Wikipedia

Eritrea: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Gendannelse til seneste version ved 192.119.15.138, fjerner ændringer fra 2.130.203.219 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Ændrede 62 ud af 66 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8
Linje 124:
Navnet Eritrea er en [[italiensk (sprog)|italiensk]] form for det [[græsk]]e navn Ἐρυθραίᾱ ''(Erythraíā )'', som betyder ''rødt land''.
 
Navnet blev først formelt taget i anvendelse i 1890 i form af [[Italiensk Eritrea]] (''Colonia Eritrea'').<ref>{{cite book|author1=Connell, Dan |author2=Killion, Tom |title=Historical Dictionary of Eritrea|url=http://books.google.com/books?id=SYsgpIc3mrsC&pg=PA7|date=2010|publisher=Scarecrow Press|isbn=978-0-8108-7505-0|pages=7–|access-date=17. september 2015|archive-date=30. april 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160430154611/https://books.google.com/books?id=SYsgpIc3mrsC&pg=PA7|url-status=ok}}</ref>
Navnet har siden været i anvendelse: Området blev omdøbt til ''Guvernementet Eritrea'' i 1936 som en del af [[Italiensk Øst-Afrika]]. Området blev annekteret som del af en føderation med Etiopien i 1953 og frem til 1962. [[Eritrean Liberation Front]] (Den Eritreanske Befrielsesfront) blev oprettet i 1960. Da Eritrea vandt sin selvstændighed ved en afstemning i 1993, blev den nye stat defineret som "''Staten Eritrea''".
 
Linje 132:
[[Fil:2006-11-01_Asmara-Massawa_01.jpg|thumb|500px|Højlandet i Eritrea]]
[[Fil:Asmara panorama, Eritrea.jpg|thumb|250px|Udsigt over kapital Asmara]]
Eritrea ligger i det nordøstlige Afrika med [[Etiopien]] mod syd, [[Djibouti]] i sydøst, [[Sudan]] i nordvest, Det Røde Hav i øst<ref name="World Factbook">{{cite web |url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/er.html |title=World Factbook - Eritrea |language=Engelsk |trans_title=World Factbook |author=[[CIA]] |publisher=[[CIA]] |archivedate=15. maj 2020 |accessdate=2015-09-19 |accessdatearchive-url=2015https://web.archive.org/web/20200515225510/https://www.cia.gov/library/publications/the-09world-19factbook/geos/er.html |url-status=ok }}</ref> og på den modsatte side af Det Røde Hav [[Saudi-Arabien]] og [[Yemen]].
 
=== Landskab ===
Linje 318:
Befolkningsvæksten er aftagende: 2.472% (2011), 2,25% (skøn 2015).<ref name="World Factbook"/>
 
[[Forventet levealder]]: 66 år (2011)<ref name="Madote">[http://www.madote.com/2011/06/eritreas-economy-is-growing-by-17-in.html Eritrea's Economy is Red-Hot] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121215224633/http://www.madote.com/2011/06/eritreas-economy-is-growing-by-17-in.html |date=15. december 2012 }}, Madote</ref>, 63.81 år (2015)<ref name="World Factbook"/>
 
[[Analfabetisme]]: 32,5% (2009), 26,2% (2014)<ref name="World Factbook"/>
Linje 358:
[[Fil:Catholic Cathedral.jpg|thumb|St. Joseph-katedralen i hovedstaden [[Asmara]].]]
[[Fil:Churchesndmosque eritrea.jpg|thumb|Enda Mariam kirke, St. Joseph-katedralen og Al Khulafa Al Rashiudin-moskén i Asmara.]]
De to største religioner i Eritrea er kristendom og islam. Et verdensomfattende studie ved [[Pew Research Center]] skønner andelen af kristne til 62,9 % (2011)<ref>{{Cite web |url=http://www.pewforum.org/files/2011/12/Christianity-fullreport-web.pdf |title=Arkiveret kopi |access-date=30. august 2015 |archive-date= 5. august 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20130805020311/http://www.pewforum.org/files/2011/12/Christianity-fullreport-web.pdf |url-status=ok }}</ref> og af muslimer til 36,5 % (2009). USA:s Department of State skønner andelen af kristne til 50 %, andelen af muslimer til 48 % og andre trosretninger til 2 % (2010).<ref name=USDS>[{{Cite web |url=http://www.webcitationstate.orggov/5ywEZKW1Rr/pa/ei/bgn/2854.htm |title=Background Note:Eritrea|{{!}}verk=US Department of State] |access-date=25. maj 2011 |archive-date=25. maj 2011 |archive-url=https://www.webcitation.org/5ywEZKW1R?url=http://www.state.gov/r/pa/ei/bgn/2854.htm |url-status=ok }}</ref> I de østlige og vestlige, lavere beliggende dele af landet er islam overvejende mens kristendommen er almindeligst i højlandet<ref name="USDS"/>. Ifølge et skøn fra 2009 er andelen af koptiske kristne omkring 30 %, katolikker omkring 13 % og udøvere af naturreligioner omkring 2 %. Ca 5 % tilhører andre trossamfund som protestanter, syvendedagsadventister, Jehovas Vidner, buddhister, hinduer og baha'i<ref name="USDS"/>.
 
Kristendommen er den ældste verdensreligion, som praktiseres i landet, og majoriteten af den kristne befolkning tilhører [[Den eritreanske ortodokse kirke]] (''Eritrean Orthodox Tewahedo Church''). Den Eritreansk-ortodokse kirke, som har eksisteret i landet siden 300-tallet e.Kr. da kristendommen blev statsreligion i Aksum-riget, blev 1998 selvstændig i forhold til den koptiske pave i Alexandria.<ref>[{{Cite web |url=http://awate.com/mr-yemane-gebreab-hands-off-the-eritrean-orthodox-church |title=Mr. Yemane Gebreab: Hands off the Eritrean Orthodox Church!] |access-date=30. august 2015 |archive-date=30. marts 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150330083533/http://awate.com/mr-yemane-gebreab-hands-off-the-eritrean-orthodox-church/ |url-status=ok }}</ref><ref name="Eritrea - book">{{cite book |last=Tesfagiorgis G |first1=Mussie |title=Eritrea |year=2010 |page=157 |isbn=978-1-59884-232-6 |accessdate=2015-09-19 }}</ref>
 
Eritreas muslimer er udelukkende [[sunni]]-muslimer, og islam har været i landet siden religionens begyndelse. Eritrea (som da indgik i det kristne [[Aksum]]-rige) benævnes i [[Koranen]] som landet ''al-Habashat'', hvor profetens tidligste følgeslagere fandt deres tilflugtssted fra deres fjender i [[Arabien]].
Linje 372:
Der findes tillige en lille minoritet, som endnu praktiserer [[animisme]] i landet udelukkende inden for [[Kunama]]-folket og som tror på en "Gud" eller "Verdensånd", som kaldes ''Ana''. Deres religion menes at være landets ældste og praktiseret siden forhistorisk tid længe inden kristendom eller islam og omfattes heller ikke af landets nye religionsindskrænkende love. Andre religioner i landet har været udøvet især af udlændinge og omfattes derfor ikke af loven, således [[jødedom]], [[hinduisme]], [[sikhisme]], [[buddhisme]] samt Aksum-rigets førkristne religion (nu uddød), hvor hovedguderne udgjordes af månen, solen, havet og jorden.
 
Den kristne, humanitære hjælpeorganisation [[Åbne Døre]] beretter, at mindst 2.800 [[kristne]] sidder fængslede under umenneskelige forhold i shippingcontainere og hemmelige underjordiske fængsler.<ref>[{{Cite web |url=http://www.forfulgt.dk/index.php?id=50000&article_refno=689 |title=www.forfulgt.dk] |access-date= 3. februar 2010 |archive-date=26. juni 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070626120114/http://www.forfulgt.dk/index.php?id=50000 |url-status=ok }}</ref> [[Tortur]] hører iflg. øjenvidner til hverdagen<ref>[{{Cite web |url=http://www.forfulgt.dk/index.php?id=50000&article_refno=510 |title=www.forfulgt.dk] |access-date= 3. februar 2010 |archive-date=26. juni 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070626120114/http://www.forfulgt.dk/index.php?id=50000 |url-status=ok }}</ref>, og flere kristne er døde under disse omstændigheder.<ref>[{{Cite web |url=http://www.forfulgt.dk/index.php?id=50000&article_refno=477; |title=http://www.forfulgt.dk/index.php?id=50000&article_refno=733] |access-date= 3. februar 2010 |archive-date=26. juni 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070626120114/http://www.forfulgt.dk/index.php?id=50000 |url-status=ok }}</ref>
 
== Historie ==
{{uddybende|Eritreas Historie}}
Ved Buya i Eritrea har italienske forskere fundet en af de ældste hominider, som repræsenterer en mulig forbindelse mellem ''[[Homo erectus]]'' og en arkaisk ''[[Homo sapiens]]''. Dateret til over 1 million år er det det ældste skelet fund af sin art.<ref>{{Cite book|isbn=0-07-913665-6|title=[[McGraw-Hill Encyclopedia of Science and Technology]]|edition=9th|publisher=The McGraw Hill Companies Inc.|year=2002}}</ref> Det menes, at Danakil lavningen i Eritrea også indtog en vigtig rolle under af den menneskelige evolution og kan indeholde andre spor af evolution fra ''Homo erectus'' hominider til anatomisk moderne mennesker.<ref>{{cite web|url=http://exn.ca/hominids/pleistocenepark.cfm|title=Pleistocene Park|accessdate=2. oktober 2006|date=8. september 1999|archive-date=28. september 2006|archive-url=https://web.archive.org/web/20060928035532/http://www.exn.ca/hominids/pleistocenepark.cfm|url-status=ok}}</ref>
 
Under den sidste mellemistid, blev det Røde Havs kyst i Eritrea befolket af tidlige anatomisk moderne mennesker.<ref name="pmid10811218">{{Cite journal | last1 = Walter | first1 = R. C. | last2 = Buffler | first2 = R. T. | last3 = Bruggemann | first3 = J. H. | last4 = Guillaume | first4 = M. M. M. | last5 = Berhe | first5 = S. M. | last6 = Negassi | first6 = B. | last7 = Libsekal | first7 = Y. | last8 = Cheng | first8 = H. | last9 = Edwards | first9 = R. L. | last10 = Von Cosel | doi = 10.1038/35011048 | first10 = R. | last11 = Néraudeau | first11 = D. | last12 = Gagnon | first12 = M. | title = Early human occupation of the Red Sea coast of Eritrea during the last interglacial | journal = Nature | volume = 405 | issue = 6782 | pages = 65–69 | year = 2000 | pmid = 10811218| pmc = }}</ref><ref name="pmid10811218" /> Det menes, at området var et led på vejen ud af Afrika, som nogle forskere foreslår blev brugt af tidlige mennesker til at kolonisere resten af den gamle verden. I 1999 opdagede Eritreas Forskningsprojekt Team sammensat af Eritreas, canadiske, amerikanske, hollandske og franske forskere en stenalder-lokalitet med sten og værktøjer af obsidian dateret til over 125.000 år f.Kr. nær bugten Zula syd for Massawa ved Det Røde Havs kyststrækning. Værktøjerne menes at have været brugt af tidlige mennesker til at høste marine ressourcer som muslinger og østers.<ref>{{cite web|url=http://exn.ca/hominids/outofafrica.cfm|accessdate=2. oktober 2006|title=Out of Africa|date=10. september 1999|archive-date=28. september 2006|archive-url=https://web.archive.org/web/20060928035536/http://www.exn.ca/hominids/outofafrica.cfm|url-status=ok}}</ref>
 
Ifølge [[lingvist]]er ankom de første afro-asiatisk talende befolkningsgrupper til regionen i løbet af den efterfølgende neolitiske æra fra familiens foreslåede urheimat ("oprindelige hjemland") i Nildalen,<ref>{{cite journal|author=Zarins, Juris |year=1990|title=Early Pastoral Nomadism and the Settlement of Lower Mesopotamia|journal=Bulletin of the American Schools of Oriental Research|volume=280 |pages=31–65|jstor=1357309}}</ref> eller i Mellemøsten.<ref>{{Cite journal | doi = 10.1126/science.1078208 | last1 = Diamond | first1 = J. | last2 = Bellwood | first2 = P. | title = Farmers and Their Languages: The First Expansions | journal = Science | volume = 300 | issue = 5619 | pages = 597–603 | year = 2003 | pmid = 12714734|bibcode = 2003Sci...300..597D }}</ref> Andre forskere foreslår, at den afro-asiatiske sprogfamilie udviklede sig ''in situ'' på det afrikanske Horn, med sine sprogbrugere efterfølgende spredende derfra.<ref name="Blench143144">{{cite book|last1=Blench|first1=R.|title=Archaeology, Language, and the African Past|date=2006|publisher=Rowman Altamira|isbn=0759104662|pages=143–144|url=http://www.google.com/books?id=esFy3Po57A8C|access-date=19. september 2015|archive-date=26. januar 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150126103423/http://www.google.com/books?id=esFy3Po57A8C|url-status=ok}}</ref>
 
=== Antikken===
Forskning viser, at værktøjer fundet i Barka-dalen fra 8000 f.Kr. ser ud til at give det første konkrete bevis for menneskelig bosættelse i området.<ref>{{Cite web |url=https://books.google.com/books?id=iJ9yAAAAMAAJ&q=Tools+found+in+the+Barka+Valley+from+8000BC&dq=Tools+found+in+the+Barka+Valley+from+8000BC&hl=sv&sa=X&ved=0ahUKEwisiO6L7rzpAhUDyKYKHd9mA34Q6AEINzAB |title=Arkiveret kopi |access-date=24. maj 2020 |archive-date= 2. juli 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200702052850/https://books.google.com/books?id=iJ9yAAAAMAAJ&q=Tools+found+in+the+Barka+Valley+from+8000BC&dq=Tools+found+in+the+Barka+Valley+from+8000BC&hl=sv&sa=X&ved=0ahUKEwisiO6L7rzpAhUDyKYKHd9mA34Q6AEINzAB |url-status=ok }}</ref>Forskning viser også, at mange af de etniske grupper i Eritrea var de første til at beboede disse områder.<ref>{{Cite web |url=https://books.google.com/books?id=7pReFaFC3fQC&printsec=frontcover&hl=sv#v=onepage&q&f=false |title=Arkiveret kopi |access-date=24. maj 2020 |archive-date= 3. august 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200803165432/https://books.google.com/books?id=7pReFaFC3fQC&printsec=frontcover&hl=sv#v=onepage&q&f=false |url-status=ok }}</ref>
 
Sammen med Djibouti, Etiopien, det nordlige Somalia, og Det Røde Havs kyst i Sudan,<ref>{{cite book|author=Giorgis, Andebrhan Welde |title=Eritrea at a Crossroads: A Narrative of Triumph, Betrayal and Hope|url=http://books.google.com/books?id=CzlEAwAAQBAJ&pg=PA21|year=2014|publisher=Strategic Book Publishing|isbn=978-1-62857-331-2|pages=21–|access-date=19. september 2015|archive-date=30. april 2016|archive-url=https://web.archive.org/web/20160430193105/https://books.google.com/books?id=CzlEAwAAQBAJ&pg=PA21|url-status=ok}}</ref> betragtes Eritrea som det mest sandsynlige sted for beliggenheden af et rige kendt af gamle egyptere som Punt, hvis første omtale dateres til omkring 2.500 f.Kr..<ref>Najovits, Simson (2004) ''Egypt, trunk of the tree, Volume 2'', Algora Publishing, p. 258, ISBN 087586256X.</ref> De gamle Puntier var en nation af mennesker, der havde tætte forbindelser til det faraoniske Egypten på farao Sahures og dronning Hatshepsuts tid.
 
I 2010 blev foretaget en genetisk undersøgelse af de mumificerede rester af bavianer, der blev bragt tilbage som gaver fra Punt af de gamle egyptere. Anført af et forskerhold fra Det Egyptiske Museum og University of California, forskerne brugte ilt-isotop-analyse til at undersøge hår fra to bavian-mumier, der var blevet bevaret i British Museum. En af de bavianer havde forurenede isotopiske data, så den andens ilt isotop værdier blev sammenlignet med dem af nutidens bavian prøver fra områder af interesse. Forskerne fandt, at mumierne bedst matchede moderne bavian-prøver i Eritrea og Etiopien, som de foreslog, indebar, at Punt sandsynligvis var et smalt område, der omfattede det østlige Etiopien og hele Eritrea.<ref name="independent.co.uk">{{cite web |title= Baboon mummy analysis reveals Eritrea and Ethiopia as location of land of Punt |accessdate= 26. april 2010 |work= The Independent |date= 26. april 2010 |url= http://www.independent.co.uk/life-style/history/baboon-mummy-analysis-reveals-eritrea-and-ethiopia-as-location-of-land-of-punt-1954547.html |author= Jarus, Owen |archive-date= 14. marts 2011 |archive-url= https://web.archive.org/web/20110314053333/http://www.independent.co.uk/life-style/history/baboon-mummy-analysis-reveals-eritrea-and-ethiopia-as-location-of-land-of-punt-1954547.html |url-status= ok }}</ref>
 
=== Ona-kulturen ===
 
Udgravninger på Sembel fundet beviser på en gammel præ-Aksumite civilisation i større Asmara. Denne Ona bykultur menes at have været blandt de tidligste pastorale og landbrugssamfund i Horn-regionen. Genstande på stedet er blevet daterede til mellem 800 f.Kr. og 400 f.Kr., samtidige med andre præ-aksumitiske bosættelser i de eritreiske og etiopiske højland i midten af første årtusinde f.Kr..<ref name="Schmidt">{{cite journal|last1=Schmidt|first1=Peter R.|title=The 'Ona' culture of greater Asmara: archaeology's liberation of Eritrea's ancient history from colonial paradigms|journal=Journal of Eritrean Studies|year=2002|volume=1|issue=1|pages=29–58|url=http://www.africabib.org/rec.php?RID=270036407&DB=p|accessdate=8. september 2014|archive-date= 8. september 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20140908201206/http://www.africabib.org/rec.php?RID=270036407&DB=p|url-status=ok}}</ref>
 
Der ud over kan Ona-kulturen have haft forbindelser til det gamle land Punt. I en grav i Theben dateret til farao Amenophis 2.s (Amenhotep 2.)s regeringstid, er langhalsede potter svarende til dem, anvendte af Ona-folkene, afbildede som en del af lasten på et skib fra Punt.<ref name="Avanzini">{{cite book|last1=Avanzini|first1=Alessandra|title=Profumi d'Arabia: atti del convegno|date=1997|publisher=L'ERMA di BRETSCHNEIDER|isbn=8870629759|page=280|url=http://www.google.com/books?id=3zOlYZmJiiAC|access-date=19. september 2015|archive-date=31. januar 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150131121921/http://www.google.com/books?id=3zOlYZmJiiAC|url-status=ok}}</ref>
 
=== Gash ===
[[Fil:Kohaito, zona dei palazzi axumiti 09.JPG|thumb|Pre-Axumite monolitiske søjler i Qohaito.]]
 
Udgravninger i og nær Agordat i det centrale Eritrea afdækkede resterne af en gammel præ-aksumitisk civilisation kendt som Gash-gruppen (engelsk: Gash Group).<ref name="Leclant402">{{cite book|last1=Leclant|first1=Jean|title=Sesto Congresso internazionale di egittologia: atti, Volume 2|date=1993|publisher=International Association of Egyptologists|page=402|url=http://www.google.com/books?id=0B1yAAAAMAAJ|access-date=19. september 2015|archive-date=31. januar 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150131121825/http://www.google.com/books?id=0B1yAAAAMAAJ|url-status=ok}}</ref> Keramikken udviser forbindelser med de af C-gruppen (Temehu) pastorale kultur, som beboede Nildalen mellem 2500-1500 f.Kr..<ref name="Cole">{{cite book|last1=Cole|first1=Sonia Mary|title=The Prehistory of East|publisher=Weidenfeld & Nicolson|date=1964|page=273|accessdate=28. juli 2014}}</ref> Tårne beslægtede med Kerma-kulturen, et andet samfund der blomstrede i Nildalen omkring samme periode, er også fundet på andre arkæologiske steder i Barka-dalen tilhører Gash-gruppen.<ref name="Leclant402"/> Sproglige undersøgelser tyder på, at C-Gruppen og Kerma-folkene talte afro-asiatiske sprog tilhørende henholdsvis berberiske og cushitiske grene.<ref name="Bechaus-Gerst">{{cite book|last1=Marianne Bechaus-Gerst|first1=Roger Blench, Kevin MacDonald (ed.)|title=The Origins and Development of African Livestock: Archaeology, Genetics, Linguistics and Ethnography – "Linguistic evidence for the prehistory of livestock in Sudan" (2000)|date=2014|publisher=Routledge|isbn=1135434166|page=453|url=http://www.google.com/books?id=-t5QAwAAQBAJ|access-date=19. september 2015|archive-date=31. januar 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150131121820/http://www.google.com/books?id=-t5QAwAAQBAJ|url-status=ok}}</ref><ref name="Lbant">{{cite book|last1=Behrens|first1=Peter|title=Libya Antiqua: Report and Papers of the Symposium Organized by Unesco in Paris, 16 to 18 January 1984 – "Language and migrations of the early Saharan cattle herders: the formation of the Berber branch"|date=1986|publisher=Unesco|isbn=9231023764|page=30|url=http://www.google.com/books?id=p_hwAAAAMAAJ|access-date=19. september 2015|archive-date=31. januar 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150131121726/http://www.google.com/books?id=p_hwAAAAMAAJ|url-status=ok}}</ref>
 
=== Kongeriget D'mt ===
Linje 406:
D'mt var et kongerige, der omfattede det meste af Eritrea og det nordlige grænseområde i Etiopien. Kongeriget eksisterede under det 10. til 5. århundrede f.Kr. Sandsynligvis var hovedstaden Yeha. Qohaito, ofte identificeret som byen Koloe i Periplus af Erythraean Hav,<ref>Huntingford, G.W.B. (1989) ''Historical Geography of Ethiopia from the first century AD to 1704''. London: British Academy. pp. 38 ff</ref> samt Matara var vigtige antikke byer i D'mt, beliggende i det sydlige Eritrea.
 
Riget udviklede kunstvandingsordninger, brugte plove, dyrkede hirse, og fremstillede redskaber og våben af jern. Efter faldet af D'mt i det 5. århundrede f.Kr., blev højplateauet domineret af mindre efterfølgende kongeriger. Dette varede indtil, at fremkomsten af en af disse politiske enheder i løbet af det første århundrede, Aksum, blev i stand til at genforene området.<ref>Pankhurst, Richard K.P. (17 January 2003) {{WaybackCite |df=yes|date=20060109162335web |url=http://www.addistribune.com/Archives/2003/01/17-01-03/Let.htm |title=Let's Look Across the Red Sea I |access-date=19. september 2015 |archive-date= 9. januar 2006 |archive-url=https://web.archive.org/web/20060109162335/http://www.addistribune.com/Archives/2003/01/17-01-03/Let.htm |url-status=unfit }}, ''Addis Tribune''</ref>
 
=== Aksum ===
Linje 412:
Kongeriget Aksum var en handelsimperium centreret i Eritrea og det nordlige Etiopien.<ref>{{cite book|date= 2012|publisher=Oxford University Press|page=48|url=http://www.google.com/books?id=xeJMAgAAQBAJ&pg=PA48|title=The Oxford Companion to Archaeology|author=Phillipson, David |editor=Neil Asher Silberman}}</ref> Det eksisterede fra ca. 100-940 e.Kr., voksede fra proto-Aksumitisk jernalder ca. 4. århundrede f.Kr. for at opnå en fremtrædende plads i det 1. århundrede e.Kr.
 
Ifølge den middelalderlige ''Liber Axumae'' (Aksums bog) blev Aksums første hovedstad, Mazaber, bygget af Itiyopis, søn af Kush.<ref name="Agrvt">{{cite book|title=Africa Geoscience Review, Volume 10|date=2003|publisher=Rock View International|page=366|url=http://www.google.com/books?id=QWBPAQAAIAAJ|access-date=19. september 2015|archive-date=24. januar 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150124133603/http://www.google.com/books?id=QWBPAQAAIAAJ|url-status=ok}}</ref> Hovedstaden blev senere flyttet til Aksum i det nordlige Etiopien. Kongeriget brugte navnet "Etiopien" så tidligt som det 4. århundrede.<ref name="Munro-Hay57">{{Cite book | author=Stuart Munro-Hay | url=http://www.dskmariam.org/artsandlitreature/litreature/pdf/aksum.pdf | title=Aksum: An African Civilization of Late Antiquity | location=Edinburgh | publisher=University Press | year=1991 | page=57 | accessdate=1. februar 2013 | archive-date=23. januar 2013 | archive-url=https://web.archive.org/web/20130123223427/http://www.dskmariam.org/artsandlitreature/litreature/pdf/aksum.pdf | url-status=yes }}</ref><ref name="Paul B. Henze 2005">Paul B. Henze: ''Layers of Time: A History of Ethiopia''; 2005; ISBN 1-85065-522-7</ref>
 
Aksumiterne rejste en række store steler, der tjente et religiøst formål i før-kristen tid. En af disse granitsøjler, en obelisk i Aksum, er den største af denne slags i verden, stående på 90 fod.<ref name="Eospvo">{{cite book|last=Brockman|first=Norbert|title=Encyclopedia of Sacred Places, Volume 1|year=2011|publisher=ABC-CLIO|isbn=159884654X|page=30|url=http://www.google.com/books?id=JkSk4euA-TEC|access-date=19. september 2015|archive-date=11. oktober 2014|archive-url=https://web.archive.org/web/20141011062450/http://www.google.com/books?id=JkSk4euA-TEC|url-status=ok}}</ref> I henhold til Ezana (fl. 320-360), antog Aksum senere kristendommen.<ref name="Munro-Hay">{{cite book|last1=Munro-Hay|first1=Stuart C.|title=Aksum: An African Civilisation of Late Antiquity|date=1991|publisher=Edinburgh University Press|isbn=0748601066|page=77|url=http://www.google.com/books?id=RlRzAAAAMAAJ|access-date=19. september 2015|archive-date=31. januar 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150131121727/http://www.google.com/books?id=RlRzAAAAMAAJ|url-status=ok}}</ref> I det 7. århundrede søgte tidlige muslimer fra Mekka også tilflugt fra Quraysh' forfølgelse ved at rejse til riget, en rejse kendt i islamisk historie som den første Hijra. Det er også den påståede opholdssted for Pagtens Ark og den påståede hjem af Dronningen af Saba.<ref>{{cite journal |first=Paul |last=Raffaele |url=http://www.smithsonianmag.com/people-places/ark-covenant-200712.html?c=y&page=1 |title=Keepers of the Lost Ark? |journal=Smithsonian Magazine |date=december 2007 |accessdate= 5. april 2011 |archive-date= 4. november 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20111104145220/http://www.smithsonianmag.com/people-places/ark-covenant-200712.html?c=y&page=1 |url-status=ok }}</ref>
 
Riget er nævnt i Periplus i Erythraean Hav som et vigtigt marked for elfenben, som blev eksporteret over hele den antikke verden. Aksum var den gang styret af Zoskales, som også herskede over havnen i Adulis.<ref name="Periplusme">[http://www.fordham.edu/halsall/ancient/periplus.html ''Periplus of the Erythreaean Sea''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20140814160845/http://www.fordham.edu/halsall/ancient/periplus.html |date=14. august 2014 }}, chs. 4, 5</ref> De Aksumitiske herskere fremmede handelen ved at præge deres egen aksumitiske valuta. Staten etablerede også sit hegemoni over det svækkede kongerige Kush og blandede sig regelmæssigt i de politiske forhold på den arabiske halvø, for til sidst at udvide sit herredømme over regionen med erobring af det Himjaritiske Kongerige.
 
=== Medri Bahri Rige===
Linje 425:
Araberne kaldte området og folket i dette område for ''Habesh'', og fra dette navn kom den europæiske benævnelse [[Abessinien]]. Endnu i dag benævner mange eritreanere sig som ''Habesha'' lige som mange etiopiere. Et af de middelalderlige abessinske riger var ''Midre Bahri'' (havets land), som bestod af eritreansk højland. Riget blev styret af en ''Bahr Negus'' eller ''Bahr Negash'' (havets konge), som ofte udskiftede sine alliancer mellem de andre kristne abessinske riger og deres omkringliggende muslimske rivaler for at bibeholde et vist mål af selvbestemmelse og handelsfordeler i handelen mellem Det Røde Hav og indlandet.
 
Den muslimske indflydelse i Eritrea nåede sit højdepunkt i [[1577]], da det tyrkiske [[Osmanniske Rige]] fik kontrol over havnebyen [[Massawa]] og en stor del af kysten.<ref name="SNL-historie">[{{Cite web |url=https://snl.no/Eritreas_historie |title=Dag Leraand: ''Store norske leksikon'', snl.no] |access-date=18. september 2015 |archive-date= 5. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160305083753/https://snl.no/Eritreas_historie |url-status=ok }}</ref> De erobrede hele det nordlige Eritrea og kystområdee, som allerede var muslimske, og nåede også højlandet, hvor de overtog Midre Bahris daværende hovedstad [[Debarwa]]. Til trods for, at tyrkerne hurtigt blev fordrevne fra det kristne Midre Bahri, forblev de i besiddelse af dele af det nordlige Eritrea og byen Massawa frem til 1800-talet. Egypterne overtog det direkte styre af de osmanniske besiddelser i 1865.<ref name="SNL-historie"/>
 
I senmiddelalderen og frem til 1800-tallet svækkedes [[Feudalisme|feudalherrarnes]] magt i det kristne højland på grund af dets isolering fra den fjendtlige, muslimsk styrede kyst og det tab af handelsindtægter, som dette indebar. Højlandet i Eritrea udviklede sig således til en slags [[bonderepublik]] næsten helt uden livegne, som styredes af jordejende bønder med demokratisk valgte ældsteråd (''shimagile''), som på deres side vedtog mundtlige bylove og [[dekret]]er. Republikken kaldtes [[Hamassien]] og dens forenede forsvars- og politimagt udgjordes af hele generationen af unge friske ugifte mænd i landet. De andre abessinere kaldte imidlertid landet for det uregerlige ''Mareb Mellash'' ([[Mareb]] hidsides floden), idet denne flod udgjorde en naturlig grænse mellem Eritrea og Etiopien allerede på denne tid.
Linje 445:
=== Efter selvstændigheden ===
 
Efter selvstændigheden deltog Eritrea i flere krige, blandt andet mod [[Yemen]] om [[Hanish-øerne]] i 1996.<ref>[http://dro.dur.ac.uk/103/1/66DMEP.pdf Gareth R.V. Stansfield: "The 1995-96 Yemen-Eritrea conflict over the Islands of Hanish and Jabal Zuqar: a geopolitical analysis." (''Durham Middle East Paper No. 66''; 2001)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160304024305/http://dro.dur.ac.uk/103/1/66DMEP.pdf |date= 4. marts 2016 }} {{en sprog}}</ref> Eritrea baserede sit krav på øerne med, at oprørsgruppen EPLF havde haft flere baser ved øerne under frihedskrigen. Under kolonitiden havde øerne været styret af italienerne. Alligevel var det Yemen, som fik øerne.<ref>[httphttps://web.archive.org/web/20150905144911/http://www.pca-cpa.org/EY%20Phase%20Iba87.PDF?fil_id=458 "In the matter of an arbitrate dated 3. October 1996 between: The Government of the state of Eritrea and The Government of the republic om Yemen" (Permanent Court of Arbitration, 3 October 1996)] {{en sprog}}</ref>
 
I 1998 udbrød en to år lang krig med Etiopien om flere grænsebyer, blandt andet [[Badme]]. I 2000 underskrev parterne en våbenhvile, og [[FN]] sendte fredsbevarende styrker til områderne. Disse styrker er fortsat til stede. Krigen krævede omkring 70.000 menneskeliv.<ref name=autogeneret2>[http://www.theguardian.com/world/2012/mar/16/ethiopian-raid-eritrea-conflict "Ethiopian raid on Eritrean bases raises fears of renewed conflict" (''The Guardian'', 16.03.2012)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150513133420/http://www.theguardian.com/world/2012/mar/16/ethiopian-raid-eritrea-conflict |date=13. maj 2015 }} {{en sprog}}</ref> I 2000 blev der nedsat en grænsekommision i [[Haag]], bestående af blandt andet Etiopien og Eritrea,<ref>[http://www.peaceau.org/uploads/ethiopia-ertitrea-decision-13-04-2002.pdf Eritrea - Ethiopia Boundary Commission: ''Decision Regarding Delimitation of the Border between The State of Eritrea and The Federal Democratic Republic of Ethiopia''; 2002] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20171103073710/http://www.peaceau.org/uploads/ethiopia-ertitrea-decision-13-04-2002.pdf |date= 3. november 2017 }} {{en sprog}}</ref> der enstemmigt fastsatte grænsen mellem Etiopien og Eritrea, som betød at grænsebyen Badme skulle tilhøre Eritrea, men Etiopien har fortsat kontrol over byen.<ref name=autogeneret2 />
 
== Politik ==
Linje 469:
Valg til [[Eritreas nationalforsamling]] skulle være afholdte i 1997, men blev udsatte til 2001 med begrundelsen, at 20% af Eritreas landområde var besat og at valget var udsat, indtil konflikten med [[Etiopien]] var afsluttet. I 2001 blev det atter udskudt, og hidtil er parlamentsvalg ikke blevet afholdt i landet efter selvstændigheden.<ref name="World Factbook"/> Nationale valg har flere gange skullet afholdes, men er hver gang blevet aflyst "af hensyn til rigets sikkerhed".
 
Lokalvalg og er foregået i Eritrea, således regionalvalg og kommunevalg i maj 2003, og senest i 2011. En valglov findes siden år 2002.<ref name=cp>[{{Cite web |url=http://lcweb2.loc.gov/frd/cs/profiles/Eritrea.pdf |title=About this Collection - Country Studies |{{!}} Digital Collections |{{!}} Library of Congress<!-- Bot genereret titel -->] |access-date=31. august 2015 |archive-date= 5. maj 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150505052827/http://lcweb2.loc.gov/frd/cs/profiles/Eritrea.pdf |url-status=ok }}</ref> Det eneste tilladte parti er Folkets front for demokrati og retfærdighed, som også er det eneste, som sidder i Nationalforsamlingen. Flerpartisystem garanteres i 1997 års forfatning, men denne er aldrig formelt trådt i kraft.<ref name="BBC">{{Tidningsref |titel = Country profile: Eritrea |url = http://news.bbc.co.uk/2/hi/africa/country_profiles/1070813.stm |tidning = BBC News |datum = 2008-06-17 |hämtdatum = 1. juli 2008 |arkivurl = https://web.archive.org/web/20080719032906/http://news.bbc.co.uk/2/hi/africa/country_profiles/1070813.stm }}</ref> Nationalforsamlingen har ikke sammentrådt siden 2002, og flere medlemmer er fængslede eller i eksil. Den lovgivende magt ligger siden da hos præsident Afewerki.<ref name=cp/>
 
Eritrea styres således som et et-parti-diktatur af [[Folkets front for demokrati og retfærdighed]] (Peoples Front for Democracy and Justice, PFDJ). Al magt i landet ligger hos "præsident" og leder af det styrende parti, PFDJ, [[Isaias Afwerki]].
Linje 475:
=== Pressefrihed ===
 
Oppositionelle fængsles og tortureres, og der findes ingen frie medier.<ref>[http://www.west.asu.edu/amnesty/events/images/eritrea06/placards/Torture.pdf Torture in Eritrea] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20060904151036/http://www.west.asu.edu/amnesty/events/images/eritrea06/placards/Torture.pdf |date= 4. september 2006 }} (PDF), Amnesty</ref> Uafhængige medier har været ulovlige i landet siden 2001, og alle typer af medier er kontrollerede af myndighederne og underlagt streng [[censur]].<ref>Keita, Mohamed: [http://www.cpj.org/blog/2011/02/sub-saharan-africa-counters-censorship-on-mideast.php Sub-Saharan Africa censors Mideast protests] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110314224025/http://www.cpj.org/blog/2011/02/sub-saharan-africa-counters-censorship-on-mideast.php |date=14. marts 2011 }}, CPJ Blog</ref>
 
[[Journalister uden grænser|Reportere uden grænser]] rangerede i 2010 Eritrea på 178. plads af 178 lande med hensyn til [[pressefrihed]], den lavest mulige plads og under alle andre diktaturer i verden.<ref>[http://en.rsf.org/spip.php?page=classement&id_rubrique=1034 Europe falls from its pedestal, no respite in the dictatorships] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120127185207/http://en.rsf.org/spip.php?page=classement&id_rubrique=1034 |date=27. januar 2012 }}, Press Freedom Index 2010, Reporters without borders</ref> Ifølge [[BBC]] er Eritrea det eneste land i Afrika uden uafhængige, privatejede medier.<ref>[http://www.bbc.co.uk/news/world-africa-13349077 Eritrea profile] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120830015102/http://www.bbc.co.uk/news/world-africa-13349077 |date=30. august 2012 }}, BBC 10. august 2011</ref> Ifølge Reportere uden grænser findes det ingen udenlandske [[korrespondent (journalist)|korrespondenter]] i Asmara, og eritreiske medier gør «ingenting andet end at videreformidle regimets krigerske og ultranationalistiske fremstilling».<ref>[http://en.rsf.org/report-eritrea,15.html World Report – Eritrea] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110811054501/http://en.rsf.org/report-eritrea%2C15.html |date=11. august 2011 }}, Rsf.org 21. august 2011</ref>
 
=== Retsvæsen ===
Linje 485:
=== Menneskerettigheder og flygtninge ===
 
Det eritreanske system med militær samfundstjeneste for alle, mænd og kvinder, over 18 år, som startede kort efter selvstændigheden i 1993, og som oprindeligt varede 18 måneder, er efterhånden blevet udvidet således, at der ikke er nogen klar afslutning på den. Dette har ført til beskyldninger om, at der reelt er tale om en form for statsslaveri.<ref>[http://rhodahassmann.blogspot.com.ee/2014/01/eritrean-refugees-victims-of-human.html "Eritrean Refugees: Victims of Human Trafficking" (7.januar 2014)] {{en sprog}}</ref> Modviljen herimod har ført til, at stadig flere unge vælger at flygte fra landet frem for at acceptere statens krav. Det er vurderet, at mere end 130.000 personer pr. 14. august 2015 illegalt havde forladt landet, i første omgang flygtet over grænsen til Etiopien, hvor der er blevet oprettet flygtningelejre for dem. En af disse, [[Mai Aini]] flygtningelejren, havde omkring 18.500 flygtninge, hvoraf mere end 80 % var under 24 år. Mulighederne for at kunne studere har været nærmest fraværende, og heller ikke mulighederne for at etablere sig med en ny tilværelse har været gode. Mange har derfor valgt at rejse videre, til Sudan og Libyen for at komme til Europa eller de er endt i Sinai (muligvis i søgen om at komme til Israel), hvor de ofte er blevet ofre for tortur og afpresning mod deres familie i udlandet eller i Eritrea.<ref>[http://www.huffingtonpost.com/christian-fuchs/young-eritrean-refugees-i_b_7988172.html Christian Fuchs: "Young Eritrean Refugees in Ethiopia Paint Grim Realities" (14.08.2015)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20151015033518/http://www.huffingtonpost.com/christian-fuchs/young-eritrean-refugees-i_b_7988172.html |date=15. oktober 2015 }} {{en sprog}}</ref> Foruden Etiopien har også blandt andet Sudan modtaget flygtninge fra Eritrea, som samles i [[Shagarab]]-flygtningelejren i landets østlige del. I 2009 udgjorde de 66.000. De første ankom under den eritreanske selvstændighedskrig allerede i 1968, men omkring 1.800 nye flygtninge er tilkommet på grund af arbejdstjenesten.<ref>[http://www.irinnews.org/report/87300/eritrea-sudan-a-forgotten-refugee-problem "ERITREA-SUDAN: A forgotten refugee problem" (''IRIN'' 3.12.2009)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150718071819/http://www.irinnews.org/report/87300/eritrea-sudan-a-forgotten-refugee-problem |date=18. juli 2015 }} {{en sprog}}</ref> Omkring 40.000 bor nu uden for lejren i de omgivende samfund. Deres integration lettes af, at de tilhører samme folkeslag som de lokale, Rashaida og Beja. Mange forsøger imidlertid at komme til [[Europa]], hvilket koster 5.000 dollars i betaling til menneskesmuglere.<ref>[{{Cite web |url=http://www.irinnews.org/report/93118/eritrea-sudan-refugees-battling-for-a-better-life |title="ERITREA-SUDAN: Refugees battling for a better life" (''IRIN'')] |access-date=19. september 2015 |archive-date= 9. december 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20151209222025/http://www.irinnews.org/report/93118/eritrea-sudan-refugees-battling-for-a-better-life |url-status=ok }}</ref>
 
I Mai Aini arbejder [[Jesuit Refugee Service]] for at hjælpe flygtningene, mest med beskæftigelsesaktiviteter som sport, musik, teater, dans og kunst.<ref>[http://www.jrsusa.org/campaigns_focus?TN=PROMO-20110802085741 "The Horn of Africa" (''JRS North America'')] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150908021115/http://jrsusa.org/campaigns_focus?TN=PROMO-20110802085741 |date= 8. september 2015 }} {{en sprog}}</ref>
 
I alt 34.329<ref name="FrontexARA2015">{{cite web |url=http://frontex.europa.eu/assets/Publications/Risk_Analysis/Annual_Risk_Analysis_2015.pdf#page=59 |title=Annual Risk Analysis 2015 |page=59 |publisher=[[Frontex]] |date=27. april 2015 |access-date=19. september 2015 |archive-date=17. november 2015 |archive-url=http://webarchive.loc.gov/all/20151117173754/http://frontex.europa.eu/assets/Publications/Risk_Analysis/Annual_Risk_Analysis_2015.pdf#page=59 |url-status=ok }}</ref> ankom til [[Italien]] i 2014, hvilket var den næst største flygtningegruppe, der ankom dertil.<ref>[http://www.theguardian.com/global-development/2015/jan/16/migration-to-europe-middle-east-africa-fourfold-increase-2014 Mark Anderson: "Crises in Middle East and Africa lead to fourfold increase in migration to Europe" (The Guardian 16.01.2015)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150914104837/http://www.theguardian.com/global-development/2015/jan/16/migration-to-europe-middle-east-africa-fourfold-increase-2014 |date=14. september 2015 }} {{en sprog}}</ref> [[Flygtningekrisen|Tilstrømningen til Europa]] er fortsat i 2015.
 
=== Administrativ inddeling ===
Linje 556:
Af frygt for et nyt islamisk og nationalistisk Somalia invaderede Etiopien Somalia med amerikansk hjælp for at støtte den svage og lokalt upopulære FN/AU-støttede overgangsregering Federal Government, som uden etiopisk støtte havde været ude af stand til at udøve nogen kontrol uden for sin base i Baidoa og langs etiopisk-somaliske grænse. USAs [[Central Intelligence Agency]] gennemførte også et hemmelig program for finansiering og bistand til en koalition af somaliske krigsherrer for at erstatte den populære Islamic Courts Union-regering i Somalia.
 
Eritrea er et observerende medlem af den arabiske liga sammen med Brasilien, Venezuela og Tyrkiet. <ref>{{Cite web |url=https://edition.cnn.com/2013/07/30/world/meast/arab-league-fast-facts/ |title=Arkiveret kopi |access-date=24. maj 2020 |archive-date=27. september 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200927020049/https://edition.cnn.com/2013/07/30/world/meast/arab-league-fast-facts/ |url-status=ok }}</ref>
I 1993, efter selvstændigheden, førte Eritrea en politik for at komme i kontakt med de arabiske stater, en beslutning, som der dog ikke var enighed om. Nogen foretrak at komme med i den arabiske liga som observatør, andre var for at blive fuldt medlem, mens andre ikke ville have kontakt med de arabiske lande under hensyn til [[Sudan]] ved landets nordøstlige grænse, [[Djibouti]] på sydgrænsen og den arabiske halvø tværs over for Bab el Mandeb.
Linje 570:
Eritrea betydelige mineralforekomster var stort set uudforskede under kolonitiden. Ifølge den eritreiske regering blev der i 1998 indvundet omkring 573,4&nbsp;kg [[guld]]. Eritreas faktiske guldreserver er ukendte. Vestlige observatører har også bemærket Eritreas udmærkede potentiale for udvinding af [[marmor]] og [[granit]]. Pr. 2001 havde omkring 10 mineselskaber (herunder kanadiske og sydafrikanske) fået tilladelser til at søge efter forskellige mineraler i Eritrea. Regeringen i Eritrea er angiveligt i færd med at gennemføre en geologisk undersøgelse for at kunne tillokke potentielle investorer til minedrift. Tilstedeværelsen af hundrede tusinder af landminer i Eritrea, især langs grænsen til [[Etiopien]], udgør en alvorlig forhindring for fremtidig udvikling af minesektoren.
 
En stor anledning til den seneste tids fremgang i den eritreanske økonomi er den nye guld- og sølvmine Bisha, samt den nye produktion af [[cement]] fra cementfabrikken i Massawa.<ref>[{{Cite web |url=http://www.afdb.org/en/countries/east-africa/eritrea/eritrea-economic-outlook/ |title=Eritrea Economic Outlook] |access-date=31. august 2015 |archive-date=12. november 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131112134916/http://www.afdb.org/en/countries/east-africa/eritrea/eritrea-economic-outlook/ |url-status=ok }}</ref> Nevsun afsluttede sit Bisha-mineprojekt i begyndelsen af 2011. Beregnet produktion vil være 350.000 unser guld pr år frem til guldet er udvundet, og minen vil da producere [[kobber]] og [[zink]].<ref>[http://www.nevsun.com/projects/bisha-main/Bisha Prosjekt], Nevsun</ref>
 
Som en del af Etiopien var Eritrea den mest veludviklede region, særlig betydningsfuld på grund af beliggenheden ved havet. Industri og infrastruktur (veje, jernbaner, havne) udbyggedes af italienske kolonisatorer i 1900-tallets første halvdel. Jordbruget er hovednæring i indlandet, men har har været ramt af gentagne tørkekatastrofer. Husdyrholdet dominerer i tørre områder. Industrien er fortrinsvis rettet mod konsumtionsvarer.<ref name="Alla Världens Länder 2000 Bonnier Lexikon">Alla Världens Länder 2000 Bonnier Lexikon</ref>
Linje 576:
Siden selvstændigheden i 1993 har Eritrea haft økonomiske problemer. Som mange andre afrikanske lande var den eritreanske økonomi tidligere baseret på [[jordbrug]]. Frem til midten af 1990-tallet var industrien ejet af staten. Krigen 1998-2000 skadede økonomien alvorligt. Væksten var nul i 1999 og -1 % i 2000. Den etiopiske offensiv i det nordlige Eritrea år 2000 ødelagde blandt andet 55.000 boliger og forhindrede også besåningen i Eritreas frodigste område, hvilket gjorde, at madproduktionen mere end halveredes. Efter krigen forsøgte man at udvikle økonomien, men fremgangen forsinkedes af blandt andet små regnmængder. I 2002 var de militære udgifter 12 % af [[Bruttonationalprodukt|BNP]] hvilket var meget højt.
 
Eritrea var tidligere afhængig af udenlandsk bistand men er siden 1998 et af de lande i [[Afrika]], som ikke får bistand fra udlandet.<ref>[{{Cite web |url=http://www.foxnews.com/world/2011/03/30/eritrea-aid-shove/ |title=Eritrea to U.N.: Take This Aid And Shove It] |access-date=31. august 2015 |archive-date=24. september 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150924180816/http://www.foxnews.com/world/2011/03/30/eritrea-aid-shove/ |url-status=ok }}</ref><ref>[{{Cite web |url=http://www.latimes.com/news/nationworld/world/la-fg-eritrea2oct02,0,6539052.story#axzz2meon7X7E |title=Eritrea aspires to be self-reliant, rejecting foreign aid] |access-date=31. august 2015 |archive-date=13. april 2014 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140413012339/http://www.latimes.com/news/nationworld/world/la-fg-eritrea2oct02,0,6539052.story#axzz2meon7X7E |url-status=ok }}</ref><ref name="RefA">[{{Cite web |url=http://www.voanews.com/content/eritrea-favors-investment-partnerships-over-aid/1204758.html |title=Eritrea Favors Investment Partnerships Over Aid] |access-date=31. august 2015 |archive-date=11. december 2013 |archive-url=https://web.archive.org/web/20131211202845/http://www.voanews.com/content/eritrea-favors-investment-partnerships-over-aid/1204758.html |url-status=ok }}</ref> Formålet med at ikke tage imod bistand er ifølge den eritreanske regering at blive helt selvforsynende ved at i stedet skabe investeringspartnerskaber med andre nationer.<ref name="RefA" /> Eritreanske medborgere bosatte i udlandet er forpligtigede til at betale 2 % af sin bruttoindkomst til den eritreanske stat for at kunne få del i visse privilegier reserverede for eritreanske medborgere som eksempelvis jordeje samt afgifts- og skatteniveauer for eritreanske medborgere og virksomheder.
 
Den eritreanske regerings vigtigste udviklingsprojekt er den så kaldte [[Warsai-Yekalo]]-kampagne, som går ud på at de, som udøver sin militære tjeneste (hvilken i Eritrea tillige omfatter kvinder) bidrager til landets genopbygning ved at udgøre arbejdskraft for staten. Det indebærer, at de arbejder uden nogen anden modydelse end den fortæring, som tilkommer de som gør militærtjeneste. Disse ofte unge eritreanere arbejder blandt andet med reparation og byggeri af infrastrukturen, dæmninger, træterrasser, storjordbrug, skoler, klinikker, sygehuse etc. Med dette vil man sikre landets madforsyning på sigt, samt lokke udenlandske investeringer og turister til.
Linje 582:
Men mange af regeringens tiltag i særdeleshed efter konflikten med Etiopien blandt andet vedrørende valutahandel og andre handelsreguleringer samt deres relationer med den minimale private sektor har i mangt og meget ledt til en svækkelse af den private sektor og dennes investeringer til fordel for statslige (eller partibaserede) monopoler. Militærtjenestens organisering til en national arbejdskraft indebærer en stor besparelse for statsudgifterne, efter som arbejdskraften er gratis og meget af det materiale og den kapital, som anvendes, er en kombination af billige stedlige ressourcer samt billig import og kontrakterede udenlandske virksomheder med relativt lave omkostninger fra blandt andet [[Kina]] og [[Sydkorea]]. Regeringen forsøger også at opbygge den begrænsede fiskeindustri og udnytte landets ressourcer i havet.
 
Eritrea oplever en periode med stor udvandring. Mange år med obligatorisk militærtjeneste for unge og arbejdsløshed driver tusindvis af eritreaner til hvert år at risikere deres liv for at illegalt udvandre fra landet gennem Sudan til Libyen og betale tusindvis af dollars til menneskesmuglere for at komme over Middelhavet til Europa. Andre drager over Det Røde Hav til Yemen eller Saudi-Arabien mens en del rejser over grænsen til Etiopien.<ref>[{{Cite web |url=http://www.unhcr.org/cgi-bin/texis/vtx/page?page=49e483986 |title=UNHCR: Ethiopia Country Operations Profile] |access-date=31. august 2015 |archive-date= 7. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160307022035/http://www.unhcr.org/cgi-bin/texis/vtx/page?page=49e483986 |url-status=ok }}</ref>
 
* BNP/indbygger: 1,200 USD (2009)
Linje 638:
=== Madkultur ===
 
En typisk madret i det eritreanske køkken er [[injera]] sammen med en krydret gryde (''tzebhi'') som ofte indeholder oksekød, kylling eller vegetariske retter. En anden genkendelig del af den eritreanske madkultur er det traditionelle kaffe med dets kaffeceremonier.<ref>[http://books.google.se/books?id=Q0pZPp032c0C&pg=PA380&dq=eritrean+coffee+ceremony&hl=sv&sa=X&ei=PxShUq7-EoWqyAPpqoGgAg&redir_esc=y#v=onepage&q=eritrean%20coffee%20ceremony&f=false ''Ethiopia: The Land, Its People, History and Culture''] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160312113101/https://books.google.se/books?id=Q0pZPp032c0C&pg=PA380&dq=eritrean+coffee+ceremony&hl=sv&sa=X&ei=PxShUq7-EoWqyAPpqoGgAg&redir_esc=y#v=onepage&q=eritrean%20coffee%20ceremony&f=false |date=12. marts 2016 }}. S. 380.</ref>
 
=== Sport ===
[[File:Tour of Asmara Cycling race, Asmara Eritrea.jpg|350px|left|thumb|[[Tour of Eritrea]] Cykling konkurrence i [[Asmara]] Eritrea.]]
 
[[Fodbold]] og [[cykelløb]] er de mest populære sportsgrene i Eritrea. Desuden har eritreanske atletikudøvere markeret sig internationalt. [[Zersenay Tadese]] har verdensrekord i halvmaraton.<ref>[http://www.iaaf.org/news/news/world-records-ratified-21 World records ratified] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121103215138/http://www.iaaf.org/news/news/world-records-ratified-21 |date= 3. november 2012 }}. Iaaf.org (8 May 2010). Hentet 20. september 2013.</ref>
 
[[Cykelløb]]et [[Tour of Eritrea]], omfattende flere etaper, afholdes årligt i hele landet. Det eritreanske cykellandshold har vundet de afrikanske cykelmesterskaber flere år i træk. Seks eritreanske cykelryttere har indgået kontrakter med internationale cykelhold, således [[Natnael Berhane]] og [[Daniel Teklehaimanot]]. Berhane var den første eritreanske cykelrytter, der deltog i [[Tour de France]], og han vandt herved anerkendelsen ''African Sportsman of the Year'' i 2013, mens Teklehaimanot var den første eritreanske cykelrytter, der deltog i [[Vuelta a España]] i 2012.<ref name="Cnbcfertf">{{cite news|title=Berhane could become the first Eritrean to ride the Tour de France|url=http://www.cyclingnews.com/news/berhane-could-become-the-first-eritrean-to-ride-the-tour-de-france|accessdate=16. oktober 2014|agency=Cycling News|date=2. marts 2014|archive-date= 6. januar 2015|archive-url=https://web.archive.org/web/20150106204625/http://www.cyclingnews.com/news/berhane-could-become-the-first-eritrean-to-ride-the-tour-de-france|url-status=ok}}</ref> I 2015 vandt Teklehaimanot bjergkonkurrencen i [[Critérium du Dauphiné 2015|Critérium du Dauphine]]. Under [[Tour de France 2015]], den 9. juli, blev han den første afrikaner i [[Den prikkede bjergtrøje|bjergtrøjen]].<ref>[{{Cite web |url=http://www.theguardian.com/sport/2015/jul/10/tour-de-france-daniel-teklehaimanot-africa-eritrea-cycling |title="Daniel Teklehaimanot: 'I'm proud to be an Eritrean riding the Tour de France'" (''The Guardian'' 10.07.2015)] |access-date=18. september 2015 |archive-date=22. august 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150822225753/http://www.theguardian.com/sport/2015/jul/10/tour-de-france-daniel-teklehaimanot-africa-eritrea-cycling |url-status=ok }}</ref>
 
=== Museer ===
[[Fil:Asmara, museo nazionale, ingresso.JPG|thumb|Eritreanska nationale museum i Asmara]]
 
[[Nationalmuseet Eritrea]] er et [[nationalmuseum]] i Asmara, Eritrea. Det blev oprettet i 1992 af Woldeab Woldemariam og var oprindeligt beliggende i det tidligere guvernørspalads indtil 1997, da det blev flyttet. Det er siden blevet flyttet til den tidligere ''Comboni Sisters School'' (en skole for kvinder). Nationalmuseets opgave er at fremme oplysningen om Eritreas historie, både i landet selv og i udlandet. Det har tillige til formål at undersøge nye arkæologiske steder og at udforske landets historie.<ref name=autogeneret1>[httphttps://web.archive.org/web/20110720092952/http://www.uoa.edu.er/general/museum.html "National Museum of Eritrea"] {{en sprog}}</ref>
 
=== Verdensarv ===
I 1996 nominerede Eritreas centralregering fem arkæologiske steder til at blive optaget på [[UNESCO]]s liste over ''kandidater til [[verdensarv]]'' (tentativ liste over verdensarv): Adulis, Dahlak Kebir, Matara, Nakfa og Qohaito.<ref name=autogeneret1 /> Samara<sup>2005</sup><ref>[[UNESCO]]: [http://whc.unesco.org/en/tentativelists/2024 The Historic Perimeter of Asmara and its Modernist Architecture] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150906005316/http://whc.unesco.org/en/tentativelists/2024/ |date= 6. september 2015 }} {{en sprog}}</ref>, og Qohaito<sup>2011</sup><ref>[[UNESCO]]: [http://whc.unesco.org/en/tentativelists/5600/ Qoahito Cultural Landscape] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150906131451/http://whc.unesco.org/en/tentativelists/5600/ |date= 6. september 2015 }} {{en sprog}}</ref> er senere blevet optaget på listen.
 
== Henvisninger ==
Linje 662:
 
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.farrail.net/pages/touren-engl/eritrea-2006-engl.html Eritrea: "Mallets in the mountains"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20160306225710/http://www.farrail.net/pages/touren-engl/eritrea-2006-engl.html |date= 6. marts 2016 }} {{en sprog}}
* [http://www.asmara.climatemps.com/ "Asmara Climate & Temperature"] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150827030037/http://www.asmara.climatemps.com/ |date=27. august 2015 }} {{en sprog}}
* [http://www.massawa.climatemps.com/ Massawa Climate & Temperature] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20150827030711/http://www.massawa.climatemps.com/ |date=27. august 2015 }} {{en sprog}}
{{Commonscat|Eritrea}}
{{World Factbook|er|Eritrea}}
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Eritrea"