Forskel mellem versioner af "Fjernsyn"

2.804 bytes tilføjet ,  for 2 måneder siden
Ændrede 15 ud af 15 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8
m (katændr)
(Ændrede 15 ud af 15 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8)
 
'''Fjernsyn''' ('''tv''' eller '''TV''', der står for ''television'') er et apparat til brug for modtagelse og fremvisning af bevægelige billeder. Ordet er sammensat af det græske ord ''tele'' (der betyder ''fjern'') og det latinske ord ''vision'' (der betyder ''syn'').
 
Fjernsynet er et kasseformet apparat, der kan modtage tv-signaler og lave dem om til bevægelige billeder på en skærm med tilhørende lyd i højtalere. Egentlig så svarer lyddelen i et fjernsyn til en [[radio]], men det der adskiller de to ting, er kamera – og billedrøret. Når kamerarøret optager billedet, bliver det opbygget på en gennemsigtig og lysfølsom katode.<ref>[{{Cite web |url=http://inventors.about.com/od/cstartinventions/a/CathodeRayTube.htm |title=Television History – Cathode Ray Tube ] |access-date= 6. maj 2012 |archive-date=22. juni 2013 |archive-url=https://www.webcitation.org/6HZMHsiHm?url=http://inventors.about.com/od/cstartinventions/a/CathodeRayTube.htm |url-status=ok }}</ref> Her bliver det aflæst af [[elektroner]], der bliver skudt ud fra en elektronkanon. Resultatet overføres til senderen, hvorfra det sendes af sted til modtagerne. Signalerne kan blandt andet opfanges af en antenne, en [[parabolantenne]] (hvis der er tale om [[satellit]] tv), og i byområderne fra kabler. Når billedrøret endelig modtager billederne, bliver der skudt elektroner ind på indersiden af billedrørets gennemsigtige front. Billederne opbygges som prikker på vandrette streger, men det sker så hurtigt – 50 gange i sekundet og for de nyere fjernsyn 100 gange i sekundet – at vi ikke kan opfatte det. Det eneste vi ser, er billeder der bevæger sig.
 
Ud over at der er forskelle ved en sort-hvid udsendelse, er der også forskelle ved farve-tv landene imellem.
 
== Fjernsynets opfindelse ==
I 1872 opdagede den engelsk telegrafarbejder [[Joseph May]], mens han undersøgte hvilke materialer, der skulle bruges til det transatlantiske kabel, at en selenmodstand ændrede ledningsevne. Han opdagede senere, at ændringen opstod, når sollyset ramte ledningen. Vigtigheden af denne opdagelse der viste, at det var muligt at omdanne lys til et [[elektrisk signal]], var dog endnu ikke gået op for ham. Det var den tyske ingeniør [[Paul Nipkow]], som opfandt Nipkow-skiven,<ref>[{{Cite web |url=http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Elektronik,_teletrafik_og_kommunikation/Elektronik,_radio_og_tv/tv?highlight=tv |title=Den store Danske – TV ] |access-date= 6. maj 2012 |archive-date=24. september 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150924074825/http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Elektronik,_teletrafik_og_kommunikation/Elektronik,_radio_og_tv/tv?highlight=tv |url-status=ok }}</ref> hvor billeder bliver aflæst gennem en spiral af huller. Denne idé blev senere hen, brugt af [[John Logie Baird]] fra [[Storbritannien]] og af [[Charles Francis Jenkins]] fra [[USA]] til at bygge verdens første succesfulde fjernsyn. Hvem af dem, der opfandt fjernsynet først, kommer an på definition. I 1922 sendte Charles Jenkins nemlig et stillbillede via radiobølger, mens man takket være John Baird i 1925 kunne se levende billeder af et menneske i fjernsynet.<ref>[{{Cite web |url=https://www.youtube.com/watch?v=GrXZpHBa1-I |title=Den første live udsendelse ] |access-date= 9. august 2015 |archive-date= 4. april 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150404144553/https://www.youtube.com/watch?v=GrXZpHBa1-I&app=desktop |url-status=ok }}</ref>
 
Men Charles Jenkins og Logie Bairds anstrengelser blev ikke mødt med respekt. Faktisk blev de begge mødt med latterliggørelse og ligegyldighed. En artikel fra den britiske avis [[British journal Nature]] skrev, at fjernsynet var muligt at lave, men at det var spild af tid, fordi man ikke kunne tjene penge på det. Men alligevel fortsatte deres arbejde, og allerede i 1928 var der regelmæssige tv-udsendelser. Ikke mange år efter startede det første fjernsyns-boom, og tusindvis af seere havde nu investeret i et fjernsyn eller bygget et selv.
 
== Udvikling af fjernsynet ==
Fjernsyn med farver blev det næste store inden for fjernsynsindustrien. I begyndelsen af 1900-tallet var der mange, der prøvede at opfinde et system, hvor fjernsynet kan sende med farver, men teknologien var ikke klar til, at man kunne lave det. Først i 1954 blev et fjersyn med et farvesystem sat i produktion i USA. Det kostede $1000 og havde en 12 [[tommer]] skærm. Det var næsten tre gange så dyrt som et sort/hvid fjernsyn, som kostede omkring $300, og havde en 21 tommer skærm. Først efter en længere periode,<ref>[{{Cite web |url=http://www.recordere.dk/indhold/templates/design.aspx?articleid=2528&zoneid=3 |title=40 år med farve-tv fra DR ] |access-date= 6. maj 2012 |archive-date=18. maj 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150518083839/http://www.recordere.dk/indhold/templates/design.aspx?articleid=2528&zoneid=3 |url-status=ok }}</ref> omkring 1969, kom fjernsynet med farvesystemet i Danmark, hvor danskerne kunne se farve på deres små skærme.<ref>[{{Cite web |url=http://www.nbstv.dk/history.asp |title=Arbejdernes Radioforbund ] |access-date= 6. maj 2012 |archive-date= 7. august 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120807064136/http://www.nbstv.dk/history.asp |url-status=ok }}</ref> Siden den gang til dags dato, har udviklingen af fjernsynet steget markant. Nu er de så videreudviklet, at de nu kan fås i større skærme, bedre højttalere, og vigtigst af alt, så er kvaliteten knivskarp! I dag har flere og flere danske familier anskaffet sig væsentligt flere fjernsyn end for 30 år siden. Derfor er det normalt, hvis en husstand har mere end to fjernsyn.<ref>[{{Cite web |url=http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/2011/December/11_12_02A.aspx |title=Danskernes tv-vaner koster hvert år tre milliarder kroner ] |access-date= 6. maj 2012 |archive-date= 4. januar 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120104094415/http://www.danskenergi.dk/Aktuelt/Arkiv/2011/December/11_12_02A.aspx |url-status=ok }}</ref>
 
Efter [[anden verdenskrig]] begyndte amerikanerne og canadierne at skifte radioen ud med fjernsynet som deres yndlings underholdnings apparat. Mange millioner familier havde nu råd til at købe fjernsyn. Det medførte, at en lang række annoncører begyndte at betale penge til tv-stationerne. Mange lande var hærget eller økonomisk påvirket af anden verdenskrig, og man havde derfor ikke råd til fjernsyn eller lignende apparater. Regeringer var heller ikke meget for at bruge mange penge på underholdning i hjemmet, specielt fordi der lige havde været krig, men også fordi der ikke var mange annoncører, der kunne støtte projektet økonomisk. En af de ting, der kan få sat gang i innovation og udvikling, er konkurrence. I USA konkurrerede flere [[firmaer]] mod hinanden om at lave det bedste fjernsyn og det bedste system til det.
 
== Fjernsynets betydning ==
Fjernsynet er hovedsageligt blevet brugt til at underholde, informere og uddanne<ref>[{{Cite web |url=http://www.museum.tv/eotvsection.php?entrycode=educationalt |title=Educational TV ] |access-date= 6. maj 2012 |archive-date=22. september 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120922034724/http://www.museum.tv/eotvsection.php?entrycode=educationalt |url-status=ok }}</ref> mennesker. Den bragte visuelle nyheder og informationer til en bred samfundsbefolkning uden at man skulle kunne vente, dette skabte nogle store udviklinger inden for [[propaganda]] og meningsmanipulation, hvor sublime beskeder blev brugt i [[reklamer]].<ref>[{{Cite web |url=http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/tv/news/power-of-the-hidden-message-revealed-1794256.html |title=Power of the hidden message revealed ] |access-date= 6. maj 2012 |archive-date= 1. maj 2012 |archive-url=https://web.archive.org/web/20120501083317/http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/tv/news/power-of-the-hidden-message-revealed-1794256.html |url-status=ok }}</ref>
 
Allerede siden slutning af 60'erne har det været hvermandseje,<ref>[{{Cite web |url=http://www.radiohistoriskforeningvest.dk/se%20fjernsyn.htm |title=Godda´- må vi godt komme ind og se fjernsyn!] |access-date= 6. maj 2012 |archive-date=24. september 2015 |archive-url=https://web.archive.org/web/20150924084128/http://www.radiohistoriskforeningvest.dk/se%20fjernsyn.htm |url-status=ok }}</ref> og den har været meget til betydelig i flere samfundsaspekter. Fjernsynet ændrede den måde krig blev opfattet på hos nogle mennesker og viste grusomme billeder af krigen som nogle parter helst ville have holdt hemmelige.<ref>[{{Cite web |url=http://www.museum.tv/eotvsection.php?entrycode=vietnamonte |title=Vietnam on TV ] |access-date= 6. maj 2012 |archive-date=28. juni 2011 |archive-url=https://web.archive.org/web/20110628203924/http://www.museum.tv/eotvsection.php?entrycode=vietnamonte |url-status=ok }}</ref> [[Michael J. Arlen]], forfatter til Living Room War, betegnede [[Vietnam krigen]] som den første ”familiestue krig”, da fjernsynet gjorde Vietnamkrigen tilgængelig for den menige borger.
 
== Tv-apparat ==
 
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.flatpanels.dk Guide til Fladskærme] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20201214062626/https://www.flatpanels.dk/ |date=14. december 2020 }} (Generel information, nyheder og artikler om fladskærme)
* [http://mediavejviseren.dk/tv/ Tv-kanaler og tv-information] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20050204085725/http://mediavejviseren.dk/tv/ |date= 4. februar 2005 }} (dansk oversigt fra MediaVejviseren)
* {{Curlie|Science/Technology/Television/|Tv-teknologi}}
* {{Curlie|Arts/Television/|Tv-underholdning}}
* "Bella" og alle de andre. Radio- og TV-fabrikker i Danmark: 1925-1975 af Bjarne Dahlin Nielsen ISBN 978-87-992102-0-6
* [http://www.rfr.dk/ Radiohistorisk Forening Ringsted] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070205080735/http://www.rfr.dk/ |date= 5. februar 2007 }}
* [http://www.radiohistoriskforeningvest.dk/ Radiohistorisk Forening Vest] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070310191635/http://www.radiohistoriskforeningvest.dk/ |date=10. marts 2007 }}
* [http://www.danskradio.dk Dansk Radio] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20200804073552/https://danskradio.dk/ |date= 4. august 2020 }} - æterbølgernes historie
 
{{autoritetsdata}}
19.306

redigeringer