Voldanlæg: Forskelle mellem versioner

[[Middelalderen]]s borge havde høje, tykke stenmure, men dem kunne [[renæssancen]]s kanoner skyde i stykker. Afløseren var en jordvold kaldet ''[[kurtine]]'', der opfangede energien fra kanonkuglerne. Foran kurtinen kunne en lav vold, ''faussebrai'', beskytte kurtinen i nærkamp. ''Eskarpen'' er den side af voldgraven der vender mod forsvareren, den modsatte side af voldgraven kaldes ''kontreskarpen.'' I fæstningens hjørner vil ''[[bastion]]er'' stikke frem og deres skyts vil kunne dække kurtinerne og nabobastionerne mod stormløb. Rundt om fæstningen er der en voldgrav. Uden om voldgraven ligger ''[[udenværk]]et''. ''[[Ravelin]]er'' er trekantede forsvarsværker foran kurtinerne. De er åbne bagtil, så de ikke giver dækning for fjenden, hvis de erobres. Fæstningens porte forbindes med træbroer til raveliner. ''[[Kontregarde]]r'' er trekantede forsvarsværker foran bastionerne, eller raveliner i ydre udenværker. Raveliner og kontregarder forbindes af ''enveloppen'', der er en lav vold, som bastionerne kan skyde henover. Enveloppen er omgivet af endnu en voldgrav. Foran fæstningsværkerne ligger glacis og ''esplanader'', der er bar mark uden dækning for fjenden. Uden tilknytning til resten kan ''lynetter'' ligge som små isolerede bastioner, dog lukket på bagsiden<ref>Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen: "Guide til Københavns Befæstning", 1996, ISBN 87-7279-029-6</ref><ref>Herluf Krabbe: ''Kastellet gennem 300 år'', 1964, Martins Forlag</ref>. Og Rigmor havde sammenleje med Gorm i 1878 den 1 november. De så op til et uventet besøg af kongen, de tilbeder kongen.