Gærsvamp: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Tags: Tilbagerullet Visuel redigering
m Gendannelse til seneste version ved KnudW, fjerner ændringer fra 217.63.116.47 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Linje 19:
[[Fil:C albicans en.jpg|thumb|Gærarten ''Candida albicans'']]
[[Fil:Compressed fresh yeast - 1.jpg|thumb|En pakke gær til bagning]]
jens'''Gærsvampe''' er [[eukaryoter|eukaryote]] [[mikroorganisme]]r klassificeret i [[rige (biologi)|riget]] [[svampe|Fungi]] med omkring 1.500 beskrevne [[art (biologi)|arter]]. Gærsvampe tilhører ikke en enkelt taksonomisk enhed, men er placeret i to [[række (biologi)|rækker]]: [[sæksvampe|Ascomycota]] og [[basidiesvampe|basidiomycota]]. De er encellede og formerer sig oftest ved [[Svampe|knopskydning]]. Gærsvampe har en størrelsesorden på 5-10 μm og findes overalt i naturen, men specielt i tilknytning til søde frugter, [[Nektar (planter)|nektar]] m.m. Den arvelige information, der findes i [[DNA]] hos en gærcelle, er dog 250 gange mindre end hos den humane DNA <ref>[http://www.biotechacademy.dk/Undervisningsprojekter/Gymnasiale-projekter/oel/teori/saccharomyces Saccharomyces cerevisiae - Biotech Academy<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Gær findes i naturen, oftest steder hvor sukkerindholdet er højt. F.eks. på saftindholdende frugter og på planter hvor sukkeret i plantesaften er højt (her er der tale om udvindelse af fructose).
 
Gærsvampe kan normalt leve både [[anaerob]]t og [[aerob]]t. Ved mangel på [[ilt]] kan nogle gærsvampearter producere energi ved ''gæring'' ([[alkoholfermentering]]), hvor gærsvampene nedbryder [[sukker]] til [[kuldioxid]], [[ATP (kemi)|ATP]] (energi) og [[ethanol]] (alkohol).