Philippe Pétain: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Tilføjede Kategori:Diplomater fra Frankrig ved hjælp af Hotcat
sprogret
Linje 3:
'''Philippe Petain''' ([[24. april]] [[1856]] – [[23. juli]] [[1951]]) var [[Frankrig|fransk]] [[officer]] og [[politiker]].
 
Under [[1. verdenskrig]] indlagde han sig stor fortjeneste ved at standse det [[Tyskland|tyske]] stormløb mod fæstningen [[Verdun]], og i [[1917]] lykkedes det ham at neddæmpe et [[mytteri]] i den franske [[hær]], som kunne være blevet skæbnesvangert. Han gik i modsætning til mange af sine officerskolleger ind for en defensiv strategi,. hvilketDet indbragte ham stor popularitet, idet den offensive doktrin hidtil havde kostet Frankrig dyrt.
 
Den defensive holdning videreførte han i mellemkrigstiden, hvor han var medvirkende ved anlæggelsen af [[Maginot-linjen]]. Han deltog i det yderste højres konspirationer mod republikken.
 
Da [[2. verdenskrig]] brød ud i [[1939]], var han ambassadør i [[Spanien]], men efter den tyske offensiv mod Frankrig i maj [[1940]] og Frankrigs militære sammenbrud, blev han kaldt hjem og udnævnt somtil viceministerpræsident. Han anså krigen for tabt, og i juni blev han ministerpræsident og anmodede om våbenhvile. I juli 1940 gav [[Assemblée Nationale|nationalforsamlingen]] ham som marskal af Frankrig fuldmagt til at udarbejde en ny forfatning og opløsning af den [[Tredje Republik]].
 
Pétain blev statschef og stod fra nu af sammen med ministerpræsidenten [[Pierre Laval]] i spidsen for den autoritære [[Vichy-regeringen]] i nært samarbejde med [[Tyskland]]. Pétains tilhængere, som han havde mange af også efter den 2. verdenskrig, hævdede, at hans hensigt kun havde været at forsvare franske interesser og at føre Frankrig uskadt gennem krigen. Vichy-regeringen medvirkede aktivt til deportationer af jøder til udryddelseslejre og tvangsudskrivning af franske arbejdere til Tyskland.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}
 
Da tyskerne opgav Frankrig i eftersommeren [[1944]], tog de Pétain med sig til Tyskland, men i [[1945]] vendte han frivilligt tilbage til Frankrig. Under den efterfølgende retssagretsopgøret blev han dømt til døden, men blev [[benådning|benådet]] med [[livsvarigt fængsel]] på grund af sin høje alder. Han døde i fængslet.
{{Commonskat|Philippe Pétain}}