Domenico Scarlatti: Forskelle mellem versioner

Scarlatti studerede først musik under sin fader.<ref name="Ham"/><ref>{{cite web |title=Domenico Scarlatti |url=http://www.arkivmusic.com/classical/Name/Domenico-Scarlatti/Composer/10743-1 |website=ArkivMusic: the source for classical music |access-date=18. november 2018 |archive-date=27. oktober 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20201027063015/http://www.arkivmusic.com/classical/Name/Domenico-Scarlatti/Composer/10743-1 |url-status=ok }}</ref> Andre komponister, der måske har været hans tidlige lærere, omfatter [[Gaetano Greco]], [[Francesco Gasparini]]<ref name="Ham"/> og [[Bernardo Pasquini]], som øjensynligt alle har haft indflydelse på hans musikalske stil. [[Muzio Clementi]] bragte Scarlattis [[sonate]]r ind i den klassiske stil ved at redigere det, der vides at være dets første offentliggørelse.<ref>{{cite journal |last1=Caldo |first1=Laura |title=The development of the idiomatic piano language through Clementi's edition of D. Scarlatti's sonatas (1791) |journal=Anuario Musical |volume=72 |page=123-136 |url=https://doaj.org/article/b5d8339e5d03424685bcb8b897d4926f |access-date=18. november 2018 |archive-date= 5. august 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200805134252/https://doaj.org/article/b5d8339e5d03424685bcb8b897d4926f |url-status=ok }}</ref> Han blev udnævnt til [[komponist]] og [[organist]] ved det kongelige kapel i Napoli i [[1701]]. I [[1703]] organiserede han [[Carlo Francesco Pollarolo]] opera "''Irene''" til opførelse i Napoli. Kort efter sendte hans far ham til [[Venedig]]. Efter dette er der intet kendt for Scarlattis liv indtil [[1709]], da han rejste til [[Rom]] og gik i tjeneste hos den polske dronning [[Maria Kazimiera]], som var i [[eksil]]. Det var i Rom, at han mødte [[Thomas Roseingrave]]. Scarlatti var allerede en vellykket [[cembalo]]spiller: der er overlevet en historie om en konkurrence på færdigheder med George Frideric Handel på paladset hos [[Cardinal Ottoboni]] i Rom, hvor han blev bedømt bedre end Handel på cembalo, men ringere på [[orgel]]et. Scarlatti er blevet betegnet som den "største italienske cembalo-komponist i alle tider".<ref>{{cite book |editor1-last=Barkley |editor1-first=Lisa |editor2-last=Bryan |editor2-first=Clark |title=Conservatory Canada New Millennium Piano Series |date=1999}}</ref> Senere i livet var Scarlatti kendt for at optræde med ærbødighed, når han talte om Handels færdigheder. Under sit ophold i Rom komponerede Scarlatti flere operaer til dronning Kazimieras private teater. Han var ''[[kapelmester|Maestro di Cappella]]'' ved [[Peterskirken]] fra 1715 til 1719.<ref name="Ham"/>

:"''Ved sine opfindsomme og fantasifulde Kompositioner og sit mesterlige Klaverspil blev S. en af de vigtigste Grundlæggere af Klavermusikken. Han skabte i Princippet den tidligste Form af Sonate, og han frigjorde Klaverspillet fra dets tidligere Sammenhæng med Orgelspillet, idet han udvidede Klaverteknikken og tillige skabte en egen Klaverstil.''"<ref name="Ham">[{{Cite web |url=http://runeberg.org/salmonsen/2/20/1071.html |title=Hammerich, s. 1039] |access-date=18. november 2018 |archive-date=24. februar 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200224184712/http://runeberg.org/salmonsen/2/20/1071.html |url-status=ok }}</ref>

[[Angul Hammerich]]: [http://runeberg.org/salmonsen/2/20/1071.html "Domenico (Scarlatti)" (i: ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XX, s. 1039)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200224184712/http://runeberg.org/salmonsen/2/20/1071.html |date=24. februar 2020 }}