Ammianus Marcellinus: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m clean up, replaced: [[File: → [[Fil:
sprogret
Linje 3:
[[Fil:Ammianus Marcellinus 1533.jpg|thumb|Titelbladet på værk fra 1533]]
 
'''Ammianus Marcellinus''' ([født ca. [325]]/[[330]] - død efter [[391]]) var en [[romersk]] [[historiker]], der skrev sine værker ifra [[senantikken]].
 
== Biografi ==
Han blev født mellem [[325]] og [[330]]. Måske i [[Antiokia]], hvis han var den Marcellinus, der modtog etfik brev fra en [[Libanius]].<ref> Matthews 1989: pp. 8</ref> Hans dødsår er ukendt, men han må have levet i 391, da han skriverskrev, at [[Aurelius Victor]] var præfekt det år. De dele af hans historieværkværk, der har overlevet, dækker årene [[353]]‑[[378]] og omtales mest med titlenkaldes ''Res Gestae''.
Han var soldat og græker,<ref>''ut miles quondam et graecus'' (Amm. 31.16.9)</ref> og han fortæller, at han blev hvervet til elitestyrken ''protectores domestici''. ogHan derfor være af ædel byrd. Han indledte sin militærkarriere meget ung, da [[Constantius II]] var kejser i øst, og han tjente i begyndelsen under den romerske general [[Ursicinus]], der var statholder i [[Nisibis]] i [[Mesopotamien]] og ''[[magister militiae]].''
 
Ammianus mødte Ursicinus, da hander blev kaldt til Italien for at nedkæmpe den [[Gallien|galliske]] tronprætendent [[Silvanus]]. Ammianus fulgte med Ursicinusham til østen og undslap kun med nød og næppe, da [[sassaniderne]] under [[Shapur II]] indtog Amida ([[Diyarbakır]]). Ammianus røg formodentlig med ud, da Ursinicus mistede sit embede, men genvandt det, da [[Julian den Frafaldne]] efterfulgte Konstantius. Han fulgte den nye kejser med stor entusiasme på hans felttog først mod [[Alemanneralemanner]]ne og siden mod sassaniderne. Da Julian blev dræbt, fulgte han den nye kejser [[Jovian]] på tilbagetoget til [[Antiokia]], hvor han slog sig ned i hvert fald indtiltil 371.
 
== Værk ==
I 380’erne boede Ammianus i Rom, hvor han skrev sit historiske værk, som en fortsættelse af [[Tacitus]]’ værk'. Han skrev (''Res Gestae Libri XXXI'') på [[latin]] i 31 bøger, hvoraf de første 13 er gået tabt; resten dækker periodentiden fra 353 til 378 ([[slaget ved Adrianopel]] i 378), som han betragtede som vendepunktet for [[Romerriget]]. Det er hovedkilden til tidens begivenheder; men det er som altid nødvendigt at tage forfatterens politiske og religiøse hensigthensigter i betragtning. Et vigtigt tema er en sammenligning mellem Julian og Konstantius III. Den falder altid ud til Julians fordel.
 
Ammianus giver et meget værdifuldt indblik i de sociale og økonomiske problemer, der prægede perioden. I hans øjne skyldes imperiets fald overbeskatning og forarmelse af middelklassen. DenDet var grunden til nederlaget til [[goter]]ne og ødelæggelsen af hærens moral. Hans holdning modtil den ikke-romerske del af befolkningen i imperiet er langt mere åben end forgængerne [[Livius]] og Tacitus, og hans beskrivelserbeskrivelse af de lande, han besøgte, er yderst informativeinformativ.
 
== Litteratur ==