Forskel mellem versioner af "Kartoffel"

2.022 bytes tilføjet ,  for 1 måned siden
Udvidet artikel
(Udvidet artikel)
Ikke desto mindre nåede kartoflen til [[Sevilla]] i [[1570]], hvor den i [[1573]] af et [[hospital]] blev brugt til bespisning. Derfra bredte den sig langsomt til resten af verden. Først til [[Italien]] og [[Tyskland]], senere til [[Orienten]]. I [[Sverige]] tvang et kongeligt [[dekret]] svenskerne til at dyrke kartoflen.
 
I [[1664]] udgav englænderen John Forster bogen ''England's Happiness Increased: A Sure and Easie Remedy against the Succeeding Dear Years'', hvor han berømmede kartoflen som en hjælp mod madmangel; men i [[Burgund]] (del af det nuværende [[Frankrig]]) fik bønderne forbud mod at dyrke den, fordi kartoflen skulle føre til [[spedalskhed]], dette med tanke på knoldenes lighed med spedalskes deformerede hænder og fødder. Den franske forfatter og filosof [[Denis Diderot]] skrev i sin encyklopædi (omkring 1750) at "denne [[Rod (plantedel)|rod]], hvordan man end tilbereder den, er smagløs og stivelsesrig."<ref> Brian Fagan: "The little Ice Age", forlaget Basic Books, New York 2000. </ref> Den franske fysiolog [[Antoine Parmentier]] bragte dog kartoflen med tilbage til Frankrig i [[1771]] efter et fængselsophold i [[Tyskland]]. Han udbredte denne under tilskyndelse af [[Ludvig 16. af Frankrig|Ludvig XVI]].
 
kartoffelavlen i større stil begyndte i [[1684]] i [[Lancashire]], [[1716]] i [[Sachsen]], [[1728]] i [[Skotland]] , [[1738]] i [[Preussen]] og [[1783]] i [[Frankrig]]. Organiseringen af kartoffelavlen i de [[Kolonitidens Amerika|europæiske kolonier]] i [[Nordamerika]] begyndte i [[1719]] i [[New Hampshire]]. Hovedårsagerne til, at kartoflen blev grundlaget i hele Europa, var manglen gødning til kornmarkerne i anden halvdel af [[1700-tallet]], men længe efter blev kartofler primært dyrket som dyrefoder mange steder eller som føde for fanger. [[Frederik den Store af Preussen]] sendte 1774 kartofler til [[Rusland]] for at lindre sulten i landet, men de russiske landmænd nægtede at røre dem, før de blev tvunget til at gøre det ved [[Katharina 2. af Rusland]]s direktiv. Kartofler blev først udbredt i Rusland i midten af 1800-tallet af [[Nikolaj 1. af Rusland]].
 
Den franske forfatter og filosof [[Denis Diderot]] skrev i sin encyklopædi (omkring 1750) at "denne [[Rod (plantedel)|rod]], hvordan man end tilbereder den, er smagløs og stivelsesrig."<ref> Brian Fagan: "The little Ice Age", forlaget Basic Books, New York 2000. </ref> Den franske fysiolog [[Antoine Parmentier]] bragte dog kartoflen med tilbage til Frankrig i [[1771]] efter et fængselsophold i [[Tyskland]]. Han udbredte denne under tilskyndelse af [[Ludvig 16. af Frankrig|Ludvig XVI]].
 
Til Danmark kom kartoflen først rigtig med de franske [[Huguenot|huegenotter]], der i 1720'erne fik lov af [[Frederik 4.]] til at bosætte sig i [[Fredericia]], og først med de såkaldte [[kartoffeltyskere]], der i 1760'erne bosatte sig på den jyske hede, opstod der egentlige kartoffelbrug, men den første lange tid var der ingen begejstring i den danske befolkning for disse "tyskerklumper", der ansås for uegnede som føde til mennesker og mest blev brugt til at affodre [[Tamsvin|grise]] og andre husdyr.
 
== Dyrkning ==
Kartofler dyrkes ikke af frø, men spirer der vokser fra gamle kartoflers øjne. Produktionen af læggekartoflerne foregår således som en del af sidste års afgrøde under temperede forhold henover vinteren. Når foråret kommer, og varmen forbliver længere end et par dage ad gangen, kartoflerne tage en spa (et år). Homebreeding normalt finder sted for at sætte hele eller delvise kartofler med mindst to øjne i formen.
 
Forberedelsen af marken til dyrkning af kartofler begynder normalt med en omvendt grundbearbejdning ved pløjning enten i det foregående efterår, eller om foråret. I tilfælde af efterårspløjning harves jorden igen om foråret til en dybde på ca. 15 cm. Plantesengen skal være adskilt, smuldret, fri for knopper og tørre for at lette lægningsprocessen af læggekartoflerne. Flade, store og sammenhængende områder med fine, sandede jordarter uden sten er særligt velegnede til dyrkning af kartofler. Når kartofler dyrkes til mad, er bestand-tætheden lavere og knoldene større. Målet er at dyrke mellem 40.000 og 45.000 planter pr. hektar til madformål, men omkring 60.000 planter pr. hektar til produktion af læggekartofler.
 
Kartofler dyrkes ikke af frø, men spirer der vokser fra gamle kartoflers øjne. Produktionen af læggekartoflerne foregår således som en del af sidste års afgrøde under tempererede forhold henover vinteren.
Læggekartoflerne plantes ved håndkraft, eller ved hjælp af specielle plantemaskiner, der planter knoldene i en dybde på 8 til 10 cm og derefter lukker jorden igen. Afstanden mellem rækkerne er mellem 60 og 90 cm; Med hensyn til spor og dækbredde på de anvendte maskiner er en rækkeafstand på 75 cm almindelig. Afstanden mellem planterne i rækken varierer mellem 25 og 40 cm afhængigt af den ønskede bestandtæthed.<ref>Bodo Frahm, BGJ Agrarwirtschaft, 4. Auflage. Ulmer, Stuttgart, 1980, 1991, ISBN 3-8001-1049-0, S. 459.</ref>
 
Ukrudtsbekæmpelse kan udføres ved mekaniske bekæmpelsesforanstaltninger, med en [[ukrudtsbrænder]], anvendelse af [[herbicid]] (ukrudtsmiddel) eller ved kombinationer af disse bekæmpelsesmetoder. I konventionelt landbrug er ukrudtsbekæmpelse med herbicider almindelig,<ref>[http://www.landwirtschaftskammer.de/landwirtschaft/ackerbau/kartoffeln/anbau-pdf.pdf Anbauhinweise der Landwirtschaftskammer NRW] (PDF; 201&nbsp;kB)</ref>på den anden side anvendes mekaniske eller termiske metoder i [[økologisk landbrug]]. Målet med mekanisk kontrol er at stoppe det spirende ukrudt ved at det løsnes fra jorden og derved visner i solen. Denne foranstaltning skal gentages så ofte som nødvendigt, når der kommer ukrudt, indtil kartoffelplanterne dækker jorden helt.
 
== Ernæring og udbredelse ==
Kartoflen anses som mere ernæringsrigtig end ris, hvede og majs. F.eks. indeholder den langt mindre fedt end hvede og mere [[protein]] end majs. Kartoflen var i 2008 verdens tredje mest dyrkede afgrøde efter [[ris]] og [[hvede]]. Den har et udbytte, der er 4 gange højere end ris og hvede på samme areal. Kartoflen er en grundlæggende ingrediens i det europæiske køkken, og europæerne og amerikanerne er stadig store kartoffelforbrugere, men i de sidste årtier er kartoflen blevet mere udbredt i Asien. [[Kina]] er verdensnu den største kartoffeldyrkendekartoffelproducent nationpå verdensplan med omkring en femtedel af verdensproduktionen.<ref>{{vefheimild|ritverk=International Year of the Potato 2008|url=http://www.potato2008.org/en/world/index.html|titill=Potato World: Consumption and Production|mánuðurskoðað=2. janúar|árskoðað=2008}}</ref>
 
[[Hviderusland]] er det land, hvor der bliver spist flest kartofler: 175 kilo per person om året.
 
Kartoflen anses som mere ernæringsrigtig end ris, hvede og majs. F.eks. indeholder den langt mindre fedt end hvede og mere [[protein]] end majs.
 
Kartofler kan dyrkes på alle jorder i Danmark. En stor del af kartoffelproduktionen finder sted på sandede, magre jorder i de vestlige og nordlige egne af landet, hvor kartofler klarer sig forholdsvis bedre end de fleste andre landbrugsplanter, og hvor risikoen for virussmitte via bladlus er mindre end i de mildere, østlige egne.
* [[Tæger]]: De fleste tæger lever af at suge saft fra planter.
* [[Agerugle]]: De er skadelige, da de lever på rødderne af f.eks. gulerødder, kartofler, porrer, løg og rødbeder m.fl.
* [[Bladrullesyge]] er en virussygdom som ses hos kartofler]]. Sygdommen blev i [[Danmark]] første gang registreret i [[1905]].
* [[Kartoffelskimmel]] er en [[ægsporesvampe|ægsporesvamp]], som angriber kartoflerne, ødelægges de helt, ved at de rådner og bliver uspiselige.
* [[Kartoffelskurv]] eller Almindelig kartoffelskurv er en plantesygdom, der angriber kartofler.