Versionen fra 26. jan. 2021, 14:45 redigér 188.228.19.128 (diskussion) indsat overskrift Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 27. jan. 2021, 18:15 redigér fjern redigering Nico (diskussion \| bidrag) Administratorer 123.913 edits m småret, mangler kilder Gå til næste forskel →
Linje 8: I visse metalsammensætninger dannes en metal- og iltforbindelse, der forhindrer ilten i at nå længere ind i materialet, fx i [[rustfrit stål]]. Normalt vil rusten få materiale til at løsne sig i flager, så emnet hele tiden svækkes, efterhånden som ilten trænger længere og længere ind, og til sidst fremkommer huller (gennemtæring), eller emnet knækker. == ~~farver~~Farver == Jernilte, ferro-oxid finder naturligt i f.eks ler som okker, fra gult over til pragtfulde røde og rødviolette nuancer. Tilstedeværelsen af jernoxider betinger farven på mursten og tegl. Sådanne jernilteforbindelser, der stammer fra okker naturligt (eller kunstigt) kan være forurenet med andre metal-oxider, giver grønlige nuancer (kobber findes i det grønne mineral malakit), og bruges som pigment i farveindustrien til forskellige formål. Rød okker kan også dannes af gul okker (i gulligt ler) ved glødning. Tilsvarende ved brændingen af tegl/mursten, på tysk "Backstein", dvs. at den bagt i en ovn f.eks. på et teglværk. Ferro-ferri-cyanid og dets syntesering (pftalo-cyanid) omfatter de mest udbredte blå pigmenter, der findes, under ~~nave~~navnet som Pariserblåt, Prøjserblå, Berlinerblå, cyanblå. *) == ~~rustfri~~Rustfri forarbejdning == Bortset fra anvendelsen som farvepigment er rust (ferro-oxid) i forbindelse med forarbejdet jern uønsket, idet rusten ~~nedryder~~nedbryder jernet, som derfor må beskyttes, enten med isolerende maling stryges med lak eller rustbeskyttelse, eller når dette ikke er muligt eller ønskeligt, indgnidning i en særlig (ikke-oxyderende) olie, når emnet ikke er i brug, idet luften indeholder ilt (og H20 i form af dampmolekyler, afhængig af luftens humiditet. I [[opvaskemaskine]]r ses tit rustpletter på ellers rustfri genstande. Det kan skyldes at tingene har været våde for længe, så ilten i vandet går i forbindelse med metallet, eller at løse ikke-rustfrie splinter er løsnet fra andre ting i maskinen og tilfældigt lander på den rustfrie del. Herfra kan rusten så sprede sig, også ind i materialet. Dette kaldes for "gravrust" og er vanskeligt "at banke af". Rust forebygges tit ved [[galvanisering]] eller [[forzinkning]]. Forkromning var tidligere anvendt. Blot en mikroskopisk sprække i elektrolytisk påførte overflader muliggør rustdannelse, som er særlig lumske, fordi denne længe ~~opstør~~opstår i det skjulte (det gælder også ved malet jern. Alternativt rustbeskyttes løbende med oliebaserede produkter. Bindemidlet klan være jernoxider (!) eller grafitpulver (grafit er et mineral bestående af krystalliseret kulstof). Tidligere har ~~blymønke~~blymønje været anvendt til jernbeton, når vandet ikke kan løbe fra, som på altaner eller lignende. Dette rækker dog ikke til bygningstage med jernbeton, især når de er flade, dvs. uden eller med en kun ringe taghældning: Tjæret tagpap (svejset med tjære) har på dette område afløst bølgeeternit. Rustbehandling er vigtig undervogsbehandling på biler, hvor ''Pava'' og ''Dinitrol'' nok er de mest kendte anti-rust firmaer. Det er vigtigt, at den gamle rust er fjernet først, inden påføring med disse antirustmidler: de hindrer i princippet dannelse af ny rust men fjerner ikke den gamle. Tilsvarende kemiske forbindelser fremkommer med andre metaller som [[sølv]], der anløber (bliver sort) eller [[kobber]] der [[ir]]rer (karakteristisk grøn farve). Bronze (kobber + tin + evt. andre metaller f.eks. bly (additiver)) og messing (kobber + zink + evt. additiver) er kobberlegeringer, der korroderer (kobberet irrer, dvs. oxyderer). Rustent jern kan genbruges fuldt ud lige så godt som "rent" jern, idet jernet smeltes, hvorved forbindelserne ødelægges. ~~<br />~~ {{Søsterlinks \|commonskat=Rust \|wikt=rust}} {{kilder}} {{autoritetsdata}}

Rust: Forskelle mellem versioner