Forskel mellem versioner af "Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm"

Kilder
m (Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ; kosmetiske ændringer)
(Kilder)
Efter slutningen på den første sæson påbegyndtes det omfattende arbejde med at anlægge en [[normalspor]]et strækning til vogne fra blandt andet København. Der blev anlagt en [[vendesløjfe]] på forpladsen foran remisen, og derefter blev den gamle jernbanetracé ryddet for bevoksning og drænet, så der kunne rejses køreledningsmaster og lægges spor.<ref>Carstensen m.fl., s. 19-25.</ref> Den første etape til stoppestedet Tobaksmarken blev indviet af skuespilleren [[Ove Sprogøe]] 14. juni 1985.<ref name="Christensen 7">Christensen og Hørsted, s. 7-8.</ref> Anden etape til Flemmingsminde blev indviet 22. august 1987. Her blev der opsat en gammel ventesal fra [[Vestre Kirkegård (København)|Vestre Kirkegård]] i København, hvor der blev indrettet en udstilling om den Sjællandske Midtbane.<ref name="Christensen 8">Christensen og Hørsted, s. 8.</ref> Tredje etape til Skovkanten blev indviet 28. juli 1990 og fjerde etape til Broen 18. juni 1993.<ref name="Christensen 9">Christensen og Hørsted, s. 9.</ref>
 
Indimellem kom der flere aktiviteter til. I 1989 indførtes aftenåben sidste lørdag i august og september med mulighed for kørsel med natsporvogne og siden 1992 med besøg af [[Københavns Astronomiske Forening]]. I 1990 indførtes juleåben en weekend i december med særligt udsmykkede vogne, salg af juletræer og underholdning med julemand.<ref>Christensen og Hørsted, s. 8-9.</ref> 18. juni 1993 blev en gammel [[telefonkiosk]] fra [[Frederiksberg]] genindviet på museet.<ref name="Tre indvielser">''Tre indvielser på Sporvejsmuseet'' af Søren Palsbo. BYtrafik 4/1993, s. 182-184.</ref> 12. august 1995 påbegyndtes kørsel med veteranbusser på en rute i museets omegn omkring [[Valsølille Sø]].<ref>Christensen og Søegaard (2005), s. 33.</ref> Samme år overtog man desuden Valby Gamle Remise, der oprindeligt havde fungeret som sporvognsremise i [[Valby]] i København, men som senere var blevet tømmerhandel i [[Herlev]]. Den blev nu pillet ned og genopført på museet, hvor den blev indviet som kombineret udstillingsbygning og driftsremise 26. maj 1998.<ref>Christensen og Hørsted, s. 10-11.</ref> I Odense gennemgik motorvognen OS 12 fra byen en omfattende restaurering fra 1987 til 1997, efter at den havde været sommerhus i næsten to årtier.<ref name="autogeneret1Odense-motorvognen">''Odense-motorvognen færdigrestaureret'' af Svend Christensen. BYtrafik 5/1997, s. 183-194.</ref>
 
Den sidste etape af den normalsporede strækning til Eilers Eg blev indviet 8. maj 1999. Med den var der kommet vendesløjfer i begge ender af strækninger, så der også kunne køres med ensrettede vogne og [[Bivogn (sporvogn)|bivogne]] uden problemer og ikke som hidtil, hvor der primært var blevet kørt med toretningsvogne. Senere samme år blev der også åbnet [[dobbeltspor]] på den første etape fra 1985 og et [[krydsningsspor]] på halvvejen ved Skovkanten.<ref>Christensen og Hørsted, s. 11-12.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 22. driftsår, 1999'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2000. S. 14-16, 22.</ref> Det gav mulighed for tættere trafik, både til daglig og ved særlige arrangementer som de årlige trafikweekender, der indførtes i 2001.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 22. driftsår, 1999'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2000. S. 14-15.</ref><ref>''Nyt fra Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 5/2001, s. 247-248.</ref>
En del sporvogne er blevet restaureret tilbage til tidligere udgaver, så de repræsenterer forskellige tidspunkter i sporvejshistorien. Flere andre er under restaurering, mens atter andre er opmagasinerede i venten på, at der bliver tid og råd til at tage sig af dem.<ref name="Restaureringsplan">''Restaureringsplan for sporvogne'' af Jørgen krog. BYtrafik 2/2017, s. 11-14.</ref> Alt afhængig af den enkelte vogns stand og hvor meget der ønskes gjort, kan restaureringerne blive temmelig omfattende. Blandt andet er det nødvendigt at genskabe mange dele af træ.<ref name="Christensen 62">Christensen og Hørsted, s. 62-63.</ref> Men også de elektriske installationer og genskabningen af tidligere tiders indretning kan give anledning til meget arbejde.<ref>''Bogievogn NESA 929'' af Mogens Otto. BYtrafik 5/2009, s. 200-205.</ref>
 
Nogle af restaureringerne finder sted på Sporvejsmuseets eget værksted. Men der da er tale om frivilligt arbejde og til tider omfattende opgaver med slidt materiel, kan restaurering af selv en enkelt vogn godt tage flere år.<ref name="Team">''Team 100'' af Pehr Appelquist. BYtrafik 1/2020, s. 14-15.</ref> Derudover har Sporvejsmuseet et filialværksted i Østermarie på Bornholm, hvor lokale medlemmer af Sporvejshistorisk Selskab restaurerer sporvogne.<ref name="Christensen 22" /><ref name="Krog 21" /> Det er dog ikke muligt at prøvekøre de restaurerede vogne der, så de afsluttende arbejder må foretages på selve Sporvejsmuseet.<ref>Christensen og Hørsted, s. 30.</ref> Tidligere har der desuden været et filialværksted i Odense fra 1987 til 2018.<ref name="autogeneret1Odense-motorvognen" /><ref>''Sporvejsmuseet ved nytårstid'' af Svend Christensen. BYtrafik 1/2018, s. 5.</ref><ref>[http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/shs/gf2018ref.pdf ''Referat af generalforsamlingen i Sporvejshistorisk Selskab den 22. maj 2018''] af Jens Ahm. Sporvejsmuseet.dk. Besøgt 1. juli 2018.</ref>
 
I 2019 begyndte man som noget nyt at rekonstruere en sporvogn i form af en åben bivogn fra Frederiksberg Sporveje, passende til en toetages motorvogn fra samme selskab der er under restaurering.<ref>''Sporvejsmuseet sidst på året'' af Svend Christensen. BYtrafik 6/2019, s. 4.</ref><ref>Krog (2020), s. 21-23.</ref> På længere sigt kan det også komme på tale at rekonstruere en af de første toetages hestesporvogne fra København fra 1863. Man har godt nok som nævnt en tidligere en af slagsen, men der er for få originale dele til, at en restaurering tilbage til det oprindelige udseende vil give mening. Derudover kan det komme på tale at rekonstruere et vogntog fra Aarhus fra før anden verdenskrig. Næsten alle Aarhus' daværende sporvogne brændte ved en [[schalburgtage]]aktion i 1944, så de bevarede sporvogne repræsenterer udelukkende tiden efter krigen.<ref name="Restaureringsplan" />
Sporvejsmuseet har åbent hver weekend og på helligdage fra sidst i april og til og med skolernes [[efterårsferie]] i oktober. Desuden er der åbent tirsdag-fredag i [[sommerferie]]n og alle dage i efterårsferien. Derudover er der åbent en weekend i december i forbindelse med julearrangementet.<ref name="Brochure" /> I 2019 var der 92 ordinære åbningsdage. Dertil kom 21 dage med særarrangementer, hvor museet var åbent for grupper mod et ekstra gebyr.<ref name="Krog 11-13">Krog (2020), s. 11-13.</ref>
 
Et par gange i løbet af sæsonen er der trafikdag med ekstra tæt trafik på normalsporsstrækningen og træf af [[veteranbil]]er. Det ene træf finder sted sidste lørdag i juli under titlen "Biler der fulgtes med sporvognene". De deltagende biler er senest fra 1972, hvor den sidste sporvognslinje i København blev omstillet til busdrift.<ref name="autogeneret2Krog 2020">Krog (2020), s. 7.</ref> Der gives præmier til de mest charmerende køretøjer og til den dame og herre, der har gjort mest ud af den tidstypiske påklædning.<ref>[http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/presse/201910.htm ''Sporvogne og biler fra dengang''], pressemeddelelse fra Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, 3. juli 2019.</ref> Samme dag afholdes desuden arrangementet Medlemmernes dag for medlemmer af foreningen bag Sporvejsmuseet, Sporvejshistorisk Selskab. Her vil der typisk være særlige aktiviteter så som rundvisninger og præsentation af nye vogne. Efter den almindelige lukketid er der fællesspisning, hvorefter medlemmerne kan prøve at køre sporvogne selv.<ref name="Krog 2018 6">Krog (2018), s. 6-7.</ref><ref>''Medlemmernes Dag 2019'' af Eilif Ahm-Petersen. BYtrafik 3/2019, s. 38-39.</ref>
 
Sidste lørdag i august og september er der aftenåben med illuminerede sporvogne og omgivelser. Her er det blandt andet muligt at opleve de forskelligt farvede linjelanterner, som ikke mindst var et kendetegn for de københavnske sporvogne.<ref>Krog (2020), s. 6.</ref> Desuden er det muligt at køre med natsporvogn.<ref>[http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/presse/201808.htm ''Store veteraner, stjerner og jazz på Sporvejsmuseet''], pressemeddelelse fra Sporvejsmuseet, 7. august 2018. Besøgt 6. maj 2020.</ref> Samtidig er der besøg af medlemmer af [[Københavns Astronomiske Forening]], der fortæller om deres hobby. Hvis det er en af de ca. 70 nætter om året, der egner sig til stjerneobservation, stiller de op med kikkerter ved Flemmingsminde. Hvis ikke stiller de op med computerudstyr i Valby Gamle Remise.<ref>Krog (2017), s. 6.</ref><ref>Krog (2020), s. 6-7.</ref>
En weekend i december afholdes der julearrangement med salg af [[juletræ]]er. Træerne bliver solgt ved Eilers Eg og transporteret med godsvogne tilkoblet sporvogne til indgangen ved Skjoldenæsvej, hvor de besøgende så kan hente dem, når de tager hjem.<ref name="Julesporvognene">[http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/presse/201609.htm ''Julesporvognene kører til gensyn og nye oplevelser''], pressemeddelelse fra Sporvejsmuseet, 22. november 2016. Besøgt 6. maj 2020.</ref> I samme weekend er det desuden muligt at tage med et [[veterantog]] fra [[Danmarks Jernbanemuseum]] fra København til Hvalsø eller Borup og derfra med veteranbus til Sporvejsmuseet. Hvis de besøgende vælger denne mulighed, sørger Sporvejsmuseet for at eventuelle indkøbte juletræer kommer med veterantoget tilbage.<ref>[http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/presse/201811.htm ''Sporvognene kører igen''], pressemeddelelse fra Sporvejsmuseet, 26. november 2018. Besøgt 5. januar 2020.</ref><ref>[http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/presse/201917.htm ''Hjul igen på Sporvejsmuseet''], pressemeddelelse fra Sporvejsmuseet, 17. november 2019. Besøgt 5. januar 2020.</ref> På selve museet er der indrettet en julecafé og en udstilling af gammelt julepynt og andre juleting i Valby Gamle Remise. Og da det jo er på Sporvejsmuseet, ankommer [[julemanden]] naturligvis med en sporvogn trukket af plys-rensdyr.<ref name="Krog 2018 6" /><ref>Krog (2017), s. 7.</ref> De almindelige sporvogne er udsmykket med særlige juleskilte og små juletræer på taget.<ref name="længste" /> Et enkelt sporvognstog bliver desuden udsmykket som Nullerten fra [[Helge Hall]]s avisstribe ''Nullerten''. Den blev i sin tid levendegjort i København en decemberdag i hvert af årene 1953-1956, og et par af Sporvejsmuseets vogne har faktisk kørt på linjen dengang.<ref name="Julesporvognene" /><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 28. driftsår, 2005'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2006. S. 3-4.</ref>
 
Flere gange i løbet af sæsonen er der forskellige musikalske indslag. Ruds-Vedby Garden optræder således flere gange om året med piber, trommer og [[eksercits]].<ref name="Brochure" /><ref name="autogeneret2Krog 2020" /> Garden kommer fra [[Ruds Vedby]] på [[Vestsjælland]] og består af drenge og piger i alderen 8 til 28 år.<ref>[https://rudsvedbygarden.dk/historie ''Historie''], Ruds-Vedby Garden. Besøgt 16. maj 2019.</ref> Oktetten Sweepy Swing med Lisbeth Sørensen i front optræder ligeledes flere gange om året med kendte melodier fra ind- og udland.<ref name="Brochure" /><ref name="Takt">[http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/presse/201804.htm ''Takt og tone på museet''], pressemeddelelse fra Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, 15. juni 2018.</ref> Jazzorkestret Basie Trust Big Band under ledelse af [[Per Vadmand]] optræder som regel sidste søndag i august, hvilket de har gjort siden 1991. Orkestret har hjemsted i Ringsted men har medlemmer fra hele Sjælland.<ref name="Takt" /><ref>[http://pervadmand.dk/basietrust.html ''Basie Trust Big Band''], Per Vadmand. Besøgt 16. maj 2019.</ref> Endelig bliver der budt på [[spillemand]]smusik ved julearrangementet.<ref name="Takt" />
 
På onsdage i sommerferien og alle dage i efterårsferien er der tilbud om, at besøgende kan prøve at køre sporvogn selv mod ekstra betaling. En overvognstyrer instruerer og underskriver efterfølgende et diplom. I 2019 benyttede 100 besøgende sig af muligheden, der står åben for både børn og voksne.<ref name="Brochure" /><ref name="Krog 14" /><ref>Krog (2018), s. 13.</ref> På de fleste åbningsdage er det desuden muligt at deltage i en gratis rundvisning bag kulisserne.<ref name="Krog 13" /> Derudover kan der være andre aktiviteter i løbet af sæsonen, for eksempel udstilling af [[modeljernbane]]r.<ref>Krog (2020), s. 5-6.</ref>
== Takster ==
[[Fil:Buses of Sporvejsmuseet at Borup Station 10.jpg|thumb|Kørsel med busserne sker til særtakst.]]
Billetsalg finder normalt sted ved Sporvejsmuseet ved parkeringspladsen ved Skjoldenæsvej. Entrébilletterne giver adgang til Sporvejsmuseet og ubegrænset kørsel med elektriske sporvogne på besøgsdagen. Der gives rabat til grupper på over 20 personer og til medlemmer af forskellige foreninger og organisationer. Medlemmer af Sporvejshistorisk Selskab og tilsvarende udenlandske foreninger har gratis adgang. Der opkræves særskilte takster for kørsel med de to busruter og for kørsel med hestesporvogn og hesteomnibus, der kun finder sted visse dage.<ref name="Brochure" /><ref name="autogeneret3Krog 2020 12">Krog (2020), s. 12.</ref> I forbindelse med julearrangementet sælges der desuden særlige billetter, der omfatter kørsel med veterantog- og bus samt adgang til Sporvejsmuseet.<ref name="autogeneret4Krog 2020 11">Krog (2020), s. 11-12.</ref>
 
Ved indvielsen i 1978 kostede en entrébillet 5 kr. for en voksen og 2,50 kr. for et barn mellem 4 og 12 år, hvilket gav adgang til museet og kørsel på metersporsstrækningen. Senere i 1978 indførtes desuden ekstrakørsel til 1 kr., senere 2 kr., for både voksne og børn.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 1. driftsår, 1978'', s. 17, 20. Sporvejshistorisk Selskab, 1979.</ref> Ved åbningen af normalsporsstrækningen i 1985 indførtes en særtakst for denne på 4 kr., senere 5 kr., for voksne og 2 kr. for børn, der så gav mulighed for ubegrænset kørsel på denne. Det kom så oveni i den almindelige entrépris, der på det tidspunkt var 12 kr. for voksne og 6 kr. for børn.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 8. driftsår, 1985'' under redaktion af Hans Andersen og Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1986. S. 16.</ref> Da buskørslen rundt om Valsølille Sø begyndte i 1995, blev der også indført en særtakst for denne.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 18. driftsår, 1995'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1999. S. 10-11.</ref>
De første 100.000 besøgende blev rundet [[grundlovsdag]] 5. juni 1981.<ref>''Sporvejsmuseet har fået Danmarks første kvindelige vognstyrere'' af Mikael Lund og Per Søegaard. BYtrafik 4/1981, s. 154-155.</ref> I pinsen 1987 fik man besøg af gæst nr. 250.000.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 10. driftsår, 1987'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1988. S. 16-17.</ref> Ti år efter rundedes den halve million 24. maj 1997.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 20. driftsår, 1997'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1998. S. 5-6.</ref> Gæst nummer en million kom 13. juli 2016. Ligesom i de øvrige tilfælde blev vedkommende behørigt fejret.<ref>[http://www.sporvejsmuseet.dk/dansk/presse/201605.htm ''Gæst nummer 1 million tog med sporvognen''], pressemeddelelse fra Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, 14. juli 2016.</ref>
 
I 2019 havde Sporvejsmuseet 22.961 besøgende fordelt på 16.675 voksne, 4.500 børn og 1.786 med fribillet. 21.950 besøgende kom på de 92 ordinære åbningsdage, mens 1.011 kom på 21 dage med særarrangementer.<ref>Krog (2020), s. 11, 14.</ref> Blandt de ordinære åbningsdage var julearrangementet 15. og 16. december med 1.365 besøgende, hvoraf 527 kom med [[veterantog]]et til Borup.<ref name="autogeneret5Krog 2020 11" /><ref name="Nyt årti">''Museet ved indgangen til et nyt årti'' af Svend Christensen. BYtrafik 1/2020, s. 4.</ref><ref name="autogeneret4" /> På to åbningsdage blev der kørt med hestesporvogn, hvilket 220 besøgende benyttede sig af. På de ni dage, hvor der kørtes med hesteomnibus, var der 861 besøgende med.<ref name="autogeneret3Krog 2020 12" /> På de 25 dage, hvor der kørte bus til og fra Borup, var der 807 passagerer med, mens 2.274 besøgende tog med på de 60 dage, hvor der blev kørt rundt om Valsølille Sø. Sidstnævnte svarede i gennemsnit til 15 % af besøgstallene de dage, hvor der kørtes.<ref>Krog (2020), s. 12, 28.</ref> Ca. 95 % af museets besøgende kommer fra Danmark.<ref name="skubber">[https://sn.dk/Ringsted/Sporvejsmuseum-skubber-saesonstart/artikel/930675 ''Sporvejsmuseum skubber sæsonstart''] af Anne Wandahl. Dagbladet, 3. april 2020.</ref>
 
Sporvejsmuseets besøgstal afhænger til en vis grad af vejret. Planlagte besøg gennemføres godt nok, nærmest uanset hvordan det er. Men er sommervejret godt, kan børnefamilier være mere fristet til en tur på stranden end et spontant besøgt på Sporvejsmuseet.<ref>Krog (2019), s. 7.</ref> Modsat kan regnvejr også lægge en dæmper på besøgstallet.<ref name="autogeneret5Nyt årti" /> Det har betydning for økonomien, da hver 1.000 gæster giver indtægter for ca. 135.000 kr.<ref name="Krog 11" /> Til gengæld bliver Sporvejsmuseet i sagens natur ikke berørt af forbud mod kørsel med [[damplokomotiv]]er, når der er tørke.<ref>''Hedebølge på Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 4/2018, s. 3.</ref> Det er ellers noget, der godt kan give mærkbare fald i passagertallene for veterantogene.<ref>Palle Ømark i ''På sporet af 2018'' under redaktion af Niklas Havresøe. Dansk-Jernbane-Klub, 2018. S. 4, 10. ISBN 978-87-87050-91-3</ref>
 
=== Besøgtal i udvalgte år ===
Sporvejsmuseet anlægges og drives af medlemmer af foreningen [[Sporvejshistorisk Selskab]] på [[frivillig]] og ulønnet basis.<ref>Christensen og Hørsted, s. 70.</ref> Enkelte af de frivillige medarbejdere arbejder også med [[kollektiv trafik]] til daglig, men generelt kommer de fra alle samfundslag.<ref name="længste" /><ref name="Carstensen 56">Søren Johansen i Carstensen m.fl., s. 56.</ref> Der er aktivitet året rundt, og i løbet af et år præsterer de omkring 150 medarbejdere, hvad der svarer til 30-35 fuldtidsstillinger.<ref name="længste" /><ref name="Christensen 3">Christensen og Hørsted, s. 3.</ref>
 
Arbejdsopgaverne varierer bredt. For publikum er det mest synlige nok kørslen med sporvogne og busser samt de medarbejdere, der tager sig af cafévognen, kiosken og rundvisninger. Dertil kommer imidlertid det løbende arbejde med restaurering og vedligeholdelse af sporvogne og busser. Der skal lægges spor og hænges køreledninger op, og både de og andre faste anlæg skal vedligeholdes. Spor der overtages skal tages op og transporteres til museet, ligesom nye vogne skal. De grønne områder skal passes, hvad enten det handler om blomsterne på museumsområdet eller fældning af træer langs strækningerne. Der skal sørges for så forskellige ting som fjernelse af skrald, opbygning af udstillinger og administration.<ref name="Tidsmaskinen" /><ref name="autogeneret6Christensen 62-64">Christensen og Hørsted, s. 62-64.</ref> Og reservedele, arkivalier og arvegods fra afdøde medlemmer skal sorteres.<ref>''Gæster i stort tal på Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 4/2020, s. 5.</ref><ref>''Sensommer på Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 5/2020, s. 5.</ref>
 
Sporvejsmuseet varetager selv uddannelse af vognstyrere og konduktører. Konduktørerne lærer at sælge og klippe billetter, at sammenkoble vogne og de forskellige klokkesignaler i driften.<ref name="Sporvognsmand">''En sporvognsmands erindringer - fra Københavns Sporveje'' af Ejnar Storgaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2005. S. 90. ISBN 87-91109-09-4</ref> Konduktørerne kan efterfølgende blive uddannet til vognstyrere. Uddannelsen til det omfatter både en teoretisk og en praktisk del. Den teoretiske del svarer til uddannelsen ved sporvejsselskaberne i sin men omfatter også forhold for Sporvejsmuseet som sådan. Den praktiske del foregår i en vogn uden passagerer. Der sluttes af med en eksamination af museets vognstyrerprøvesagkyndige, hvor både den teoretiske og den praktiske del skal bestås, og hvor der foretages bremseprøve og præsentationskørsel.<ref name="Sporvognsmand" /><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 35. driftsår, 2012'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2013. S. 21.</ref> Ved de udenlandske sporvogne er det derudover ofte nødvendigt med særlige uddannelser, hvilket begrænser hvor mange, der må køre med dem.<ref name="Tidsmaskinen" /><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 33. driftsår, 2010'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2011. S. 17.</ref>
== Organisation ==
[[Fil:Pia Allerslev and Mikael Lund on Sporvejsmuseet.jpg|thumb|Københavns kultur- og fritidsborgmester [[Pia Allerslev]] og museumsleder Mikael Lund i 2011.]]
Sporvejshistorisk Selskabs bestyrelse fungerer som museets overordnede ledelse, mens den daglige ledelse varetages af en gruppe på fire afdelingschefer i samarbejde med en museumsleder.<ref name="Krog 40" /> Dertil kommer så en del medarbejdere med forskellige ansvarsområder i de enkelte afdelinger. Driftsafdelingen tager sig blandt andet af kørsel med sporvogne, kiosk, udstilling, markedsføring og særarrangementer. Værkstedsafdelingen står blandt andet for restaurering og vedligeholdelse af sporvogne. Anlægsafdelingen tager sig blandt andet af anlæg og vedligeholdelse af spor, bygninger og andre faste anlæg. Busafdelingen tager sig af restaurering, vedligeholdelse og kørsel med busser. Endelig har museumslederen en række sikkerhedsmæssige funktioner under sig.<ref name="Christensen 62-64" /><ref>Krog (2019), s. 42.</ref><ref name="autogeneret6" /> På driftsdage er der desuden en vagthavende, der uddelegerer opgaver, besvarer henvendelser og fører regnskab.<ref>Krog (2020), s. 5.</ref><ref>Carstensen m.fl., s. 58.</ref>
 
Organisationen er blevet ændret nogle gange i årenes løb. Forud for museets åbning oprettedes der en museumsledelse i 1975, der bestod af museumsleder Mikael Lund og to andre.<ref>Palsbo og Søegaard (1990), s. 82.</ref> I åbningsåret 1978 var museumsledelsen vokset til at bestå af museumslederen og syv andre med hver deres ansvarsområder.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 1. driftsår, 1978'', Sporvejshistorisk Selskab, 1979. S. 4.</ref> I 1979 overtog Einar Hoff jobbet som museumsleder. Det havde imidlertid vist sig, at Sporvejshistorisk Selskabs bestyrelse ofte måtte inddrages i beslutningerne, så senere samme år blev museumsledelsen opløst, så bestyrelsen i stedet overtog den direkte ledelse. Einar Hoff fortsatte dog som museumsleder, mens de øvrige ansvarlige fortsatte som sektionschefer, som der også kom flere af.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 2. driftsår, 1979'', Sporvejshistorisk Selskab, 1980. S. 4.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 3. driftsår, 1980'' under redaktion af Mikael Lund og Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1981. S. 4.</ref><ref>Palsbo og Søegaard (1990), s. 84-85.</ref> I 1982 overtog Mikael Lund atter jobbet som museumsleder, samtidig med at han også blev formand for Sporvejshistorisk Selskab.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 4. driftsår, 1981'' under redaktion af Mikael Lund og Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1982. S. 3.</ref> Han har stadig begge poster pr. 2020.<ref name="Krog 40" />