Sociolingvistik: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m bot:fjern klampe i uri i tag ref; kosmetiske ændringer
Linje 1:
'''Sociolingvistik''' er den gren af [[lingvistik]]ken, der undersøger sociale faktorers indflydelse på sproget, herunder hvordan forskellige sociale kontekster påvirker sprogbrug. <ref>[https://metoderidansk.systime.dk/index.php?id=177]</ref> Sociolingvistikken analyserer typisk hvordan sproglig variation kan afspejle sociale forhold.<ref>[http://sproget.dk/temaer/dialekter/sociolekter Sproget.dk]</ref> For eksempel hvordan sprogbrug varierer i forskellige sociale situationer, talesprog versus skriftsprog, sprog i relation til geografisk område (dialekt) eller social gruppe (sociolekt), sprog i forhold til køn, alder eller generation.<ref>{{Cite journal
| title = Sociolingvistik
| journal = Sprogforum: Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik
Linje 10:
 
== Sproglig variation og Sociale grupper ==
Hvor en del af lingvistikken beskæftiger sig med at beskrive og analysere sprogets grammatiske og syntaktiske strukturer som abstrakt fænomen, er sociolingvistikkens data altid sprogbrug i konkrete sociale kontekster. Derfor kan sociolingvister studere hvordan forskellige sociale grupper bruger sproget forskelligt ved at studere hvordan sproglige variabler og sociale variabler korrelerer. Dialektologi og folkemålsstudier var forløbere for sociolingvistikken fordi de netop søgte at dokumentere hvordan bestemte lokale sprogsamfund brugte sproget, men sociolingvistikken begyndte først reelt da William Labov begyndte at studere hvordan udtale varianter i New York korrelerede med sociale variabler såsom klassetilhørsforhold.<ref>Maegaard, M. (2014). Etnografisk metode i sociolingvistikken. Folkmålsstudier, 52, 57-76.</ref> Labov viste for eksempel eksperimentelt at engelsktalende i New York havde tendens til at udtale stavelsesfinalt r tydeligt, når de indgik i en social kontekst hvor de interagerede med folk fra overklassen, hvorimod stavelsfinalt r typisk blev udeladt i kontekster hvor de interagerede med folk fra arbejderklassen. Han viste også at beboerne på øen [[Martha's Vineyard]] aktivt brugte udtaleforskelle til at udtrykke deres identitet som indfødte "vineyarders" overfor tilflyttere fra fastlandet. I England undersøgte Peter Trudgill hvordan udtale varianter der var typiske for arbejderklassens måde at tale på blev brugt som social markør af sprogbrugere i Norwich, for eksempel ved at udelade -g lyden i participiumsformer som "walking".
 
=== Kønsforskelle i sprogbrug ===
Sociolingvistikken kan undersøge, om der er forskel på mænds og kvinders sprog.<ref>Quist, P., & Maegaard, M. (2009). "Unge, sprog og køn." I Mund Og Bog (pp. 205-218). Museum Tusculanum.</ref>
 
En undersøgelse fra [[New Zealand]]<ref>R. Thomson og T. Murachver, "[http://www.ingentaconnect.com/content/bpsoc/bjsp/2001/00000040/00000002/art00006 Predicting gender from electronic discourse]," ''[[British Journal of Social Psychology]]'', '''40'''(2):193-208, 2001 Juni, PMID 11446227</ref> bad mænd og kvinder om at skrive en email. Statistisk analyse af mailene kunne med ganske stor sandsynlighed påvise forfatterenes køn.
Linje 29:
{{Autoritetsdata}}
{{sprogforskning}}
 
[[Kategori:Lingvistik]]
[[Kategori:Sociologi]]