Forskel mellem versioner af "Den Internationale Rumstation"

3.796 bytes tilføjet ,  for 3 måneder siden
Ændrede 25 ud af 29 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8
m (Gendannelse til seneste version ved 87.49.146.136, fjerner ændringer fra 94.147.75.201 (diskussion | bidrag))
Tag: Tilbagerulning
(Ændrede 25 ud af 29 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8)
[[Fil:January 2009 ISS tour.ogg|thumb|right|Video/lyd: Rundvisning på ISS, januar 2009, af ISS kaptajn [[Michael Fincke]].]]
=== Trykregulerede moduler ===
ISS er sammensat af moduler og er stadig under konstruktion. Den færdigbyggede rumstation vil bestå af fjorten trykregulerede moduler med et samlet rumfang på cirka 1.000 m³ <ref>[http://www.boeing.com/defense-space/space/spacestation/overview/assembly_overview.html Assembly Overview] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090330013930/http://www.boeing.com/defense-space/space/spacestation/overview/assembly_overview.html |date=30. marts 2009 }} Boeing</ref>. Højt oppe i [[Jordens atmosfære]], i [[termosfære]]n, hvor ISS opholder sig er det nødvendigt at trykregulere opholdsstederne for menneskene om bord på rumstationen. Modulerne kaldes derfor Trykregulerede moduler {{en sprog}}: ''Pressurised modules''. Disse moduler omfatter laboratorier, rum til sammenkobling, luftsluser, opholdsrum og knudepunkter {{en sprog}}: ''Node ''.
 
Størstedelen er allerede i kredsløb men der er seks resterende moduler der endnu ikke er fragtet til rumstationen og tilkoblet. Hvert modul er transporteret til rumstationen med enten en [[rumfærge]], [[Protonraket]] eller en [[R-7 Semjorka|R-7 raket]].
 
Nedenfor er modulernes funktion og formål beskrevet.<ref>[http://www.nasa.gov/mission_pages/station/structure/iss_assembly.html ISS assembly past flights] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081016060935/http://www.nasa.gov/mission_pages/station/structure/iss_assembly.html |date=16. oktober 2008 }} NASA</ref>
{| border="0" cellpadding="2" cellspacing="0" width=100% align=center
! colspan="7" |Opsendte moduler
! width="" | Billede
|-
| rowspan="2" | '''[[Zarja]]''' <ref>[http://www.boeing.com/defense-space/space/spacestation/components/zarya.html Zarya: The Control Module] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080830065003/http://boeing.com/defense-space/space/spacestation/components/zarya.html |date=30. august 2008 }} Boeing</ref>
| 1A/R
| 20. november 1998
| colspan="5" |''Zarja'' sørgede for strømforsyningen, fremdriften, var opbevaringsrum og blev brugt i forbindelse med den indledende sammenkobling. Den tjener nu som en oplagringsmodul (både inde i de trykregulerede afsnit og i de seks eksterne brændstoftanke).
|-
| rowspan="2" | '''[[Unity (modul til rumstation)|Unity]]''' <ref>[http://www.boeing.com/defense-space/space/spacestation/components/node_1_2_3.html Unity, Nodes 1, 2 and 3] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090324095447/http://www.boeing.com/defense-space/space/spacestation/components/node_1_2_3.html |date=24. marts 2009 }} Boeing</ref> <br />(Node 1)
| 2A
| 4. december 1998
| colspan="5" |''Unity''-modulet (Node 1) var det første knudepunkt og forbinder den amerikanske del af stationen med den russiske afdeling. Foruden Zarja anvendes sammenkoblingslugerne til den midlertidige zenit-bom (Z1), ''Quest''-luftslusen og ''Destiny''-laboratoriet mens ''Tranquility'' (Node 3) er koblet til bagbords luge. ''Multi-Purpose Logistics Module''-containeren ''Leonardo'' er efterladt på ''Unity''s nadirluge.
|-
| rowspan="2" | '''[[Zvezda]]''' <ref>[http://www.nasa.gov/mission_pages/station/structure/elements/sm.html Zvezda Service Module] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090323030726/http://www.nasa.gov/mission_pages/station/structure/elements/sm.html |date=23. marts 2009 }} NASA</ref><br />(Servicemodul)
| 1R
| 12. juli 2000
| colspan="5" |''Zvezda'' er rumstationens servicemodul der indeholder de vigtigste opholdsrum for besætningsmedlemmer, miljø-systemer, højde- og kredsløbs-kontrol, samt sammenkobling med rumfartøjerne [[Sojuz]], [[Progress]] og [[ATV (Rumfartøj)|Automated Transfer Vehicle]]. Tilkoblingen af modulet muliggjorde en permanent bemanding af ISS.
|-
| rowspan="2" | '''[[Destiny (ISS)|Destiny]]''' <ref>[http://www.boeing.com/defense-space/space/spacestation/components/us_laboratory.html Destiny] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081021052604/http://www.boeing.com/defense-space/space/spacestation/components/us_laboratory.html |date=21. oktober 2008 }} Boing</ref> <br />(US Laboratory)
| 5A
| 7. februar 2001
| colspan="5" | ''Destiny'' er den primære forskningsfacilitet for den amerikanske nyttelast om bord på ISS. I Destinymodulet er et generisk laboratorium, med kapacitet til 24 ''International Standard Payload Rack (ISPR)''. Modulet har også forskellige miljø-systemer og opholdsrum, det er desuden det modul hvorpå tværbommen ''Integrated Truss Structure'' er fastgjort.
|-
| rowspan="2" | '''[[Quest (ISS)|Quest Joint Airlock]]''' <ref>[http://www.boeing.com/defense-space/space/spacestation/components/joint_airlock.html Joint Airlock] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081020052336/http://www.boeing.com/defense-space/space/spacestation/components/joint_airlock.html |date=20. oktober 2008 }} Boing</ref><br />(Joint Airlock)
| 7A
| 12. juli 2001
| rowspan="2" | [[Fil:Harmony Relocation.jpg|80px|Harmony]]
|- style="border-bottom: 3px solid gray"
| colspan="5" |''Harmony'' er det andet af stationens knudepunkter (''Node 2''), ''Harmony'' er det forreste knudepunkt på ISS og er koblet til ''Destiny''. Modulet indeholder fire holdere der giver elektrisk strøm og data og fungerer som et centralt forbindelsespunkt for en række andre moduler via sine seks sammmenkoblingsluger ''Common Berthing Mechanisms (CBM)''. Det europæiske ''Columbus'' og japanske ''Kibō'' modul er permanent tilkoblet ''Harmony''. De amerikanske rumfærger blev sammenkoblet til ISS (via ''PMA-2'') til ''Harmony''. ''Multi-Purpose Logistics Module''-containerne blev koblet til ''Harmony'' når rumfærgen var tilkoblet. De japanske HTV-forsyningsfartøjer (H-II Transfer Vehicle) sammenkobles til ''Harmony''s nadirluge.<ref>[http://iss.jaxa.jp/en/htv/operation/ HTV Operations] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110126091208/http://iss.jaxa.jp/en/htv/operation/ |date=26. januar 2011 }} Hentet d. 24. februar 2009</ref> ''Harmony''s zenitluge skulle oprindeligt have være anvendt af det nu aflyste amerikanske ''Centrifuge Accommodations Module'' (CAM). Harmony indeholder fire køjepladser.
|-
| rowspan="2" | '''[[Columbusmodulet]]''' <ref>[http://www.boeing.com/defense-space/space/spacestation/components/columbus_orbital_facility.html Columbus Orbital Facility] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081011151249/http://boeing.com/defense-space/space/spacestation/components/columbus_orbital_facility.html |date=11. oktober 2008 }} Boeing</ref><br />(Europæisk laboratorium)
| 1E
| 7. februar 2008
| colspan="5" |''Columbusmodulet'' er den primære forskningsfacilitet for den europæiske nyttelast om bord på ISS, med plads til 10 ''International Standard Payload Rack (ISPR)'' til overvågning af eksterne eksperimenter, herunder: ''European Technology Exposure Facility'', ''Solar Monitoring Observatory'', ''Materials International Space Station Experiment'' og ''Atomic Clock Ensemble in Space''.
|-
| rowspan="2" | [[Kibō|'''Kibō''' (ELM-PS)]] <ref>[http://kibo.jaxa.jp/en/index.html Kibō] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090311004312/http://kibo.jaxa.jp/en/index.html |date=11. marts 2009 }} Jaxa</ref><br />(Experiment Logistics Module-Pressurized Section)
| 1J/A
| 11. marts 2008
| colspan="5" | En del af ''Kibō''-laboratoriet; i ''ELM-PS'' opbevares og transporteres redskaber, råvarer og halvfabrikata til laboratoriet i et trykreguleret modul.
|-
| rowspan="2" | [[Kibō|'''Kibō''' (EF) og (ELM-ES)]] <br />(Exposed Facility) og (Experiment Logistics Module-Exposed Section)<ref>[http://kibo.jaxa.jp/en/about/kibo/jle/ Experiment Logistics Module-Exposed Section (ELM-ES)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090315021529/http://kibo.jaxa.jp/en/about/kibo/jle/ |date=15. marts 2009 }} Jaxa</ref>
| 5R
| 16. juli 2009
|
|-
| rowspan="2" | '''[[Poisk]]''' <br /> Mini-Research Module 2 (MRM2) <ref>[http://www.boeing.com/defense-space/space/spacestation/components/russian_laboratory.html Russian Research Modules] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080820162414/http://boeing.com/defense-space/space/spacestation/components/russian_laboratory.html |date=20. august 2008 }} Boing</ref>
| 5R
| 10. november 2009
| colspan="5" | Poisk (MRM2) bruges til sammenkobling og lagerplads.
|-
| rowspan="2" | '''[[Tranquility]]'''<ref>[{{Cite web |url=http://www.nasa.gov/externalflash/name_ISS/index.html |title=New space station module name honours Apollo 11 anniversary] |access-date=11. marts 2009 |archive-date=16. april 2009 |archive-url=https://web.archive.org/web/20090416085324/http://www.nasa.gov/externalflash/name_ISS/index.html |url-status=ok }}</ref><br />(Node 3)
| 20A
| 8. februar 2010
* '''Integrated Truss Structure'''
[[Fil:ISS configuration jun-2008 en.svg|thumb|300px|right|Elementerne på ISS juni 2008]]
:Er rygraden på ISS, en stor tværgående bom, som visse ISS-elementer og de store solpaneler er tilkoblet. Sektionerne i styrbords side benævnes S1 til S6, sektionerne i bagbords side benævnes P1 til P6 (eng. ''port'' = bagbord) og midtersektionen benævnes S0. S2 og P2 findes ikke, da de skulle være ''Freedom''s styreraketter. På ISS har de russiske moduler styreraketterne. Solpanelerne består af to vingepar i hver side: 34 m lange, 12 m brede og kan producere 32,8 kilowatt hver. Der er også monteret radiatorer til at komme af med spildvarmen. En 85 m lang jernbane løber på langs af tværbommen. På den kører MT-troljen (''Mobile Transporter'') med robotarmen ''Canadarm2'' og to CETA-trækvogne (''Crew Equipment and Translation Aid'')<ref>[http://www.nasa.gov/missions/shuttle/f_slowtrain.html The Slowest and Fastest Train in the Universe] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080329062816/http://www.nasa.gov/missions/shuttle/f_slowtrain.html |date=29. marts 2008 }} Hentet d. 26. marts 2009</ref>.
* '''Multi-Purpose Logistics Module (MPLM)'''
:''MPLM'' er store containere der lastes om bord på rumfærgerne til at transportere store mængder nyttelast til og affald fra rumstationen. Containerne er bygget af det italienske rumfartsagentur ASI og de er navngivet efter berømte italienere: [[Leonardo da Vinci|''Leonardo'']], [[Raffaello Santi|''Raffaello'']] og ''[[Donatello]]''. NASA-ansatte med interesse for [[Teenage Mutant Ninja Turtles]] har retrospektivt tænkt på tre af de fire ninjaturtles da de designede emblemet.<ref>[http://mplm.msfc.nasa.gov/ The logo depicts a ninja turtle in an astronaut flight suit.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090321025112/http://mplm.msfc.nasa.gov/ |date=21. marts 2009 }} Hentet d. 22. februar 2009</ref>
* '''ExPRESS Logistics Carrier''' skal påmonteres tværbommen.
:(''ELC-1'' og ''ELC-2''), ankom med [[STS-129]]-missionen i 2009.
:''Kibō Remote Manipulator System''
:''Orbiter Boom Sensor System (OBSS)'', benyttes på rumfærgen.
:''European Robotic Arm (ERA)'' med [[software]] fra [[Terma]]<ref>[{{Cite web |url=http://www.rumfart.dk/vis.asp?id=170 |title=Terma A/S] |access-date=28. marts 2009 |archive-date=28. juni 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070628181732/http://www.rumfart.dk/vis.asp?id=170 |url-status=yes }}</ref>, ankommer i løbet af 2010 (STS-132).
 
== Om bord på rumstationen ==
[[Fil:Tracy Caldwell Dyson in Cupola ISS.jpg|thumb|Udsigt fra [[Cupola (ISS)|observationskuplen]].]]
 
[[Astronaut]]erne der bebor rumstationen opholder sig på rumstationen fra cirka 3 til 7 måneder ad gangen. Menneskekroppen er ikke skabt til at opholde sig i et vægtløst miljø så der skal tages forholdsregler for at holde astronauterne i god form. Manglen på tyngdekraft svækker muskler og knogler, ligeledes er manglen på friske råvarer et problem for tilførsel af vitaminer, mineraler og proteiner i næringsmidler.<ref>[http://ing.dk/artikel/95281-astronauter-faar-skoere-knogler Astronauter får skøre knogler] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090309051424/http://ing.dk/artikel/95281-astronauter-faar-skoere-knogler |date= 9. marts 2009 }} ing.dk</ref><ref>[http://ing.dk/artikel/96436-kinesiske-forskere-170-silkeorme-om-dagen-holder-astronauten-sund Kinesiske forskere: 170 silkeorme om dagen holder astronauten sund] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090331161251/http://ing.dk/artikel/96436-kinesiske-forskere-170-silkeorme-om-dagen-holder-astronauten-sund |date=31. marts 2009 }} ing.dk</ref><ref>[http://ing.dk/artikel/78730-dansk-kondicykel-indtager-rummet Dansk kondicykel indtager rummet] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120720223609/http://ing.dk/artikel/78730-dansk-kondicykel-indtager-rummet |date=20. juli 2012 }} ing.dk</ref>
 
Beboerne følger et nøje planlagt skema for hvornår de skal spise, arbejde, dyrke motion og hvile.<ref>[http://www.nasa.gov/mission_pages/station/timelines/index.html International Space Station Timelines] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090304122311/http://www.nasa.gov/mission_pages/station/timelines/index.html |date= 4. marts 2009 }} NASA</ref><ref>[http://www.nasa.gov/mission_pages/station/expeditions/expedition18/journal_sandra_magnus_5.htm A Typical Day] NASA</ref>
 
=== Arbejde ===
:Udvendig vedligeholdelse af rumstationen kræver at astronauterne iføres rumdragter og går på [[rumvandring]]er. Større vedligeholdelsesprojekter og udbygning af rumstationen sker som regel i forbindelse med et rumfærgebesøg. Rumfærgen er det eneste fartøj med så stort et lastrum at der er plads til de store moduler. De mindre projekter foretages af rumstationens besætning.
;Rengøring og hygiejne
:Svamp og [[Mug (svamp)|mug]] er et problem i indelukkede rum der ikke udluftes og ISS er ingen undtagelse.<ref>[http://spaceflight.nasa.gov/living/factsheets/microstow.html Microscopic Stowaways on the ISS] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090403050032/http://spaceflight.nasa.gov/living/factsheets/microstow.html |date= 3. april 2009 }} NASA</ref><ref>[http://ing.dk/artikel/95278-mug-plager-den-internationale-rumstation?highlight=svamp Mug plager den internationale rumstation] ing.dk</ref>
;Andre opgaver
:Kommunikation med de forskellige kontrolcentre er en del af den daglige plan. I perioder er der noget større arbejdsopgaver fx ved modtagelse af rumfartøjer, reboots<ref>[http://science.nasa.gov/ppod/y2003/18apr_reboost.htm Reboost] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090415035342/http://science.nasa.gov/ppod/y2003/18apr_reboost.htm |date=15. april 2009 }} NASA</ref> og rumvandringer.
 
=== Livsfornødenheder ===
Der er 16 [[solopgang]]e og 16 solnedgange i løbet af et døgn på rumstationen, men man forsøger at planlægge beboernes døgn efter et jorddøgn på 24 timer. [[Tidszone]]n på rumstationen er [[GMT]] og i astronauternes daglige skema er der afsat otte timers søvn, en time før sengetid har de en hviletid på cirka en time for at falde til ro og få ordentlig søvn. De får også afsat tid til privatliv, så de kan kommunikere med deres familie på Jorden. Der er også afsat til måltider og motion.<ref>[http://spaceflight.nasa.gov/living/spacefood/index.html Space Food] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20090326225936/http://spaceflight.nasa.gov/living/spacefood/index.html |date=26. marts 2009 }} NASA</ref>
 
== Kilder ==
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|International Space Station}}
* [http://spaceflight.nasa.gov/realdata/tracking/ NASA: Where is the International Space Station?] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070408165613/http://spaceflight.nasa.gov/realdata/tracking/ |date= 8. april 2007 }}
* [http://www.tietronix.com/anim/pao/s1A1.html Internationale Rumstation opbygge – oppe simulering] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080725005018/http://www.tietronix.com/anim/pao/s1A1.html |date=25. juli 2008 }}
 
== Se også ==
19.306

redigeringer