Erik Præstehader: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PHE77 (diskussion | bidrag) m småret |
Ændrede 5 ud af 7 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8 |
||
Linje 35:
=== Ægteskaber ===
Han blev [[Ægteskab|gift]] med [[Margaret af Skotland (Norge)|Margrete af Skotland]], datter af kong [[Alexander 3. af Skotland]], i år [[1281]];<ref name=SNL-M/> af hende lærte Erik at tale [[Fransk (sprog)|fransk]] og [[Tysk (sprog)|tysk]].<ref name=Helle>{{kilde bog|efternavn=Helle|fornavn=Knut|titel=Under kirke og kongemagt 1130–1350. Aschehougs Norges historie Bd. 3|udgiver=Aschehoug|sted=Oslo|år=1995|sprog=norsk|sider=170, 203-204, 206-208}}</ref>
Margaret døde i barselseng i [[1283]], mens datteren [[Margaret af Skotland|Margaret]] overlevede. Da hun nu var eneste efterkommer af den skotske kong Alexander 3., blev hun i [[1286]] kronet som [[Skotske regenter|dronning af Skotland]], kun tre år gammel; en titel hun beholdt til sin død blot fire år senere i [[1290]]. Hendes død startede den konflikt om den skotske trone, der senere skulle føre til [[den skotske uafhængighedskrig]].<ref name=SNL-M>[http://www.snl.no/.nbl_biografi/Margrete_Eiriksdotter/utdypning ''Margrete Eiriksdotter'' (Store norske leksikon)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121007180650/http://snl.no/.nbl_biografi/Margrete_Eiriksdotter/utdypning |date= 7. oktober 2012 }}{{no sprog}}</ref> Fra den 20. januar til den 2. december 1286 var Erik i [[Skotland]] for at støtte sin datter i regentskabet. I [[1289]] forsøgte Erik med held at sætte et giftermål i stand mellem Margrete og [[England]]s prins Edvard, den senere kong [[Edvard 2. af England]]. Da Edvard var [[søskendebarn]] af Margretes mor, fik Erik sat giftermålet i stand via en [[pave]]lig [[bulle]].<ref name=SNL-M/> Efter Margretes død rejste Erik krav om en stor andel af Skotlands rigsindtægter og forsøgte at bringe sig selv i betragtning til den skotske trone, da han betragtede sig som retmæssig arving efter Margrete; ingen af disse krav fik han held med, og eftertidens [[historiker]]e anser dem for urimelige efter datidens [[sædvane]]. I midten af [[1290'erne]] blev der skelet til disse krav under dannelsen af især den norske [[udenrigspolitik]].<ref name=SNL-M/>
Erik giftede sig igen i [[1293]] med den da 11 år gamle [[Isabel Bruce]], søster til [[Robert 1. af Skotland]]. Med hende fik Erik i [[1297]] datteren [[Ingeborg Eriksdatter]], der i [[1312]] blev gift med [[Valdemar Magnusson]] af [[Sverige]], greve af [[Finland]]. Ingeborg selv blev udnævnt til grevinde af [[Öland]].<ref name=SNL-I>[http://www.snl.no/.nbl_biografi/Isabella_Bruce/utdypning ''Isabella Bruce'' (Store norske leksikon)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120913051830/http://snl.no/.nbl_biografi/Isabella_Bruce/utdypning |date=13. september 2012 }} {{no sprog}}</ref>
== Regeringstid og politik ==
Linje 71:
Som en del af [[Perth-traktaten]] havde Magnus Lagabøte [[Salg|solgt]] [[Shetlandsøerne]] og [[Isle of Man]] til den skotske konge i 1266. Imidlertid ophørte Skotland med at betale [[rate]]r af denne handel i 1270, hvilket førte til øgede spændinger mellem Norge og Skotland. Eriks giftermål med den skotske [[prinsesse]] Margrete var planlagt til at forbedre dette forhold i [[Nordsøen|Nordsøregionen]] sammen med hendes anselige [[medgift]] på 14.000 Mark [[Sterlingsølv|Sterling]]. Af denne medgift skulle halvdelen falde [[Kontanter|kontant]] i fire rater mellem 1281 og 1284, mens den anden halvdel skulle komme som indtægt fra handel med skotske varer.<ref name=Helle/>
Af større betydning var imidlertid [[klausul]]en i [[ægtepagt]]en, der blev til i [[Roxburgh]] i 1281, der gav børn af ægteskabet fuld [[Arvefølge|arveret]] til den skotske krone, ifald Alexander 3. ikke kunne producere legitime [[Kronprins|arvinger]]. Hvis ikke kong Erik [[Ratifikation|ratificerede]] aftalen, når han blev myndig, skulle Norge betale en [[Bod (erstatning)|bodssum]] på 100.000 pund sterling i Berwick (senere [[Berwickshire]], et nu nedlagt skotsk [[len]] på [[grænse]]n til England), ligesom [[Orkneyøerne]] skulle afstås. Hvis Skotland ikke overholdt sin del af aftalen, skulle 100.000 pund sterling betales i Bergen. Skotland stillede Isle of Man som sikkerhed herfor. Ydermere udvekslede nationerne [[Gidsel|gidsler]] frem til Eriks myndighed. Fra norsk side indgik [[Bror|brødrene]] [[Vidkunn Erlingsson|Vidkunn]] og [[Bjarne Erlingsson]]. Skotterne stillede 12 adelsmænd som gidsler.<ref name=Ægtepagt>[http://www.dokpro.uio.no/perl/middelalder/regest_vise_tekst.prl?bind=2&rnr=275 Regesta Norvegica] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160102122341/http://www.dokpro.uio.no/perl/middelalder/regest_vise_tekst.prl?bind=2&rnr=275 |date= 2. januar 2016 }} Bd. 2 Nr. 275. Aftalen findes på [[latin]] i [http://www.dokpro.uio.no/perl/middelalder/diplom_vise_tekst.prl?b=16261&s=n&str= Diplomatarium Norvegicum] Bd. 19 Nr. 305.</ref>
Alt dette skete i 1286. Eriks eneste barn i ægteskabet var Margrete, som nu stod til at skulle arve den skotske trone, hvad Skotlands regering gav samtykke til i november 1289. Samtidig planlagde den engelske kong [[Edvard 1. af England|Edvard I.]] et ægteskab mellem sin søn og tronfølger [[prins]] Edvard II. og Margrete, således at England kunne sikre sig herredømme over Skotland. Ægtepagten mellem Edvard og Margrete blev beseglet i juli 1290. Den syvårige Margrete, der nu var dronning af Skotland, skulle rejse til sit nye kongerige i efteråret samme år, men døde undervejs på rejsen på Orkneyøerne.<ref name=SNL-M/>
Linje 84:
Det var under Erik Præstehaders regeringstid, at [[Norges rigsvåben|det norske rigsvåben]] blev udformet; [[løve]]n i [[motiv (afbildning)|motiv]]et stammer fra tidligere, men det var Erik, der gav den [[Krone (hovedbeklædning)|kronen]] på hovedet og [[økse]]n i [[pote]]rne, der skulle [[symbol]]isere Olav den Helliges helgenværdighed.<ref name=SNL-E/>
Eftersom han ikke fik nogen søn, blev Erik fulgt af sin yngre broder, [[Håkon 5. Magnusson]]. Erik blev begravet i [[katedral]]en i [[Bergen]], der blev ødelagt i [[1531]]. Stedet, der ligger i den nuværende [[Bergenhus festning]], er markeret som mindeplads.<ref name=SNL-E>[http://www.snl.no/Eirik_Magnusson ''Eirik Magnusson'' (Store norske leksikon)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110919071929/http://snl.no/Eirik_Magnusson |date=19. september 2011 }} {{no sprog}}</ref><ref name=mynt>[http://www.dokpro.uio.no/umk/myntherr/em.html ''Eirik Magnusson 1280-1299'' (Eirik Magnussons mynthistorie)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110613051049/http://www.dokpro.uio.no/umk/myntherr/em.html |date=13. juni 2011 }}{{no sprog}}</ref>
I den norske [[Tradition|folketradition]] findes et [[digt]] på 34 [[strofe]]r, der kaldes "''Kong Eirik og Hugaljod''". Det menes hovedsageligt at stamme fra det [[14. århundrede]] og beskæftiger sig overvejende med Eriks bryllup med Margrete.{{kilde mangler|dato=Uge 35, 2011}}
| |||