Arthurs sværd omtales første gang hos [[Geoffrey af Monmouth]]. Det er støbt på øen [[Avalon]], og kaldes '''Caliburnus''', også af latin ''chalybs''/stål. Caliburnus – og ikke Excalibur – er sværdet, Arthur ved hjælp af [[troldmand]]en [[Merlin]] trækker ud af stenen for at bevise sin kongeværdighed. <ref name=autogeneret1 />
Virkelighedens Caliburnus findes i en kirke i [[Toscana]], og tilskrives [[helgen]]en Sankt Galgano. <ref>[{{Cite web |url=http://www.redicecreations.com/winterwonderland/swordinthestoneexcalibur.html |title=Excalibur, the Sword in the Stone or The sword of St Galgano, Tuscany<!-- Bot genereret titel -->] |access-date=30. juli 2013 |archive-date=10. maj 2017 |archive-url=https://web.archive.org/web/20170510233111/http://www.redicecreations.com/winterwonderland/swordinthestoneexcalibur.html |url-status=ok }}</ref> Oprindeligt hed han Galgano Guidotti, og var en [[adel]]smand fra Chiusdano ved [[Siena]]. Han siges at have splittet stenen, hvor hans sværd stadig står, i 1180, da han trak sig fra krigen til fordel for et liv som [[eremit]]. Guidotti var kendt som en arrogant herre, indtil han i et syn mødte [[ærkeenglen Michael]], der overtalte ham til en fremtid som huleboer. Men på vej forbi Montesiepi, en bakke ved Chiusdano, blev han smidt af sin hest, og oplevede et nyt syn, hvor han fik besked om at give afkald på alt materielt. Han indvendte, at det ville være lige så svært som at flække en sten, og slog derefter sit sværd mod en klippe, der uventet gav efter, som om den var af smør. [[Karbon]]datering har bekræftet, at to [[Mumie|mumificerede]] hænder i det samme [[kapel]] ved Montesiepi også stammer fra 1100-tallet. Ifølge [[legende]]n fik enhver, der forsøgte at trække sværdet ud, sine arme revet af. <ref>[{{Cite web |url=http://www.theguardian.com/world/2001/sep/16/rorycarroll.theobserver |title=Tuscany's Excalibur is the real thing, say scientists |{{!}} World news |{{!}} The Guardian<!-- Bot genereret titel -->] |access-date=30. juli 2013 |archive-date= 9. december 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20201209043359/https://www.theguardian.com/world/2001/sep/16/rorycarroll.theobserver |url-status=ok }}</ref>
