Forskel mellem versioner af "Viskositet"

125 bytes tilføjet ,  for 9 måneder siden
billede mv
m (Datomærker Artikler uden kilder-skabeloner)
(billede mv)
 
[[Fil:Viscosities.gif|thumb|Simulering af to forskellige væsker med forskellige viskositet; eksempelvis vand og honning]]
'''Viskositet''' er en [[væske]]s, [[gas]]' eller [[plasma]]s træghed eller dens indre friktion. Eksempelvis er vand "tyndt", hvorimod [[honning]] er "tykt", hvorfor vand har en lavere viskositet end honning. Viskositet er en afgørende faktor i mange produktionsprocesser, for ud fra den kan man skaffe oplysninger om råvarers, halvfabrikaters og slutprodukters koncentration, [[konsistens]] og "hældbarhed". Løbende kontrol af viskositet giver mulighed for at foretage justeringer, mens processen pågår, og det bidrager til at mindske frafald og fejl.
 
==Måling af viskositet==
Når man måler viskositet, sker det efter en opdeling af stofferne i to kategorier: de såkaldte [[Newtonsk væske|newtonske]] og de [[Ikke-newtonsk væske|ikke-newtonske væsker]]. Forskellen mellem dem kan bedst illustreres ved at sammenligne to stoffer, som er almindeligt kendte.
 
En newtonsk væske er f.eks. [[smøreolie]], hvor der er [[ligefrem proportional]]itet mellem produktets "sejhed" og den spænding, det kræver at foretage forskydninger i væsken (sml. Newtons [[forskydningslov]]). Det gælder for de fleste væsker, som er [[homogen]]e på samme måde som smøreolie, at de også er newtonske. For newtonske væsker gælder det, at viskositeten er uafhængig af, hvor hurtig man rører rundt i den.
 
En ikke-newtonsk væske er f.eks. [[sødmælk]]. Alle er enige om, at den ikke er ensartet, og mens nogle forsøger at øge [[homogenitet]]en ved at ryste kartonen, mens ønsker andre ønsker at udnytte den, så de kan skumme [[fløde]]n. Det gælder for mange [[opslemning]]er og [[heterogen]]e væsker, at de tilhører denne gruppe. Væsker, der ikke er newtonske, ændrer viskositet, når man ændrer på omrøringshastigheden. Man siger, at de er enten hastighedsfortyndende (viskositeten falder ved hurtigere omrøring) eller hastighedsfortykkende (viskositeten stiger ved hurtig omrøring). Der findes mange eksempler på hastighedsfortyndende væsker, da de er normalt forkommende i hverdagen. Bl.a. er [[ketchup]] og mange [[maling]]er hastighedsfortyndende. Derimod er der kun få eksempler på hastighedsfortykkende væsker, heriblandt koncentrerede opslæmninger af [[sand]] i vand (eks. [[kviksand]]) og koncentrerede opløsninger af [[majs]][[stivelse]] i vand.
 
Enheden for viskositet er Pas (pascal-sekund).
127.462

redigeringer