Forskel mellem versioner af "Åboulevard"

428 bytes tilføjet ,  for 8 måneder siden
m
ingen redigeringsopsummering
m
[[FileFil:Åboulevard.jpg|thumb|Åboulevard ved Jakob Dannefærds Vej.]]
'''Åboulevard''' er en gade i [[København]], der går fra [[Gyldenløvesgade (København)|Gyldenløvesgade]] ved [[Søerne]] til [[Ågade]] ved gang- og cykelbroen [[Åbuen]]. Åboulevard og Ågade ligger i forlængelse af hinanden med fortløbende husnumre og kendes under et som [[Åboulevarden (København)|Åboulevarden]]. Husene på den nordlige side og på det første stykke af den sydlige side frem til [[Julius Thomsens Gade]] ligger på [[Nørrebro]] i [[Københavns Kommune]]. Resten af husene på den sydlige side af Åboulevard ligger i [[Frederiksberg Kommune]].<ref>[https://kbhkort.kk.dk/spatialmap? Københavnerkortet], Københavns Kommune. Besøgt 16. maj 2020.</ref>
 
 
== Historie ==
[[FileFil:Åboulevard-ved-Ladegården-1895.jpg|thumb|[[Ladegårdsåen]] ved Ladegården i [[1895]].]]
Gaden blev navngivet i 1897 i forbindelse med overdækningen af [[Ladegårdsåen]] mellem Søerne og [[Bülowsvej]].<ref name="Jørgensen">''Storbyens Stednavne'' af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. S. 346-347. ISBN 87-00-35610-7</ref><ref>''Københavns Kommunes Beretning 1896'', s. 102; ''Københavns Kommunes Beretning 1897'', s. 107.</ref> Fra 1870 til 1897 hed gaden på den nordlige side af åen Ågade mellem Søerne og [[Skyttegade]]. Gaden på den sydlige side hed Ladegårdsvej, fordi den lå ved [[Ladegården]], der oprindeligt var en [[avlsgård]] for [[Københavns Slot]]. Ladegården blev brugt som krigslazaretkrigs[[lazaret]] i [[1710]] og derefter til forskellige sociale formål, indtil den blev revet ned i 1920'erne.<ref name="Jørgensen" />
 
Ladegårdsåen ligger nu i rør under hele Ågade og Åboulevard, men var førhen et åbent vandløb. Dengang som nu var den med til at føre vand fra de højereliggende [[Damhussøen]], [[Utterslev Mose]] og [[Emdrup Sø]] til Søerne. Ved en oprensning af åen i [[1827]] fandt man en ældre vandstandsmåler i form af en tilspidset granitsten[[granit]]sten. Den blev opsat som monumentet[[monument]]et [[Druknestenen på Åboulevarden|Druknestenen]] med en inskription til minde om en ulykke i november [[1812]], hvorda fireseks personer i karet kørte i åen ved den skarpe sving fra Bülowsvej ud på Åboulevarden. To af kvinderne omkom, Lise Magnus og Marie Henriques. Bagefter blev der plantet [[piletræ]]er langsmed Ladegårdsåens bred, i håb om at forhindre lignende ulykker langs den mørke, uoplyste vejstrækning.<ref>https://goldberg.nu/2018/06/druknestenens-glemte-minoritetshistorie</ref> Stenen fik sin nuværende placering ud for nr. 16 i forbindelse med overdækningen af åen i [[1897]].<ref>[https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_monuments/index.php?id=327 ''Druknesten''], Københavns Kommune. Besøgt 16. maj 2020.</ref> Lidt længere henne var [[Parcelbroen]] anlagt over åen som forbindelse mellem [[Griffenfeldsgade]] og [[H.C. Ørsteds Vej]]. Sidstnævnte hed Parcelvej indtil 1879. Parcelbroen forsvandt med overdækningen af åen, men navnet levede videre som en uofficiel betegnelse for krydset mellem de to gader og Åboulevard længe efter.<ref>''Storbyens Stednavne'' af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. S. 222. ISBN 87-00-35610-7</ref>
 
Lidt længere henne var [[Parcelbroen]] anlagt over åen som forbindelse mellem [[Griffenfeldsgade]] og [[H.C. Ørsteds Vej]]. Sidstnævnte hed Parcelvej indtil 1879. Parcelbroen forsvandt med overdækningen af åen, men navnet levede videre som en uofficiel betegnelse for krydset mellem de to gader og Åboulevard længe efter.<ref>''Storbyens Stednavne'' af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. S. 222. ISBN 87-00-35610-7</ref>
Efter overdækningen af åen blev der anlagt et bredt midterparti med en sti på Åboulevard. Fra 1901 til 1923 kørte [[sporvogn]]ene venstre om midterpartiet, hvor der var stoppesteder.<ref>''Linie 3'' af Benny Haugshøj. Sporvejshistorisk Selskab, 1982. S. 27, 50, 54. ISBN 87-87589-37-0</ref> Herved slap passagererne for umiddelbart at skulle krydse kørebanerne, når de skulle af og på, sådan som de ellers skulle de fleste andre steder i København, hvor sporene lå i midten af gaderne. Til gengæld blev der efterhånden fem sporkrydsninger, hvor de sporvogne, der kørte på hele eller dele af Åboulevard mellem Søerne og Bülowsvej måtte skifte fra højre til venstre side og omvendt.<ref>Opslaget om 1923-1924 i ''Farvel sporvogn'' af Willy Christensen og John Lundgren. Sporvejshistorisk Selskab, 1980. ISBN 87-87589-21-4</ref>
 
Efter overdækningen af åen blev der anlagt et bredt midterparti med en sti på Åboulevard. Fra [[1901]] til [[1923]] kørte [[sporvogn]]ene venstre om midterpartiet, hvor der var stoppesteder.<ref>''Linie 3'' af Benny Haugshøj. Sporvejshistorisk Selskab, 1982. S. 27, 50, 54. ISBN 87-87589-37-0</ref> Herved slap passagererne for umiddelbart at skulle krydse kørebanerne, når de skulle af og på, sådan som de ellers skulle de fleste andre steder i København, hvor sporene lå i midten af gaderne. Til gengæld blev der efterhånden fem sporkrydsninger, hvor de sporvogne, der kørte på hele eller dele af Åboulevard mellem Søerne og Bülowsvej måtte skifte fra højre til venstre side og omvendt.<ref>Opslaget om 1923-1924 i ''Farvel sporvogn'' af Willy Christensen og John Lundgren. Sporvejshistorisk Selskab, 1980. ISBN 87-87589-21-4</ref>
Det gamle navn [[Ågade]] kom i brug igen i 1908 om Åboulevards forlængelse til [[Jagtvej (København)|Jagtvej]] i 1908 og videre til [[Borups Allé]] i 1919.<ref name="Jørgensen" /> Ladegårdsåen blev lagt i rør mellem Bülowsvej og Jagtvej i 1914,<ref>Beretning og Regnskab for Stadsingeniørens Direktorat 1941/42.</ref> mens det sidste stykke til [[Kronprinsesse Sofies Vej]] fulgte i 1962. Ved krydset mellem Åboulevard, tidligere Ladegårdsvej, og Bülowsvej lå der en [[jernbaneoverskæring]] fra 1863 til 1921 for banerne fra [[Københavns Hovedbanegård|Københavns anden banegård]] via [[Nørrebro Station|Nørrebro]] og [[Hellerup Station|Hellerup]] og videre nordpå. Lidt længere henne mellem [[Hans Egedes Gade]] og [[Laurids Skaus Gade]] lå der en til overskæring for en godsbane mellem [[Frederiksberg Station|Frederiksberg]] og Nørrebro fra 1896 til 1930.<ref>''Byens baner'' af John Poulsen. Bane bøger, 1997. S. 260-264.ISBN 87-88632 67-9</ref> Skillepunktet mellem Åboulevard og Ågade kom til at ligge ved sidstnævnte overskærings placering. I 2008 etableredes gang- og cykelbroen [[Åbuen]] på den gamle overskærings plads for at føre cykelruten [[Den Grønne Sti]] ad den nedlagte godsbanes tracé over gaden.<ref>[http://asp.vejtid.dk/Artikler/2009/02%5C5454.pdf ''Åbuen – en stibro over Ågade''] af Christian von Scholten. Trafik & Veje, februar 2009.</ref>
 
Det gamle navn [[Ågade]] kom i brug igen i [[1908]] om Åboulevards forlængelse til [[Jagtvej (København)|Jagtvej]] i 1908 og videre til [[Borups Allé]] i [[1919]].<ref name="Jørgensen" /> Ladegårdsåen blev lagt i rør mellem Bülowsvej og Jagtvej i 1914,<ref>Beretning og Regnskab for Stadsingeniørens Direktorat 1941/42.</ref> mens det sidste stykke til [[Kronprinsesse Sofies Vej]] fulgte i 1962. Ved krydset mellem Åboulevard, tidligere Ladegårdsvej, og Bülowsvej lå der en [[jernbaneoverskæring]] fra [[1863]] til [[1921]] for banerne fra [[Københavns Hovedbanegård|Københavns anden banegård]] via [[Nørrebro Station|Nørrebro]] og [[Hellerup Station|Hellerup]] og videre nordpå. Lidt længere henne mellem [[Hans Egedes Gade]] og [[Laurids Skaus Gade]] lå der en til overskæring for en godsbane mellem [[Frederiksberg Station|Frederiksberg]] og Nørrebro fra [[1896]] til [[1930]].<ref>''Byens baner'' af John Poulsen. Bane bøger, 1997. S. 260-264.ISBN 87-88632 67-9</ref> Skillepunktet mellem Åboulevard og Ågade kom til at ligge ved sidstnævnte overskærings placering. I 2008 etableredes gang- og cykelbroen [[Åbuen]] på den gamle overskærings plads for at føre cykelruten [[Den Grønne Sti]] ad den nedlagte godsbanes tracé over gaden.<ref>[http://asp.vejtid.dk/Artikler/2009/02%5C5454.pdf ''Åbuen – en stibro over Ågade''] af Christian von Scholten. Trafik & Veje, februar 2009.</ref>
 
I dag er midterpartiet på Åboulevard for længst forsvundet, og Ladegårdsåen skal man vide ligger i rør under gaden. Gaden selv indgår nu i et tæt trafikeret forløb af gader, der fører fra [[Hillerødmotorvejen]] gennem byen til [[Amager Boulevard]]. Miljøpunkt Nørrebro har imidlertid i en årrække arbejdet for at få åen frem igen og skabe et grønt område på det nuværende gadeareal, der så tilsammen vil kunne fungere som [[skybrud]]ssikring. Trafikken på Åboulevard, Ågade og [[Bispeengbuen]] tænkes ført i en 2,9 km lang tunnel.<ref>[https://www.ladegaardsaaen.dk/daylighting ''Hvad er Åbn Åen?''], Åbn Åen/Miljøpunkt Nørrebro. Besøgt 16. maj 2020.</ref>
7.938

redigeringer