Forskel mellem versioner af "Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms historie"

Julearrangementet
(Mere om busruter, småret)
(Julearrangementet)
I 1988 afholdtes arrangementet "Ud af mølposen" sidste lørdag i måneden. Her blev der kørt med nogle af de sporvogne, der normalt ikke kunne opleves i trafikken på museet. Enkelte af dem af dem kunne også tage passagerer med, men resten måtte de besøgende nøjes med at se på og fotografere. For eksempel kunne et københavnsk bogievogntog opleves som Dyrskuelinien "Linie Buh" i forbindelse med en særudstilling om linjen i 1988. Et andet eksempel var Malmö-vognen ML 74.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 11. driftsår, 1988'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1989. S. 14, 18-19.</ref> Arrangementet blev gentaget i 1990 og 1991.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 13. driftsår, 1990'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1991. S. 20.</ref><ref>''Sporvejsmuseets aktivitetskalender 1991'', BYtrafik 2/1991, s. 90-91.</ref>
 
I 1989 indførtes aftenåben sidste lørdag i august og september, hvor de besøgende fik mulighed for at opleve de illuminerede sporvogne efter mørkets frembrud og køre med natsporvogn. Inspirationen kom blandt andet fra tidligere særarrangementer i aftentimerne. Her var der kommet tilkendegivelser om det stemningsfulde i at genoplive sporvognenes farvede lanterner, der i sin tid var blevet benyttet til at skelne de forskellige linjer fra hinanden. Den første natsporvogn blev kørt af [[Frederiksberg Kommune]]s borgmester [[John Winther (politiker)|John Winther]] ved en forpremiere 20. august 1989 forud for den første egentlige aftenåben 26. august 1989.<ref>''Natsporvognen kører igen'' af Søren Palsbo. BYtrafik 3/1989.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 12. driftsår, 1989'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1990. S. 11-13.</ref> Konceptet slog an og har været en fast tradition i alle de efterfølgende år. Siden 1992 har der desuden været besøg af [[Københavns Astronomiske Forening]], der stiller op med kikkerter og computerudstyr.<ref>Christensen og Hørsted, s. 8-9.</ref> De fik her glæde af, at museet ligger langt fra byernes generende lys. Til gengæld var der risiko for, at der var overskyet, men så kunne de fortælle de besøgende om deres hobby i stedet for.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 15. driftsår, 1992'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1993. S. 15-16.</ref><ref>Christensen og Hørsted, s. 8-9.</ref>
 
I weekenden 15.-16. december 1990 indledtes en tradition med juleåben med salg af [[juletræ]]er en weekend i december.<ref>Christensen medog særligtSøegaard udsmykkede vogne(2005), salg af juletræers. og en julecafé31.</ref> JuletræerneTræerne blev oprindeligt solgt ved den daværende endestation ved Skovkanten og efterfølgende kørt med godsvogne tilkoblet sporvogne til parkeringspladsen, dog med omlæsning mellem de to strækninger på museets forplads.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 13. driftsår, 1990'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1991. S. 5-7, 18.</ref> DenI nyeremisen traditionvar udviklededer sigsalg iaf de følgende år til at blive et stort[[æbleskive]]r og velbesøgt arrangement, enkelte år enddavarme med snedrikke.<ref name="ChristensenGode 28-29dage">Christensen''Gode ogdage på museet'' af Per F. Søegaard. (2005)BYtrafik 1/1992, s. 2827-2928.</ref> DenArrangementet fortsatteblev udbygninggodt afmodtaget Sporvejsmuseetmed medførteca. desuden,500 atbesøgende denog indendørs150 delsolgte af arrangementet kunne flyttes til større forhold ijuletræer den nedennævnteførste Valby Gamle Remise i 1998gang.<ref>''JulSporvejsmuseet Skjoldenæsholm SporvejsmuseetÅrsberetning 13. driftsår, 1990'' under redaktion af SvendPer ChristensenSøegaard. BYtrafikSporvejshistorisk 1/1999Selskab, s1991. 5-7S. 18.</ref> EfterÅret færdiggørelsenefter afkunne normalsporsstrækningenman konstatere, at det nye tradition var blevet en succes med 1.184 besøgende i 1999de blevjulepyntede juletræssalgetsporvogne. flyttetSamtidig tilvar denarrangementet nyeblevet endestationudvidet Eilersmed Egmusikalsk underholdning.<ref Sammename="Gode årdage" kunne/> deI besøgende1996 desudenlå der for første gang køresne medved denjulearrangementet særligetil julesporvognslinjeglæde Nullertenfor de museet893 besøgende. DenDe havdekøbte kørti enøvrigt decemberdag239 ijuletræer Københavnforuden ica. hver100 l [[gløgg]], ca. 55 l varm [[Kakao (drik)|kakao]] og ca. 3000 æbleskiber.<ref>''Vinter på museet'' af årenePer 1953Søegaard. BYtrafik 1/1996, s. 5-19567.</ref> somTuren enud levendegørelsei afskoven enkunne avisstribenu afogså sammeske navnmed afselveste [[Helge Halljulemand]]en, der var blevet uddannet som vognstyrer.<ref>''ToSporvejsmuseet gangeSkjoldenæsholm rundtÅrsberetning om18. driftsår, jorden1995'' afunder Svendredaktion Christensen ogaf Per Søegaard. BYtrafikSporvejshistorisk 1/2000Selskab, s1996. 12S. 23-24.</ref>
 
== 1990-2003: Færdiggørelse og nye indslag ==
=== Flere aktiviteter ===
[[Fil:KS 571 at Nørreport Station.jpg|thumb|Sporvejsmuseet har kørt ved Kulturnatten i København siden 2003. Her er KS 571 med i 2017.]]
Julearrangementet fortsatte som et stort og velbesøgt arrangement.<ref name="Christensen 28-29">Christensen og Søegaard (2005), s. 28-29.</ref> I 1998 blev den indendørs del af arrangementet flyttet til den nye Valby Gamle Remise, hvor der blev indrettet en større julecafé i en midlertidig overdækning. Julemanden kom også ind i remisen med sin underholdning for børnene og uddeling af små gaver.<ref>''Jul på Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 1/1999, s. 5-7.</ref> Efter færdiggørelsen af normalsporsstrækningen i 1999 blev juletræssalget flyttet til den nye endestation Eilers Eg. Her fik man gavn af, den færdiggjorte strækning muliggjorde væsentligt hyppigere drift end før. Samme år kunne de besøgende desuden for første gang køre med den særlige julesporvognslinje Nullerten på museet.<ref>''To gange rundt om jorden'' af Svend Christensen og Per Søegaard. BYtrafik 1/2000, s. 12.</ref> Den havde kørt en decemberdag i København i hver af årene 1953-1956 som en levendegørelse af en [[avisstribe]] af samme navn af [[Helge Hall]], og et par af museets bogievogne har faktisk kørt på linjen dengang.<ref>[http://www.vognstyrer.dk/Sporvogne/KS/Nullerten/Nullerten.htm ''Linje 0 - Nullerten''], Vognstyrer.dk. Besøgt 21. februar 2021.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 13. driftsår, 1990'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 1991. S. 14.</ref>
Færdiggørelsen af normalsporsstrækningen med det tilhørende signalanlæg havde som nævnt gjort det muligt at køre væsentligt oftere end med den normale 20 minutters drift. Desuden var antallet af driftsvogne steget betydeligt, ligesom det kom stadig flere aktive medlemmer på museet.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 24. driftsår, 2001'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2002. S. 13-14, 19.</ref> Det blev udnyttet, da der i 2001 for første gang blev afholdt to trafikweekender, hvor der kørtes hvert femte minut på normalsporsstrækningen med et stort udvalg af vogne.<ref>''Nyt fra Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 5/2001, s. 247-248.</ref> Trafikweekenderne blev en tradition, der er fortsat hvert år siden hen.<ref name="Christensen 28" /><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 25. driftsår, 2002'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2003. S. 8, 16-17.</ref> Fra 2007 nøjedes man dog med en årlig trafikweekend sidste lørdag i juli. Trafikweekenderne har blandt andet givet mulighed for at vise forskellige temaer og usædvanlige indslag.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 30. driftsår, 2007'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2008. S. 15-17.</ref>
 
FærdiggørelsenTil dagligt gjorde færdiggørelsen af normalsporsstrækningen med det tilhørende signalanlæg havde som nævnt gjort det også muligt at køre væsentligt oftere end med den normale 20 minutters drift. Desuden var antallet af driftsvogne steget betydeligt, ligesom det kom stadig flere aktive medlemmer på museet.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 24. driftsår, 2001'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2002. S. 13-14, 19.</ref> Det blev udnyttet, da der i 2001 for første gang blev afholdt to trafikweekender, hvor der kørtes hvert femte minut på normalsporsstrækningen med et stort udvalg af vogne.<ref>''Nyt fra Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 5/2001, s. 247-248.</ref> Trafikweekenderne blev en tradition, der er fortsat hvert år siden hen.<ref name="Christensen 28" /><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 25. driftsår, 2002'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2003. S. 8, 16-17.</ref> Fra 2007 nøjedes man dog med en årlig trafikweekend sidste lørdag i juli. Trafikweekenderne har blandt andet givet mulighed for at vise forskellige temaer og usædvanlige indslag.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 30. driftsår, 2007'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2008. S. 15-17.</ref>
 
I efterårsferien 2002 tilbød museet som et forsøg, at de besøgende mod betaling selv kunne køre en sporvogn under vejledning og med efterfølgende udstedelse af et diplom. Til at begynde med blev det dog ikke nogen succes, men året efter kom der mere system i tingene, og interessen for det blev væsentlig større.<ref name="Christensen 28" /><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 25. driftsår, 2002'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2003. S. 9-10.</ref> Flere medier fik desuden fine reportager ud af det.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 26. driftsår, 2003'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2004. S. 9.</ref> Konceptet tilbydes fortsat til glæde for børn og voksne i alle aldre. I 2018 benyttede 104 besøgende sig af det.<ref name="autogeneret6">Krog (2019), s. 14-15.</ref>
I 2005-2006 skiftede Sporvejsmuseets omgivelser karakter, da de hidtidige marker blev afløst af en [[golfbane]].<ref>Mikael Lund i ''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 27. driftsår, 2004'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2005. S. 2.</ref><ref>[http://www.golfers.dk/banerne/trent-jones-jr-course/ ''Trent Jones Jr. Course''], Skjoldenæsholm Golfcenter. Besøgt 16. maj 2019.</ref> I forvejen var golfbanen Old Course blevet anlagt øst for Skjoldenæsvej i 1992. Nu anlagdes så Robert Trent Jones Jr. Course på begge sider af den første del af den normalsporede strækning. Driving range og hul 5-18 kom til at ligge øst for strækningen og hul 1-4 vest for.<ref name="golfers">[http://www.golfers.dk/media/3905/folder-2017-velkommen-til-skjoldenaesholm-golfcenter.pdf ''Velkommen til Skjoldenæsholm Golfcenter''], Skjoldenæsholm Golfcenter, 2017.</ref> Det betød at golfspillerne kom til at krydse sporene på Sporvejsmuseets forplads og ved Tobaksmarken.<ref name="1-2005">''Ved årsskiftet'' af Mikael Lund. BYtrafik 1/2005, s. 5.</ref> I den forbindelse blev der anlagt en fortov tværs over forpladsen til dem. Desuden blev der opsat advarselsskilte begge steder, da det jo ikke er normalt med sporvogne på golfbaner.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 29. driftsår, 2006'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2007. S. 30.</ref>
 
I årenes løb har der været en del træf af [[veteranbil]]er med bestemte temaer på Sporvejsmuseet men kun lejlighedsvis og ikke nødvendigvis med nogen særlig anledning. I 2010 påbegyndtes imidlertid det, der skulle blive til en tradition med årlige træf for veteranbiler. 19. juni og 31. juli 2010 havde man således inviteret ejere af biler, motorcykler og scootere fra 1960 eller før i anledning af særudstillingen "Næste stoppested 1960" om netop det år. Der blev givet præmier til de mest charmerende køretøjer og til de damer og herrer, der havde gjort mest ud af den passende påklædning.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 33. driftsår, 2010'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2011. S. 3-6.</ref> Træffene blev gentaget i 2011 men nu med temaet "Biler der fulgtes med sporvognene". Samtidig blev aldersgrænsen rykket frem til april 1972, hvor sporvognene forsvandt fra de københavnske gader. Desuden indledtes med et optog fra Søholmskolen i Jystrup til museet.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 34. driftsår, 2011'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2012. S. 6-7.</ref> Træffene er fortsat med samme tema og opbygning i forbindelse med trafikweekenderne en eller to gange hvert år siden, blandt andet i forbindelse med trafikweekenderne.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 35. driftsår, 2012'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2013. S. 5-6.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Sæson 2013'', BYtrafik 2/2013, s. 83.</ref><ref>[http://sporvejsmuseet.dk/backupall/dansk/presse/201807.htm ''Sporvejsmuseet genskaber historisk gadebillede''], pressemeddelelse fra Sporvejsmuseet, 8. juli 2018.</ref> Andre veteranbiltræf med eller uden tema forekommer dog også stadig.<ref name="Krog 2019" /><ref>Krog (2020), s. 7.</ref>
 
I mange år havde Sporvejsmuseet havde haft en ønske om at kunne tilbyde de besøgende en tur med hestesporvogn eller hesteomnibus. I efterårsferien 2012 lejedes så to heste, der på skift trak hestesporvognen KSS 51 en tur frem og tilbage i vendesløjfen på museets forplads. De besøgende tog godt imod det, så det blev et fast tilbud fra 2012. Dog kun på udvalgte dage, da der trods særtakst var og er tale om en underskudsgivende forretning.<ref>''Da Sporvejsmuseet gik over til hestedrift'' af Svend Christensen. BYtrafik 6/2012, s. 243-244.</ref><ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 35. driftsår, 2012'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2013. S. 9-10, 17-19.</ref> I 2012 begyndte man desuden at køre med hesteomnibussen KO 17 på udvalgte dage på en rute fra museet til Skjoldenæsholms hovedbygning.<ref>''Nyt fra Sporvejsmuseet'' af Svend Christensen. BYtrafik 3/2013, s. 99-100.</ref> I begge tilfælde var der tale om de vogne, man havde overtaget fra HT Museum i 2003.<ref>''Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Årsberetning 35. driftsår, 2012'' under redaktion af Per Søegaard. Sporvejshistorisk Selskab, 2013. S. 9.</ref> Kørsel med trolleybusser kunne man derimod endnu ikke byde på, men KS 101 som man også overtog fra HT Museum var til gengæld ude at køre i [[Landskrona]] i 2003, 2011 og 2013.<ref>Christensen og Hørsted, s. 22, 25.</ref>