|
== Klafkis pædagogiske didaktikteori ==
I [[1800-tallet]] blev [[dannelse|dannelsesbegrebet]] opfattet både materieltmaterialt og formelt, hvor det materiellemateriale lægger vægt på tilegnelsen af selve indholdet uden betydningsmodifikation, mens det formelle fokuserer på de personlige kvaliteter, eller evner så som evnen til at tænke, evnen til at udtrykke sig, løse problemer, tage kritisk stilling osv. Klafki gjorde op med denne adskillelse og skabte en tredje dannelsesopfattelse: Den kategoriale dannelse. Denne opfattelse tilsiger, at [[didaktik|didaktikken]] må være åben for praksis, og dermed stilles der større krav til udvælgelsen af stof og indhold, idet det skal afspejle en større helhed. Der er med andre ord tale om en dobbeltsidig dannelsesproces.<ref>{{cite book|last1=Klafki|first1=Wolfgang|title=Kategorial dannelse og kritisk-konstruktiv pædagogik: udvalgte artikler|year=1983|publisher=Nyt Nordisk Forlag|location=København|isbn=87-17-02731-4|page=38}}</ref>
Klafki mentemener, at kulturen åbner sig for eleverne i den materielle dannelse, mens det formelle aspekt på den anden side vil få eleverne til at åbne sig for det kulturelle indhold. Når begge disse dannelsesteorier forenes, får man den kategoriale dannelsesteori, hvor eleverne bygger deres egne kritiske konstruktioner og foretager selektive valg. I Klafkis tanker om dannelsesbegrebet indgår et såkaldt kritisk-konstruktivt element. Klafki hævder ikke, at de to tidligere dannelsesteorier optræder i deres rene form noget sted i skolehistorien, men derimod at opdelingen mellem dem har præget den pædagogiske tænkning på en sådan måde, at den hovedsagelig er enten materiel eller formel. Når en lærer siger, at han ikke lægger stor vægt på, hvad eleverne skal lære, men mere på at de lærer at samarbejde og omgås hinanden, praktiserer han i realiteten den formelle dannelse. På den anden side er det et typisk træk for den materielle dannelse, at lærere hævder, at alle elever bør kende til eksempelvis [[Adam Oehlenschläger]]s og [[Karen Blixen]]s værker.<ref>{{cite book|last1=Klafki|first1=Wolfgang|title=Kategorial dannelse og kritisk-konstruktiv pædagogik: udvalgte artikler|year=1983|publisher=Nyt Nordisk Forlag|location=København|isbn=87-17-02731-4|page=39}}</ref>
== Kategorial dannelse ==
Ud over skellet mellem den materiellemateriale og formelle dannelse afviser Klafki også de to4 afarter af disse, nemlig den klassiske og den metodiske dannelse. I stedet for at udvikle disse mere moderne versioner af dannelsesopfattelserne mente Klafki, at man bør kombinere elementer fra dem, og dermed forny begrebet dannelse ved at lægge vægt på det [[dialektik|dialektiske]] forhold mellem elementerne fra de forskellige dannelsesteorier. Med dette mente Klafki, at mennesket udvikles i en vekselvirkening med sine omgivelser, dvs. i en dialektik mellem det subjektive (elevens personlige livserfaringer) og det objektive (virkeligheden, som den forstås i den faglige indhold). Når den objektive side knytter sig til den subjektive, dvs. får betydning for eleven, er der tale om dannelse. Klafki gør meget ud af, at der ikke er tale om en [[syntese]] mellem den materiale og formale dannelse, men at der derimod er tale om et helt nyt dannelsesbegreb. Klafkis definition af dannelse lyder således:
{{citat|Dannelse er ''kategorial dannelse'' i den dobbeltbetydning, at en virkelighed »kategorialt« har åbnet sig for et menneske og dette menneske netop selv er blevet åbnet for denne virkelighed – takket være indsigt, erfaringer, oplevelser af »kategorial« art som dette menneske selv har fuldbyrdet.<ref>{{cite book|last1=Klafki|first1=Wolfgang|title=Kategorial dannelse og kritisk-konstruktiv pædagogik: udvalgte artikler|year=1983|publisher=Nyt Nordisk Forlag|location=København|isbn=87-17-02731-4|page=62}}</ref>}}
|
