Bruger:Rsteen/Kladde: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
kladde
m kladde
Linje 1:
{{Infoboks Wikidata person
| q = Q104641589Q104068
| wikidata = alle
| ingen_wikidata = <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner -->
Linje 27:
| signatur =
}}
'''Steffen Arndes''' (* cirka 1450 i [[Hamburg]]; † før 14. August [[1519]] i [[Lübeck]]) var en [[Inkunabel]]-bogtrykker, der hovedsageligt arbejdede i Lübeck.
'''Johannes Irgens''' (født 11. august 1785, død 13. juli 1863) var en dansk-norsk blikkenslager og opfinder, der virkede i København.
 
== BaggrundLiv ==
Man ved ikke, hvor Arndes fik sin uddannelse som bogtrykker.<ref>I den ældre litteratur oplyses det, at han blev uddannet i [[Mainz]], men det skyldes, at han er blevet forvekslet med en anden tysk bogtrykker, der også arbejdede i Perugia. Se Lohmeier (2002) i litteraturlisten, s. 49.</ref> Han nævnes første gang i maj 1477 som bogtrykker i [[Perugia]], hvor han også fremstillede skrifttyper. I Perugia mødte han Leno Leve, der læste kirkeret, og Leve finansierede i 1480 et samarbejde mellem Arndes og en anden tysker, Dietrich Tzenen. I 1481 forlod Arndes imidlertid Perugia, fordi der i byen var blevet etableret en filial af et stort venetiansk trykkeri, som han ikke kunne konkurrere med.<ref>Dieter Lohmeier: ''Neues über Steffen Arndes''. I: [[ZVLGA]] 82 (2002), S. 45–58</ref><ref>{{cite book |title= From Gutenberg to Luther: Transnational Print Cultures in Scandinavia 1450-1525 |last= Undorf |first= Wolfgang |authorlink= |coauthors= |year= 2012 |publisher= Doktorafhandling, Humboldt-Universität zu Berlin |location= Berlin |isbn= |page= 38 |pages= |url= https://edoc.hu-berlin.de/bitstream/handle/18452/17107/undorf.pdf?sequence=1&isAllowed=y |accessdate= 2021-01-24 }}</ref>
Johannes Irgens blev født i [[Røros]] 11. august 1785, som søn af Ingerid Olsdatter Langen og Christian Fredrik Irgens. Hans farbror, Henning Irgens, var blikkenslager i København, og da han døde i 1811, efterlod han sig enke og to døtre, men ingen sønner til at overtage forretningen. Det blev i stedet Johannes Irgens.<ref>{{cite web |url= https://www.sveaas.net/getperson.php?personID=I174188&tree=tree1 |title= Johannes Irgens |last1= |first1= |last2= |first2= |date= |website= sveaas.net |publisher= |accessdate=3. januar 2021}}</ref>
 
Arndes og familien Leve genoptog samarbejdet i midten af 1480'erne. I mellemtiden var Leno Leve blevet domherre i [[Slesvig by|Slesvig]] og Lübeck, og hans far Lorens Leve var [[staller]] for [[Nordstrand]], udnævnt af den danske konge. Aftalen var, at Arndes skulle oprette et trykkeri i Slevig, og Lorens Leve finansierede projektet. Man kender tre værker fra tiden i Slesvig, hvoraf især ''Missale Slesvicense'' er betydningsfuld, omtalt som en af de smukkeste bøger trykt i Danmark. De to andre var Remigius' latinske grammatik ''Regula: Dominus quae pars'' og en udgave af den populære ''Dialogus Salomonis et Marcolph''. Alle tre blev trykt i 1486.<ref>{{cite book |title= Remigius, Schleswig, 1486 |last= Pinborg |first= Jan |authorlink= |coauthors= |year= 1982 |publisher= Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Historisk-filosofiske Meddelelser 50:4. Kommission: Munksgaard |location= København |isbn= 9789004270596 |page= 75 |pages= |url= https://www.royalacademy.dk/Publications/High/692_.pdf |accessdate= 2021-01-24 }}</ref>
== Irgens som opfinder ==
Blikkenslagerfirmaet Irgens havde allerede under [[Englandskrigene]] gjort sig positivt bemærket med en forbedret tilvirkning af tranlamperne i Københavns gader.<ref>{{cite book |title= 1807-14. Studier til Københavns og Danmarks historie. |last= Rubin |first= Marcus |authorlink= |coauthors= |year= 1895 |publisher= P. G. Philipsens Forlag |location= København |isbn= |page= 603 |pages= |url= https://archive.org/details/attenhundredeog00rubigoog/page/n636/mode/2up?q=Blikkenslager+Irgens|accessdate= 3. januar 2021 }}</ref> Irgens fik senere adgang til et fransk patent på en ny type olielamper, "arganske" lamper (efter opfinderen), og solgte dem fra sit værksted. Derefter satte Johannes Irgens sig ind i brugen af gas til belysning og tilvirkede et apparat til udvikling af gas. Det blev brugt ved indgangen til hans egen bolig i [[Skindergade (København)|Skindergade]], og det var første gang man i København så gasbelysning på gaden. <ref>{{cite web |url= https://nypolitivennen.blogspot.com/2018/09/gasbelysningen-og-blikkenslager-irgens.html |last1= |first1= |last2= |first2= |date= |website= nypolitivennen.blogspot.com |publisher= Erik Nicolaisen Høy. |title= Gasbelysningen og blikkenslager Irgens. |accessdate=3. januar 2021}}</ref> I 1819 var han kommer så langt, at han søgte - og fik - kongelig tilladelse til at udvikle gasapparater og demonstrere brugen af gasbelysning. To andre ansøgere fik lignende tilladelser.<ref>{{cite book |title= Frederik VI's tid fra Kielerfreden til Kongens død. |last= Rubin |first= Marcus |authorlink= |coauthors= |year= 1895 |publisher= P. G. Philipsens Forlag |location= København |isbn= |page= 355 |pages= |url= https://archive.org/details/frederikvistidf00rubigoog/page/n362/mode/2up?q=Blikkenslager+Irgens |accessdate= 3. januar 2021 }}</ref>
 
Da ''Missale Slesvicense'' var næsten færdiggjort i 1486, flyttede Arndes trykkeriet til Lübeck og afsluttede bogen der. Han fortsatte produktionen med et ''Breviarium Slesvicense'' og lovbogen ''Dithmarscher Landrecht''. Samarbejdet med familien Leve ophørte i 1494. Arndes havde oparbejdet en del gæld, og det betød at Leno Leve overtog restoplaget af hans bøger, hvorefter Leve i en periode også fungerede som boghandler.<ref>{{cite book |title= From Gutenberg to Luther: Transnational Print Cultures in Scandinavia 1450-1525 |last= Undorf |first= Wolfgang |authorlink= |coauthors= |year= 2012 |publisher= Doktorafhandling, Humboldt-Universität zu Berlin |location= Berlin |isbn= |page= |pages= 42-45 |url= https://edoc.hu-berlin.de/bitstream/handle/18452/17107/undorf.pdf?sequence=1&isAllowed=y |accessdate= 2021-01-24 }}</ref>
I 1819 kom passagerskibet ''[[Caledonia]]'' som det første dampskib til Danmark. Foruden sin faste rutetrafik mellem København og Kiel havde skibet også en lukrativ beskæftigelse om søndagen i form af sejlads på [[Øresund]] fra [[Toldboden]] til [[Bellevue Strand|Bellevue]] og [[Charlottenlund]]. Irgens var interesseret i at komme ind på dette marked, men i stedet for at købe et dampskib, udviklede han et maskineri, baseret på et tandhjul, drevet af en vægtstang, der blev betjent af bådens besætning. I 1821 indleverede han et patent på opfindelsen og fik fem års eneret på sit maskineri. Han gik i kompagniskab med hofmedaljør Conradsen og F. E. Lohse og fik bygget ''Maskinbaaden'', som man indrykkede annoncer for i 1821 og 1822, med en lidt lavere pris end den, ''Caledonias'' ejere forlangte. De muskeldrevne maskinerier har gennemgående haft det svært på andet end helt korte distancer, og efter 1822 hørte man ikke mere til projektet.<ref>{{cite web |url= http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A526b8bd5-7034-49d1-9d2e-f0cf488099b3/query/Irgens |title= Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende, 26. juni 1821 |last1= |first1= |last2= |first2= |date= |website= statsbiblioteket.dk |publisher= |accessdate=3. januar 2021}}</ref><ref>{{cite web |url= https://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/05/M-Mc.pdf |last1= |first1= |last2= |first2= |date= |website= mfs.dk |publisher= Museet for søfart. Frederik Frederichsens liste over danske damp- og motorskibe. "Maskinbaaden". |title= Danske damp- og motorskibeskibe, M-Mc. |accessdate=3. januar 2021}}</ref><ref>Frederichsen og Munchaus Petersen, der beskrev de tidlige dampskibe, manglede helt klart den adgang til digitaliserede aviser, som nu har gjort det nemmere at opklare med rimelig sandsynlighed, hvad ''Maskinbaaden'' egentlig var.</ref>
 
Arndes hovedværk fra tiden i Lübeck var ''Lübecker Bibel'' (på tysk), færdiggjort i november 1494. Med sine mange smukke illustrationer betegnes den som et af periodens betydeligste tyske værker.<ref>Max J. Friedländer: Die Holzschnitte der Lübecker Bibel von 1494 zu den 5 Büchern Mose. Jahresgabe des Deutschen Vereins für Kunstwissenschaft 1917, Berlin 1918.</ref> Sønnen Hans Arndes førte trykkeriet videre indtil reformationen.
== Familie ==
 
Johannes Irgens blev gift med Sophie Amalie Hansen (født 26. december 1797, død 13. januar 1884). Der var ni børn i ægteskabet.<ref>{{cite web |url= https://www.sveaas.net/getperson.php?personID=I174188&tree=tree1 |title= Johannes Irgens |last1= |first1= |last2= |first2= |date= |website= sveaas.net |publisher= |accessdate=3. januar 2021}}</ref>
== FamilieWerke ==
[[Fil:LB1494Kolophon.jpg|thumb|Kolophon der Lübecker Bibel (1494)]]
* ''[[Missale Slesvicense]]''<ref>[http://wayback-01.kb.dk/wayback/20100504123943/http://www2.kb.dk/elib/mss/skatte/aeldre_danske/ln185.htm Abbildungen aus dem Exemplar der Dänischen Königlichen Bibliothek]</ref>, 1486
* ''Dithmarscher Landrecht.'' 1485 [http://istc.bl.uk/search/record.html?istc=il00045300 ISTC] oder 1487/88 [http://gesamtkatalogderwiegendrucke.de/docs/M16920.htm GW], nur Fragmente erhalten<ref>Hans-Walter Stork: „Hir hefft an dat Landrecht aver Ditmarschen.“ Neue Fragmente des gedruckten Dithmarscher Landrechts. In: Gutenberg-Jahrbuch 2011, S. 85–100.</ref>
* [[Ablassbrief]] des päpstlichen Legaten [[Raimund Peraudi]], 1489
* ''Boek der prophecien, epistolen unde des hyllyghen ewangelii.'' (Plenar), 1488 und 1506
* ''Dat Passionäel vnde dat leuent der hyllyghen'', 1492, weitere Auflagen 23. April 1499 und 1507
: {{GW|M11503|w|Passionäel – Erstausgabe 1492}}
: {{GW|M11506|w|Passionäel – Ausgabe 1499}}
:: [http://digital.stadtbibliothek.luebeck.de/viewer/resolver?urn=urn:nbn:de:gbv:48-1-1549037 Digitalisat] der Ausgabe von 1499, Exemplar der [[Stadtbibliothek Lübeck]]
:: [http://digital.bibliothek.uni-halle.de/hd/urn/urn:nbn:de:gbv:3:3-32478 Digitalisat] der Ausgabe von 1499, Exemplar der [[ULB Halle]]
: [http://www.digitale-sammlungen.de/~db/0001/bsb00019910/images/ Digitalisat] der Ausgabe 1507, Exemplar der [[Bayerische Staatsbibliothek|Bayerischen Staatsbibliothek]] (ehemals [[Dublette (Bibliothek)|Dublette]] der [[Stadtbibliothek (Lübeck)|Bibliothek der Hansestadt Lübeck]])
* ''Garde der sundheyt'' ([[Gart der Gesundheit]], mittelniederdeutsch 1492).<ref>{{GW|M09748|w|Garde der sundheyt}}</ref>
: Das [[Kräuterbuch]] wurde 1520 von den Erben Arndes in zweiter Auflage herausgebracht:
:: [https://books.google.com/books?id=eXtUAAAAcAAJ Digitalisat] der 2. Auflage 1520, [[Österreichische Nationalbibliothek]]
:: [http://digital.stadtbibliothek.luebeck.de/viewer/resolver?urn=urn:nbn:de:gbv:48-1-36127 Digitalisat] der 2. Auflage 1520, [[Stadtbibliothek Lübeck]]
* ''De sacramento altaris mundo et transformato et de cruoribus atque votis'', 1493
: [http://daten.digitale-sammlungen.de/~db/0002/bsb00026730/images/ Digitalisat] des Exemplars der Bayerischen Staatsbibliothek
* ''[[Lübecker Bibel (1494)]]'', Illustration durch den [[Meister der Lübecker Bibel]]
* [[Johannes Schiphower]]: ''Tractatus de conceptio[n]e immaculate virginis. collect[us] p[er] venerabile[m] sacre theologie lectore[m] fratre[m] ioha[n]e[m] de meppis cognominato [!] schyphower ordinis fratru[m] heremitaru[m] diui Augustini Anno d[o]m[ini] Mcccc.xcij. quando erat prior in conue[n]tu Ta[n]glimme[n]si.'' 9.V.1495
: [http://diglib.hab.de/inkunabeln/84-4-theol-2/start.htm Digitalisat] des Exemplars der [[Herzog August Bibliothek]]
* ''Psalterium'', 1497
* [[Plenar]]ium (mittelniederdeutsch): ''Dat boek des hillighen Ewangelij Profecien vnde Epistelen ouer dat ghantze yaer myt der Glosen vnde Exempelen'', 1497.
: [http://digital-stadtbibliothek.luebeck.de/viewer/resolver?urn=urn:nbn:de:gbv:48-1-2093887 Digitalisat] der Ausgabe 1506, [[Stadtbibliothek Lübeck]]
* ''Bedebok'', 1499
: [http://daten.digitale-sammlungen.de/~db/0002/bsb00027302/images/ Digitalisat] des Exemplars der Bayerischen Staatsbibliothek
* [[Marientiden]] (mittelniederdeutsch): ''Seven tyde Unser Lieve Vrauwen.'' 1499
: [http://daten.digitale-sammlungen.de/~db/0002/bsb00027302/images/index.html Digitalisat] des Exemplars der Bayerischen Staatsbibliothek
* [[Messbuch]] für [[Viborg]], 1500
* Messbuch für die [[Dominikaner|Predigtbrüder]] in Dänemark, 1504
 
== Noter ==
{{Reflist|colwidth=35em}}
 
== Literatur ==
* {{NDB|1|357|358|Arndes, Stephan|Olof Ahlers|123900743}}
* Merete Geert Andersen: ''An unknown edition of 'Breviarium Slesvicense'.'' In: [[Gutenberg-Jahrbuch]] 1989, S. 106–115
* [[Dieter Lohmeier]], Gert Wilhelm Trube: ''Missale Slesvicense 1486. Ein Meisterwerk des Frühdruckers Steffen Arndes.'' Schleswig-Holsteinische Landesbibliothek, Kiel 2001, ISBN 3-9806013-4-X.
* Dieter Lohmeier: ''Neues über Steffen Arndes.'' In: [[Zeitschrift des Vereins für Lübeckische Geschichte und Altertumskunde]] 82 (2002), S. 45–57
* {{ADB|1|540|541|Arndes, Stephan|Otto Mühlbrecht|ADB:Arndes, Stephan}}
* [[Willy Pieth]]: ''Lübeck als Pionier der Buchdruckkunst.'' In: [[Fritz Endres (Historiker)|Fritz Endres]] (Hrsg.): ''Geschichte der freien und Hansestadt Lübeck.'' Quitzow, Lübeck 1926, S. 210–244, hier 231ff. (Unveränderter Nachdruck. Weidlich-Reprint, Frankfurt am Main 1981, ISBN 3-8035-1120-8).
* Wolfgang Undorf: ''From Gutenberg to Luther – Transnational Print Cultures in Scandinavia 1450-1525.'' Diss. phil. Berlin 2012 [http://edoc.hu-berlin.de/dissertationen/undorf-wolfgang-2012-01-05/PDF/undorf.pdf Volltext], S. 38–45; Druckausgabe: Leiden: Brill 2014 ISBN 9789004270596
 
== Weblinks ==
{{Commonscat|Steffen Arndes}}
{{Wikisource}}
* {{GW|Steffen+Arndes|d}}
* [[Carl Michael Wiechmann|Karl Michael Wiechmann-Kadow]]: ''Die Procession zu Lübeck im Jahre 1503. Und die Ablassbriefe des Cardinal-Legaten Raimund.'' In: ''Serapeum.'' Band 19, 1858, Heft 6, S. 93–95, [http://www.digizeitschriften.de/dms/img/?PPN=GDZPPN001284193 Digitalisat].
 
{{Normdaten|TYP=p|GND=123900743|LCCN=no/98/131621|VIAF=89028883}}
 
{{DEFAULTSORT:Arndes, Steffen}}
[[Kategorie:Buchdrucker (Lübeck)]]
[[Kategorie:Inkunabeldrucker]]
[[Kategorie:Deutscher]]
[[Kategorie:Geboren im 15. Jahrhundert]]
[[Kategorie:Gestorben 1519]]
[[Kategorie:Mann]]
 
{{Personendaten
|NAME=Arndes, Steffen
|ALTERNATIVNAMEN=
|KURZBESCHREIBUNG=deutscher Buchdrucker
|GEBURTSDATUM=um 1450
|GEBURTSORT=[[Hamburg]]
|STERBEDATUM=vor 14. August 1519
|STERBEORT=[[Lübeck]]
}}