Pompeji: Forskelle mellem versioner

'''Pompeji''' (staves undertiden '''Pompei''' eller '''Pompeii''') er en ødelagt og delvis begravet, større [[Romerriget|romersk]] by nær [[Napoli]] og [[Caserta]] i den [[italien]]ske [[Campania]] -region, i det område, som hører ind under vore dages [[Pompei]]-kommune. <!-- The modern town is indeed named "Pompei" with a single "i". Please do not correct it to "Pompeii". --> Byens navn var afledet af det oskiske ord ''pompe'' (= fem), ligesom drengenavnet Pompeius, der også var oskisk af oprindelse. <ref>Ola Wikander: ''I døde språks selskap'' (s. 148), forlaget Pax. Oslo 2009, {{ISBN|978-82-530-3205-4}}</ref>

Sammen med byen [[Herculaneum]], blev Pompeji ødelagt og fuldstændigt begravet, under et langvarigt og katastrofalt udbrud af [[vulkan]]en [[Vesuv]], som begyndte ved middagstid en dag i 79 e.Kr og strakte sig over to dage.

Byen lå på et lag af [[lava]] fra et af Vesuvs forhistoriske udbrud, måske det, der fandt sted caomkring 1800 f.Kr. Her var bebyggelse senest 900 f.Kr, og oskernes og samnitternes bymure blev rejst caomkring 600 f.Kr. Den gamle vej langs murene markerer byens ''pomerium'', den hellige bygrænse. Døde måtte ikke begraves indenforinden for bymuren. Pompeji blev byggetopstod som havne- og handelsby, menved floden Sarno. ændredeEfter sitvulkanudbruddet, løbder efterbegravede vulkanudbruddetbyen, iændrede 79floden sit løb. <ref>Aage Hauken: ''I skyggen av Vesuv'' (s. 84), forlaget Aschehoug, Oslo 2009, {{ISBN|978-82-03-23682-2}}</ref> En af de ældste bygninger – et [[dorisk orden|dorisk]] [[tempel]] viet til [[Herkules]] – stammer antagelig fra det 6. århundrede f.Kr. De ældste beboere var af oskisk afstamning. I år [[420 f.Kr.]] blev byen erobret af krigeriske samnitter fra bjergene mod øst. Erobringen viste sig med tiden af være profitabel forgavne byens omsætninghandel, og efterhånden blev den en ganske betydelig handelsby i området. Under samnitterkrigene (342-290 f.Kr.) kom denPompeji formelt under [[Rom]]s herredømme, men beholdt reelt sit selvstyre. En senere indblanding i Forbundsfælleskrigene i begyndelsen af 1. århundrede førte til at den i [[89 f.Kr.]] blev belejret af [[Sulla]], og måtte acceptere en romersk [[garnison]] i byen. En såkaldt [[veteran]]koloni under ledelse af P. Sulla – en nevø til diktatoren – blev anlagt under navnet ''Colonia Cornelia Veneri Pompeii''. (''Veneri'' viser til, at Pompeji var [[gudinde]]n [[Venus (gudinde)|Venus]]' by.) Fra da af blev byen en almindelig romersk provinsby. Indbyggerne var gennemgående velhavende. Her er caomkring 500 [[atrium]]huse for velstående, mod cacirka 600 toetages småhuse for de fattige. Pompeji var en tætbefolket by, hvad der gjorde ødelæggelserne så meget desto værre under det voldsomme jordskælv i år [[62]] e.Kr. <ref>Aage Hauken: ''I skyggen av Vesuv'' (s. 99)</ref> De fattige, der boede kummerligt, uden bad og køkken. De, måtte ty til floden eller [[fontæne]]rne, når de skulle vaske sig, og måtte spise på knejper. De mange [[bageri]]er viser, at en stor del af befolkningen ikke kunne lave mad hjemme. Den nye [[akvadukt]] fra Serino muliggjorde dog tre offentlige badbade, hvad der tyder på en stærk [[Samfundsklasse|overklasse]]. <ref>Aage Hauken: ''I skyggen av Vesuv'' (s. 101)</ref> DerPompeji boedehavde omtrentomkring 20.000 i Pompejiindbyggere, da Vesuv fikgik siti udbrud.

Handel var den vigtigste indtægtskilde. Landbrugsprodukter fra den omkringliggende slette, samtmed [[vin]], [[frugt]] og [[grøntsager]], fra den omkringliggende slette var de primære handelsvarer. På grund af områdets skønhed og det gennemgående behagelige [[klima]], tjente Pompeji også som et behageligt opholdssted for højtstående personer. Eksempelvis havde [[Cicero]] og [[kejser]] [[Claudius]] var blandt dem, der havde [[villa]]er i omegnen.

"Bjerget", som Vesuv også blev kaldt på den tid, blev dog ''ikke'' opfattet som en vulkan. Tværtimod bosatte folk sig langs og på selve Vesuvs sider. FørBefolkningen havde fået et forvarsel før det skæbnesvangre udbrud i år 79 havde befolkningen fået et forvarsel. Den 5. februar i år 62 kom det til et voldsomt [[jordskælv]], hvor mange af byens offentlige bygninger, samt en del private, led stor skade. [[Seneca den yngre|Seneca]] nævner i sine ''Quæstiones Naturales'' ødelæggelserne i forladte bosætninger, at nogle mistede forstanden efter oplevelsen, og at en flok på 600 [[får]] omkom af [[svovl]]gasserne. [[Tacitus]] nøjer signøjes med at oplyse i ''Annales'', at "et stort jordskælv ødelagde for en stor del den folkerige by Pompeji i Campania". <ref>Aage Hauken: ''I skyggen av Vesuv'' (s. 105)</ref>

[[Fil:Map of Pompeii in Roman Campania.png|thumb|left|Kort over [[Campania]], med PompejiPompejis highlightetplacering markeret med rødt. Illustration fra ''The Historical Atlas'' af [[William R. Shepherd]], 1911.]]

Dagen for vulkanudbrudet i året [[79]] e.Kr. begyndte som en dag som alle andre i Pompeji,. bortsetDagen fra,før athavde man dagen før havde fejretafholdt den årlige fest for ildguden [[Vulcanus]], dersom sagdesman atmente havehavde sin [[smedje]] netop i bjerget Vesuv.{{kilde mangler|dato=september 2018}}

Ved middagstid begyndte så det vel nok kendteste vulkanudbrud i verdenshistorien. Forfatteren [[Plinius den Yngre]], var øjenvidneder fra sin hjemby Misenum længre mod vest var øjenvidne, ogbeskrev i sine breve til [[Tacitus]] beskrev han ulykkennaturkatastrofen indgående. Brølende masser,svovl- og askemasser udspyet fra Vesuvs indre, samlede sig som en uhyre sky, skudtder skød mindst 20 kmkilometer i vejret fra bjergets top.

Vesuv sprøjtedeudspyede mindst ti10 milliarder kubikmeter [[pimpsten]], aske og lava ud, samt svovlgasser. Heftige jordskælv rystede byen underog udbruddet, ogfik mange bygninger styrtedetil at styrte sammen. Den romerske garnisons øverstbefalende, [[Admiral (søofficer)|admiralenadmiral]] [[Plinius den Ældre]], søgte at komme indbyggerne til hjælp, men døde selv af giftige gasser på stranden ved det nærliggende Stabiæ. Ironisk varnok det atskulle han – en af områdets mest lærde og naturvidenskabeligt velfunderede mænd – dødeselv underblive udforskningenkvalt af etgiftige afgasser naturenspå underværkerstranden ved det nærliggende Stabiæ.

Da udbruddet var ovre, var Pompeji aldeles forandret. Byen var begravet under et 4-5 meter tykt pimpstens-lag pimpsten og askelagaske. En del af de ulykkelige indbyggere der ikke nåede at flygte, blev bevaret for eftertiden på en særegen måde. Blandingen af pimpsten, aske og vand dannede en [[cement]]kapsel om dem, så de blev foreviget i deres dødsøjeblikdødsøjeblikket. Der er fundet caomkring 2.000 døde i Pompeji efter vulkanudbruddet, hvad der regnes som en tiendedel af befolkningen. <ref>Aage Hauken: ''I skyggen av Vesuv'' (s. 98)</ref>

Byerne Pompeji, Stabiæ og [[Herculaneum]] var de største, kendte byer, der blev begravet ved Vesuvs udbrud 24. august år 79. Herculaneum blev ikke ramt af [[lava]], menog begravetderfor iikke asken fra udbruddetødelagt, ogselv derforom byen blev byenbegravet ikkei ødelagtaske fra udbruddet.

[[Fil:Timeline map of the excavations in Pompeii.png|thumb|Kort over [[udgravning]]erne i kronologisk orden.]]

De første spor af [[antikken]]s Pompeji blev opdaget allerede i [[1594]], med en opfølgning i [[1689]], men udgravninger kom først i gang i [[1748]], da man koncentrerede sig om området ved teatret. Fra [[1763]] blev [[Isis]]-templet og amfiteatret beregnet til 5.000 tilskuere frilagt. Isis-templet var restaureret efter jordskælvet i år 62 og derfor i megetsærdels god stand. I [[1812]]-13 afdækkede man Pompejis forum, og fra [[1820]] badeneudgravede man byens bade. I [[1860]] overtog Giuseppe Fiorelli ansvaret for udgravningerne. Hanog sørgede for, at byen blev organiseret i regioner, kvartaler og et vejnet med husnumre og navne. Dernæst begyndte han at tage [[gips]]afstøbninger af dem, der sandsynligvis omkom, da den [[Pyroklastisk vulkanudbrud|pyroklastiske sky]] ramte Pompeji på udbruddets anden dag. Der blev også tagetlavet afstøbninger af møbler og planter, der forkulledes, da skyen traf dem. Murene blev først frilagt i [[1933]]-34. <ref>Aage Hauken: ''I skyggen av Vesuv'' (s. 97)</ref>

I de genopdagede interiører mærker man sig særlig den speciellesærlige, skarpe ''rosso pompeiano,'' (= denPompejis røde farve. fraDet Pompeji).diskuteres, Såom denfarven oprindeligtoprindelig så sådan ud, eller blevom den blev så skarp pgasom hedenfølge af de voldsomme temperaturer under vulkanudbruddet?. Nogle malerier er blevet kraftigt restaureret, men det er de ikke i Oplontis, hvor den røde farve er ligesålige så varm og strålende som i [[Mysteriereligion|Mysterie]]-villaen. <ref>Aage Hauken: ''I skyggen av Vesuv'' (s. 139-40)</ref>