Frederiksberg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ændrede 11 ud af 15 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8 |
C960657 (diskussion | bidrag) m linkfix |
||
Linje 56:
=== Kvarteret syd for Peter Bangs Vej ===
Kvarteret syd for [[Peter Bangs Vej]] er ganske åbent og grønt med udstrakte villaområder, [[Solbjerg Parkkirkegård]] og [[Søndermark
Den vestligste del af Roskildevej præges af større boligejendomme fra [[1950'erne]], og syd herfor ligger række- og terassehuse samt Domus Vista på 30 etager.
Sydsiden af Peter Bangs Vej er karakteriseret af boligejendomme fra [[1930'erne]]. I den østligste del ligger [[Diakonissestiftelsen]] og bebyggelsen Klammergården.
Line 90 ⟶ 92:
== Frederiksbergs historie ==
Der har levet mennesker på Frederiksberg i alt fald fra [[bronzealder]]en. I sen [[vikingetid]] eller tidlig [[middelalder]] opstod landsbyen [[Solbjerg (Frederiksberg Kommune)|Solbjerg]], hvis marker dækkede hovedparten af det nuværende Frederiksberg. Byen lå formentlig i den nordlige del af den nuværende Frederiksberg Have. Området var landbrugsland med spredte landsbyer, og Solbjerg var, sammen med områdets andre landsbyer, underlagt [[Utterslev hovedgård]] som krongods. Omkring [[1160]] skænkede [[Valdemar 1. den Store]] markedspladsen Havn, senere [[København]], samt Utterslev med tilliggender til [[Biskop Absalon]].
=== 1600-tallet: En begyndelse ===
Frederiksbergs historie begynder først ved midten af [[1600-tallet]]. I [[1620]] besluttede [[Christian 4.]] at nedlægge Solbjerg, hvis arealer blev lagt under en
Gårdens marker omfattede det meste af det nuværende Frederiksberg og blev dyrket ved hjælp af fæstebønder fra landsbyer i omegnen. Det mere kvalificerede arbejde på Ladegården blev udført af fastansatte, mens fanger fra [[Bremerholm (København)|Bremerholm]] blev sat til tærskningen. Ladegården blev således drevet som en stor herregård, men det var svært at få bønderne til at yde hoveri. I [[1645]] opgav Christian 4. ladegårdsdriften og bortforpagtede gården indtil 1651.
Line 102 ⟶ 104:
[[Fil:Denmark Frederiksberg Palace.JPG|left|thumb|Frederiksberg Slot set fra [[Frederiksberg Have]]]]
Kongefamilien havde i den sidste del af [[1600-tallet]] igangsat byggeri i Ny Amager, og i [[1699]] besluttede [[Frederik 4.]] at bygge et lystslot på [[Valby Bakke]]. Slottet blev opføt [[1700]]-[[1703|03]], og i forbindelse med slottet anlagdes de to parker [[Søndermarken]] og
[[Fil:Kopenhagen-frederiksberg.PNG|thumb|Frederiksbergs beliggenhed i København]]
Byens fastboende var nu snarere husmænd end bønder, da der ikke var jord nok til at muliggøre et landbrug. Byen fik i [[1734]] sin egen kirke, og [[1736]] blev den et eget [[sogn]] sammen med [[Vesterbro (København)|Vesterbro]].
Line 153 ⟶ 155:
Også andre steder vidner [[1960'erne]]s kontor- og forretningshuse om, at kommunens planlæggere forestillede sig gadeudvidelser og -gennembrud ført ud i livet på længere sigt. Flere steder er de nye huse trukket tilbage fra skellet til gade, hvilket er tydeligt på fx [[H.C. Ørsteds Vej]] og [[Falkoner Allé]].
En arkitekt, der fik mange markante opgaver i kommunen, var [[Ole Hagen]]. Han var manden bag modernistiske bygninger såsom [[Falkoner Centret]] (ombygget), [[Codan]]s højhus (også ombygget) og [[Domus Vista]] på
Det er bl.a. den store udbygning af boligmassen i efterkrigstiden, der har medført, at Frederiksberg i dag er Danmarks mest folkerige kommune målt i indbyggere pr. kvadratkilometer – på trods af de mange grønne områder og lave villabebyggelser.
| |||