Folkepension: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Økonom (diskussion | bidrag) ændrer fra redirect til selvstændig artikel Tag: Fjernede omdirigering |
Ændrede 4 ud af 4 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8 |
||
Linje 3:
== Betingelser ==
Der er tre grundlæggende betingelser, der som hovedregel skal være opfyldt, for at en person kan få folkepension:<ref name=borger>
* Personen skal have dansk [[statsborgerskab]]
* Personen skal have fast bopæl i Danmark
Linje 16:
Både grundbeløb og pensionstillæg er indkomstafhængige og bortfalder helt ved tilstrækkelig høj indkomst: Pensionstillægget reduceres ved en høj (generel) indkomst, grundbeløbet reduceres ved personlig [[arbejdsindkomst]].
I 2020 er grundbeløbet 6.419 kr. pr. måned, mens pensionstillægget er op til 7.122 kr. for en enlig og 3.576 kr. for en pensionist i et parforhold. Folkepensionsalderen er 66 år i 2020.<ref>
Folkepensionister er udover folkepensionen berettigede til en række supplerende ydelser: Højere boligstøtte, varmehjælp, helbredstillæg og reduceret beskatning af ejerboliger. Siden 2003 er der tillige en "supplerende pensionsydelse til folkepensionister" (den såkaldte [[ældrecheck]]) for pensionister med lave indkomster.
Linje 22:
== Historie ==
I 1891 blev den første danske lov om offentlig økonomisk understøttelse af ældre vedtaget. Den indførte [[alderdomsunderstøttelse]]n, der kunne søges af borgere over 60 år, der var ustraffede, ikke havde modtaget fattighjælp de sidste ti år og ikke selv var skyld i deres økonomiske situation. Det var så op til de kommunale myndigheder at skønne, om ansøgeren rent faktisk var "trængende", altså havde behov for alderdomsunderstøttelsen.<ref name=aau>
I 1922 blev alderdomsunderstøttelsen afløst af aldersrenten. Med den blev skønsprincippet afløst af et retsprincip, hvor alle, der levede op til betingelserne, kunne modtage aldersrente. Størrelsen på beløbet blev gradueret efter perosnens indtægt og formue. Beløbet var desuden højere i byerne , og aldersgrænsen blev nu 65 i stedet for 60 år, dog med mulighed for dispensation.<ref name=aau/>
Linje 32:
Grundtrækkene i ordningen er bevaret lige siden, men detaljerne har gennemgået en række ændringer. I perioden 1956-70 blev grundbeløbets andel af den samlede folkepension gradvis hævet, til den i 1970 udgjorde 100 %, sådan at pensionsbeløbet nu var ens for alle. Samtidig blev folkepensionsbidraget igen afskaffet, så ordningen nu var fuldt skattefinansieret. I 1982 blev grundbeløbet for 67-69-årige indtægtsreguleret, for så vidt angår [[arbejdsindkomst]]. I 1993 blev dette princip udvidet til at gælde for alle folkepensionister uanset alder. I 1983 vedtog Folketinget med virkning fra 1984, at enlige kvinder skulle have samme pensionsalder som andre borgere. I 1994 blev folkepensionen sammen med en række andre overførselsindkomster bruttoficeret, dvs. den blev nu gjort skattepligtig, samtidig med at beløbet før skat blev forhøjet tilsvarende. Ved efterlønsreformen i 1999 blev folkepensionsalderen nedsat fra 67 til 65 år. Det skete for at skaffe staten en besparelse, idet folkepensionen udgjorde et mindre beløb end efterlønnen, som langt de fleste 65- og 66-årige på det tidspunkt modtog. I 2004 indførtes "opsat pension", der er en mulighed for at udskyde folkepensionsudbetalingerne til et senere tidspunkt end den almindelige aldersgrænse mod til gengæld at modtage et højere beløb. I 2006 vedtog Folketinget med [[Velfærdsaftalen]], at folkepensionsalderen skulle stige i takt med, at befolkningens [[middellevetid]] steg.<ref name=aau/>
Med [[tilbagetrækningsaftalen]] fra 2011 blev de første stigninger i folkepensionsalderen fremskyndet, sådan at folkepensionsalderen 1. januar 2019 steg til 65½ år. Frem til 2022 vil den stige til 67 år og i 2030 yderligere til 68 år. Der er planlagt yderligere stigninger efter 2030 for resten af århundredet, men de skal først bekræftes endeligt af Folketinget, der hvert femte år skal tage stilling til dette spørgsmål.<ref>
== Folkepensionslignende ordninger i andre lande ==
| |||