Erich Ludendorff: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ændrede 3 ud af 3 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8 |
U'et (diskussion | bidrag) →Efter 1. verdenskrig: Udvidet en smule. |
||
Linje 68:
Ludendorff ønskede monarkiet genindført og var modstander af [[Weimarrepublikken]]. I 1920'erne gik Ludendorff ind i [[politik]] og kom i forbindelse med [[NSDAP|Det Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti]] (NSDAP), og sammen med lederen [[Adolf Hitler]] forsøgte han at gennemføre et statskup den [[9. november]] [[1923]], [[Ølkælderkuppet|ølkælderkup]] i [[München]]. Han blev sigtet, men frifundet ved en [[retssag]] og blev i valgt ind i [[Reichstag (Weimarrepublikken)|den tyske rigsdag]] for [[Nationalsozialistische Freiheitspartei]] sammen med blandt andre [[Gregor Strasser]] og [[Ernst Röhm]] og blev leder for de [[Völkische Bewegung|tysk-folkelige]] i partiet.
År 1925 stillede han med Hitlers støtte op i [[Præsidentvalget i Tyskland 1925|præsidentvalget
Præsidentvalget endte dog også med at blive dramatisk på et personligt plan for Ludendorff af andre årsager. I det at ingen af de ledende kandidater i første runde af præsidentvalget havde opnået majoritet, var en anden runde nødvendig. I denne runde valgte den ledende kandidat fra første runde, [[Karl Jarres]] fra [[Deutsche Volkspartei]], at trække sig til fordel for en generel centrum-højre koalition ledet af [[Paul von Hindenburg|Hindenburg]], som endte med at opnå en kneben valgsejr. Ludendorff følte sig så ydmyget af, hvad han anså som et alvorligt forræderi fra hans gamle ven, at han brød alle professionelle og personlige forbindelser til Hindenburg, og endda tilsvinede ham offentligt flere gange.
Da Hitler og nazipartiet gradvist kom til magten i de tidlige 1930'ere, var Ludendorff ikke længere sympatisk indstillet overfor dem. Han betegnede Hitler som den største fare for Tyskland og advarede sin gamle chef rigspræsident Hindenburg mod at udnævne Hitler til [[Tysklands rigskansler|rigskansler]]. Nazister selv tog imidlertid også selv stigende afstand til Ludendorff grundet hans egne excentriske konspirationsteorier.
Ludendorff nåede ikke selv at leve længe nok til erfare [[2. verdenskrig]] og senvirkningerne af Hitlers politik. Han døde af [[leverkræft]] d. 20. december 1937 på privatklinikken Josephinum i [[München]]. Han blev, stik imod sine egne sidste ønsker, givet en statsbegravelse af naziregimet, organiseret af og med deltagelse af Hitler.
== Forfatterskab ==
| |||