Dolly Parton: Forskelle mellem versioner

Hun er den fjerde af 12 børn, som voksede op i et udpræget fattigt hjem i Tennesee, USA.<ref name="fame"/> Faderen Robert Lee Parton dyrkede tobak og moderen hed Avie Lee Parton. Hun var svagelig efter at have født 12 børn som 35 - årig, men formåede at holde hjemmet pænt og ordentligt samt vække interessen for musik hos børnene.{{sfn|Parton|1994}} Dolly fik en guitar af sin onkel, da hun var syv år gammel og viste hurtigt et musikalsk talent, som blandt andet førte til optræden i lokalradioen som tiårig.<ref name="pol75">Simon Lund: ''Hvis amerikanerne taler sammen, taler de om Dolly Parton'', Politiken sektion 2, s. 8,19. januar 2021</ref> Allerede som 12-årig var hun i lokalt [[TV]] i [[Knoxville (Tennessee)|Knoxville]] og som 13 - årig optrådte hun på det berømte spillested [[Grand Ole Opry]] i Nashville.<ref name="fame"/> Kort efter begyndte hun at indspille for et mindre pladeselskab i [[Louisiana]] og i [[1962]] for [[ Mercury Records]]<ref name="fame"/>. Hun rejste til [[NashvilleNashvi lle]] i [[1964]] for at styrke sin karriere som [[country]]sanger og giftede sig i [[1966]] med en asfaltfabriksejer, Carl Dean, som hun havde mødt i et vaskeri den dag, hun flyttede til Nashville.<ref name="fame"/>

I [[1967]] blev hun opdaget af [[Porter Wagoner]] og hyret til at medvirke i hans TV-shows. Det blev til et længerelæ{{sfn|Parton|1994}}ngere samarbejde, og deres [[duet]]ter er legendariske i dag. Da hun i [[1971]] fik et solohit med ''Joshua'' og efterfølgeren ¨''Coat of many coulors'', som er en selvbiografisk sang, gik der ikke lang tid, inden hendes popularitet overhalede hans,<ref name="pol75"/>ligesom hun opnåede stor anerkendelse som [[singer/songwriter]].<ref name="fame"/> Hendes salgssucces startede i løbet af 1970'erne og fortsatte i det følgende årti.

Perioden efter bruddet med Wagoner blev Partons mest produktive år.<ref name="fame"/> Fra [[1977]] udviklede hendes musik sig mere i retning af mainstream og pop, og med ''Here you come again'' opnåede hun et internationalt gennembrud.<ref name="75pol75"/> I [[1980]] debuterede hun på film med ''[[Nine to Five]]'', hvor hun også havde skrevet og sang titelsangen.<ref name="pol75"/> Den efterfulgtes i 1982 af salgssucceen ''[[Byens bedste horehus (film)|Byens bedste horehus]]'', og det blev begyndelsen til en længere karriere i [[Hollywood]]. Alligevel vendte hun tilbage til country igen, da hun indsang et [[Trio (musik)|trioalbum]] i 1987 med sine to med-dronninger i countryen, [[Linda Ronstadt]] og [[Emmylou Harris]]. Hun gentog det i [[1994]] sammen med veteranerne [[Tammy Wynette]] og [[Loretta Lynn]], som dermed fik et et [[comeback]]. Efter en tilbagegang i slutningen af 1990'erne, genvandt hun sin status som en af countrymusikkens største stjerner, og har siden millennium udgivet en række albums på adskillige pladeselskaber, herunder hendes eget Dolly Records. Hun har gennem karrieren fået solgt mere end 100 millioner udgivelser på verdensplan.<ref name="fame"/>

Hun har især vist sin styrke i sange om sin egen barndom og de spor, som den har efterladt i hendes erindring. Hun købte barndomshjemmet, som havde været solgt, tilbage i 1990'erne for at bevare minderne.{{sfn|Parton|1994}} Men også "protestsange" som ''9 to 5'' om kvinders vilkår på arbejdsmarkedet, ''Jolene'' et nødråb fra fortælleren til mandens elskerinde om ikke at stjæle ham, i dramatiske sange som ''The bridge om selvmord samt i (selv)ironiske sange som ''Dumb blonde'' har hun bidraget til hendes status som en af de store sangere og sangskrivere.<ref name="pol75"/> Selvironien kommer også til udtryk i nogle af de citater, kaldet ''dollyismer'', hun er kendt for: "Det er dyrt at se så billig ud" og "Jeg ser falsk ud, men alt inden i mig er ægte".<ref name="pol75"/>