Rebroussementsstation: Forskelle mellem versioner

I Danmark har man løbende ombygget rebroussementsstationerne, men stationerne i [[Lemvig Station|Lemvig]], [[Struer Station|Struer]] og [[Esbjerg Station|Esbjerg]] fungerer fortsat som rebroussementsstationer; der er dog også mulighed for at fortsætte til [[Thisted Station|Thisted]] fra Struer ad et gennemgående spor. På [[Aarhus Hovedbanegård]] rebrousseres de fleste tog, omend godstog kan fortsætte til [[Aarhus Havn]]. {{efn|Før i tiden fortsatte tog også til [[Århus Havnestation]] og [[Grenaabanen]], men begge er i dag nedlagt; sidstnævnte blev erstattet af [[Aarhus Letbane|Aarhus Letbanes]] gennemgående spor.}} Langt flere stationer i Danmark var oprindelig rebroussementsstationer, hvorfor der hyppigt blev rebrousseret på det danske jernbanenet. F.eks. skulle der ved færdiggørelsen af den østjyske længdebane rebrousseres hele fem gange: på [[Øster Ørsted]], [[Flensborg Banegård|Flensborg]], [[Fredericia Station|Fredericia]], [[Aarhus Hovedbanegård|Aarhus]] og [[Randers Station|Randers]].<ref>[http://web.archive.org/web/20040825084704/http://www.geocities.com/baja/trails/1530/rly/kurios.html Kuriositeter i danske jernbaner]</ref> Endestationer på slutningen af en jernbanestrækning defineres ikke som rebroussementsstationer, hvorfor f.eks. [[Helsingør Station|Helsingør]], [[Sønderborg Station|Sønderborg]] og [[Frederikshavn Station|Frederikshavn]] stationer ikke regnes som sådanne. Det skyldes, at toget på en sådan station ikke skal rebroussere, dvs. vende for at køre videre ad strækningen. På andre sprog har man imidlertid andre udtryk for banegårde, der ender blindt. På tysk kaldes en sådan banegård ''Kopfbanhof'' og på engelsk kaldes den ''Terminus'', og her dækker betegnelsen både over rebroussementsstationer på strækninger og endebanegårde.