[[Fil:Northern Rock Queue.jpg|thumb|Den britiske bank [[Northern Rock]] blev ramt af et stormløb i 2007, da banken oplevede store økonomiske problemer.]]
{{main|Bankstormløb}}
Når en bank oplever, at dens indlånere pludselig i voldsomt omfang hæver deres [[indlån]], kaldes det et bankstormløb. Da banker genudlåner de fleste af de [[kontanter]], de modtager i indlån (se [[brøkreservebankvæsen]]), er det vanskeligt for dem med kort varsel at kunne udbetale alle indlån hvis disse pludselig kræves hævet, så et stormløb kan få selv en veldrevet bank til at gå ned. Dermed mister indskyderne deres penge i det omfang de ikke er dækket af en indskydergarantiordning. En situation, hvor der finder stormløb sted på adskillige banker, kaldes en '''systemisk''' bankkrise eller '''bankpanik'''.<ref>[{{Cite web |url=http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=1383473 |title=Fratianni, M. og Marchionne, F. (2009): The Role of Banks in the Subprime Financial Crisis. Hentet 19. december 2013.] |access-date=19. december 2013 |archive-date=11. maj 2009 |archive-url=https://web.archive.org/web/20090511005308/http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=1383473 |url-status=ok }}</ref>
Eksempler på bankstormløb var de gentagne stormløb i USA under [[depressionen]] i 1930'erne og stormløbet mod den britiske bank [[Northern Rock]] i 2007. Bankstormløb finder ofte sted efter et tidsrum med risikabel udlånsvirksomhed og tilsvarende tab på udlånene fra bankens side.<ref name="ssrn">[{{Cite web |url=http://ssrn.com/abstract=1924831 |title=Michael Simkovic (2011): Competition and Crisis in Mortgage Securitization. Hentet 19. december 2013.] |access-date=19. december 2013 |archive-date= 7. juni 2012 |archive-url=https://www.webcitation.org/68F214SCl?url=http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=1924831 |url-status=ok }}</ref>
=== Spekulative bobler og krak ===
Linje 29:
== Årsager til finanskriser ==
Finanskriser kan opstå som følge af en række forskellige årsager. Fælles for dem, er at de typisk i sidste ende beror på forskellige former for [[markedsfejl]] på de finansielle markeder.<ref>[{{Cite web |url=http://web.econ.ku.dk/eprn_epru/Journal_Articles/FINANSKRISEN%20og%20videnskaben%20Web%20udgave.pdf |title=Sørensen, P. B (2011): Finanskrisen og den økonomiske videnskab. Indlæg præsenteret i Videnskabernes Selskab den 28. april 2011. S. 9. Senere offentliggjort i Nationaløkonomisk Tidsskrift, juni 2011. Hentet 19. december 2012.] |access-date=19. december 2013 |archive-date=25. marts 2016 |archive-url=https://web.archive.org/web/20160325075301/http://web.econ.ku.dk/eprn_epru/Journal_Articles/FINANSKRISEN%20og%20videnskaben%20Web%20udgave.pdf |url-status=yes }}</ref> Grundlæggende usikkerhed på de finansielle markeder, selvopfyldende forventninger (eller med et mere teknisk udtryk: strategisk komplementaritet), flokadfærd, [[gearing (investering)|finansiel gearing]], [[asymmetrisk information]] og [[moralrisiko]] kombineret med utilstrækkelig finansiel regulering er således fænomener, der hyppigt forbindes med finansmarkederne. Et andet aspekt er et systematisk mismatch eller manglende overensstemmelse mellem egenskaberne (især risiciene) ved en finansiel institutions aktiver og passiver. For eksempel tilbyder forretningsbanker indlånskonti på anfordring, som kan hæves med øjeblikkeligt varsel, mens de bruger indlånene til langfristede lån til [[virksomhed]]er og [[husholdning]]er. Dette mismatch mellem bankernes kortfristede passiver (indlån) og langfristede aktiver (udlån) anses for at være en vigtig årsag til bankstormløb. I et internationalt perspektiv er mange regeringer i [[udviklingsland]]e ikke i stand til at sælge [[statsobligation]]er, der er udstedt i landets egen valuta. De udsteder derfor statsobligationer i amerikanske [[dollar]] i stedet. Det skaber et mismatch mellem valutaen for deres passiver (obligationerne) og deres aktiver (lokale skatteindtægter) og medfører, at de løber en risiko for [[statsbankerot]] som følge af udsving i [[valutakurs]]erne.<ref>Eichengreen og Hausmann (2005):, ''Other People's Money: Debt Denomination and Financial Instability in Emerging Market Economies''.</ref>
