Stutthof koncentrationslejr: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Drlectin (diskussion | bidrag) →Lejren: link |
Lklundin (diskussion | bidrag) →Lejren: Een af de overlevende var det kommunistiske folketingsmedlem Martin Nielsen, der efter sin befrielse og hjemkomst til Danmark beskrev koncentrationslejropholdet i bogen "Rapport fra Stutthof". |
||
Linje 9:
I november [[1941]] blev den forvandlet fra en civil interneringslejr til en arbejdslejr administreret af [[SS]]; først i januar [[1942]] som en regulær koncentrationslejr. Den oprindelige lejr (kaldt "den gamle lejr") var omgivet af [[pigtråd]]. I [[1943]] blev lejren udvidet og en ny lejr rejst ved siden af, omgivet af et elektrisk pigtrådshegn. Lejrpersonalet bestod af SS-vogtere og, efter 1943 af [[Ukraina|ukrainske]] frivillige. Gasning med [[Zyklon B]]-gas begyndte i juni [[1944]]. Lejrlægerne tog livet af syge og sårede fanger i skadestuen med dødelige [[injektion]]er. Mere end 60.000 mennesker døde i lejren. <ref name=autogeneret1>[https://www.ushmm.org/wlc/en/article.php?ModuleId=10005197 Stutthof<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
KZ Stutthof var den sidste koncentrationslejr, som blev befriet. Først 9. maj 1945 blev den befriet af sovjetiske soldater. På det tidspunkt var der 100 fanger tilbage, som det var var lykkedes at gemme sig i lejren før den sidste evakuering. [[25. januar]] 1945 var cirka 20.000 fanger (hvoraf 115 danske) blevet evakueret til fods - "[[dødsmarchen fra Stutthof]]". Dødsmarchen gik vestpå, og den 3. februar nåede den til underlejren Nawitz (ved byen [[Nawcz]]), hvor den blev til 9. marts. Næste dag fortsatte marchen til [[Świetlino]], hvorefter fangevogterne flygtede. Fangerne fortsatte selv videre til [[Toruń]], hvorfra de blev transporteret hjem efter krigsafslutningen. Af de danske fanger, som deltog i dødsmarchen, overlevede 85, se [[Horserød-Stutthof Foreningen]].<ref>[http://www.2verdenskrig.dk/kz-lejre/stutthof/ stutthof<!-- Bot genereret titel -->]</ref><ref>[http://samlinger.natmus.dk/FHM/31680 Ingen titel - Nationalmuseets Samlinger Online<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Een af de overlevende var det [[Danmarks Kommunistiske Parti|kommunistiske]] folketingsmedlem [[Martin Nielsen (chefredaktør)|Martin Nielsen]], der efter sin befrielse og hjemkomst til Danmark beskrev koncentrationslejropholdet i bogen "Rapport fra Stutthof".<ref>{{cite book | last = Nielsen | first = Martin | authorlink= Martin Nielsen (chefredaktør) |year = 1947 | pages = 170 pages | no-pp=yes | title = Rapport fra Stutthof | publisher = Gyldendal}}</ref>
De fleste i lejren var sovjetiske krigsfanger, samt en del polakker og en blanding af soldater og jøder. Forholdene var frygtelige. Omkring 16.000 døde af [[tyfus]] i løbet af seks uger. Da [[Den Røde Armé]] nærmede sig, fik fangerne ordre om at fjerne alle spor. [[Krematorium|Krematoriet]] blev sprængt i luften, og ti boligbarakker for jøder blev brændt ned. [[Wehrmacht]] deltog i [[henrettelse]]r af fanger fra sovjethæren, samt af sovjetiske civile. <ref>Antony Beevor: Berlin, nederlaget (s. 99), forlaget Damm, Oslo 2004, ISBN 978-82-04-12487-6</ref>
| |||