Keltiske sprog: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Celtic Nations.svg|right|thumb|180px|De keltiske sprogs udbredelse i [[Europa]] i dag.]]IndenforInden for de [[indoeuropæiske sprog]] er de keltiske sprog nærmest beslægtet med de [[italiske sprog]]. Tilsammen danner de den kelto-italiske gruppe.

** [[keltiberisk]] (uddødt),.

** [[galatisk]] (uddødt),.

** [[norisk]] (uddødt),.

** [[lepontisk]] (uddødt).

* Gren 2: ''Ø-sprogene'', som yderligere deles i to grupper:

*** [[irsk (sprog)|irsk gælisk]],.

*** [[skotsk gælisk]].

*** [[manx|manx gælisk]] (uddødt og genoplivet).

*** ([[shelta]] – et hemmelig sprog talt af Irlands [[paveefolket|paveefolk]] og regnes sjældent som et selvstændigt sprog).

*** [[walisisk (sprog)|walisisk]],.

*** [[bretonsk (sprog)|bretonsk]],.

*** [[kornisk (sprog)|kornisk]] (uddødt og genoplivet),.

*** [[cumbrisk]] (uddødt).

* Systematiske og betydningsbærende [[mutation]]er i den indledende konsonant (''monadh'' (= en mose) → ''anns a’mhonadh'' (= i mosen).

* Bøjning af [[præposition]]er (''leam'' = med mig; ''leat'' = med dig; ''leis'' = med ham).

* [[Verbum]]-[[Subjekt (grammatik)|Subjekt]]-[[Objekt (grammatik)|Objekt]] (VSO) er standard-rækkefølgen i den keltiske sætningsbygning (''chuir e an leabhar'' = lagde han bogen, dvs.det vil sige: han lagde bogen).

* To grammatiske [[køn]]: [[maskulinum]] og [[femininum]].

* Bestemt [[kendeord]], men intet ubestemt (''cù'' → ''an cù'').

* [[Genitiv]] konstrueres ved at stille ordene sammen (eks.fx: ''cinn nan cat'' = kattenes hoveder).

* [[Tyvetalsystem]] (''fichead'' = 20; ''dà fhichead'' = 40; ''trì fichead'' = 60 osv.).

(Ordret:) "Ikke opmærksom med søn tiggerens, og heller ikke vil være opmærksom søn tiggerens med dig." (dvs.: Hvis du ikke er opmærksom på tiggerens søn, vil han heller ikke være opmærksom på dig).

''bymtheg'' er en sprogmutation af pymtheg (= pump + deg (fem + ti) dvs. 15). ''bedwar'' er en mutation af pedwar (= 4).

Disse sidste ekempler er [[kymrisk]]e, dvs.det vil sige walisiske, mens de første er skotsk-gæliske.

Irsk-gælisk er vel nok det eneste af de keltiske sprog, hvor mutationer i den første konsonant kan ses på skrift, idet konsonanten efterfølges almindeligvis af "h" (bh, ch, dh, fh, gh...). Dette er en mangel i de andre sprog (som bretonsk eller walisisk), hvor man bruger det bogstav, der svarer til lyden. Dette giver problemer med at søge efter nye ord, eksempelvis i f.eks ordbøger, hvis man ikke er klar over, at bogstavet er muteret.

Eksempler på bretonsk: Penn (hoved) → ma fenn (mit hoved), Ti (hus) → he zi (hendes hus) osv... Der er intet i modsætning til irsk, der viser, at bogstavet er muteret.

På bretonsk findes der også tre tal, som har hunkøn formhunkønsform: daou/div (2), tri/teir (3), pevar/pedir (4). Desuden siger man 3 x 6 for tallet 18: triwec'h, hvor waliserne siger 2 x 9: dinau.

hus → (br.)ti, (wal.)ty, (ir.)teach.

De keltiske sprog har været langt mere udbredte, og keltisk kultur var en overgang ved at knuse den [[romersk]]e. Men efter at romerne havde erobret samtlige keltiske lande minus [[Irland (ø)|Irland]] ([[Erinn]]), blev sprogene opgivet ét efter ét. Da romerne trak sig ud af [[Romersk Britannien|Britannien]] i år [[407]] e. Kr., blev briterne i det meste af [[England]] overvældet af germansk talende [[jyde]]r, [[angler]] og [[sakser]]e. De keltisktalende briter søgte mod [[Kernow]] ([[Cornwall]]) og [[Cymru]] ([[Wales]]), hvor de længe modstod trykket. Samtidig rejste mange af dem til [[Breizh]] ([[Bretagne]]), hvor de oprettede små høvdinge- og fyrstendømmer. Man formoder, at der endnu har været talt gallisk i det sydlige Bretagne, og mange særtræk i Vannes-dialekten tyder på, at det bretonske dér har været under påvirkning fra et gallisk [[substrat (sprog)|substrat]].

Efter at englænderne havde erobret Irland, begyndte en lang tilbagegang for irsk gælisk, en tilbagegang, der blev fremskyndet under [[hunger]]katastrofen og den massive [[Emigration|udvandring]] i [[1840'erne]]. Da det sydlige Irland med uafhængigheden i 1922 genvandt friheden, efter at briterne i flere hundrede år havde hersket over øen, blev der gjort store indsatser for at redde det oprindelige, nationale sprog, men det er først her i slutningen af [[1900-tallet]], atoplevede sproget igen haratter fremgang. Det samme billede kan ses i Wales, hvor kymrisk nu igen tales af flere end i forrige generation. Begge steder ser de moderne kommunikationsmidler ud til at have været afgørende for succesen. De keltiske sprog har modtaget en yderligere støtte i form af [[EU]]'s charter om mindretalssprog.