Kongeriget Frankrig: Forskelle mellem versioner

334 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
m
ingen redigeringsopsummering
(Udvidet artikel oversat fra wikipedia.no)
mNo edit summary
[[File:France.1223.png|thumb|Kongeriget i Frankrig i 1223]]
[[File:Kingdom of France (1789).svg|thumb|Frankrig i 1789]]
'''Kongeriget Frankrig''' ({{lang-fr|Royaume de France}}) var et [[middelalder]]ligt og [[tidlig moderne tid|tidligt moderne]] monarki i [[Vesteuropa]] fra 987 til 1792, og forgængeren for den moderne [[Frankrig|Franske Republik]]. Det var på sin tid en af Europas mest magtfulde stater, og en [[stormagt]] siden [[senmiddelalder]]en og [[Hundredeårskrigen]]. Det var også en tidligttidlig [[kolonimagt]] med kolonier over hele kloden.
 
Frankrig begyndte som kongeriget [[Vestfranken]] ([[latin]]: ''Francia Occidentalis''), den vestre halvdel af [[Det Carolingske Rige]], efter [[Traktaten i Verdun]] ([[843]]). En gren af det carolingske dynasti fortsatte at herske indtil til 987, da [[Hugo Capet]] blev valgt til konge og grundlagde [[Huset Capet]]. Landet varCapetingerne, kendtde sommandlige ''Francia''efterkommere ogaf kejserenHugo somCapet, ''rexregerede Francorum''Frankrig («Frankernesuden konge»)afbrydelser indtilfra højmiddelalderen.987 Dentil første1792 kongeog somigen kaldtefra sig1814 selvtil ''roi1848. de France'' («Kongen af Frankrig)De var [[Filip 2.direkte Augustefterkommere af Frankrig]],de iRobertianske 1190konger. Frankrige fortsatte at være styret af enHuset Capets kadetlinjersidelinjer, [[Husetder Valois]]regerede ogefter [[Huset Bourbon]]1328, indtilhar tilimidlertid monarkietfået blevgenerelt kastetde ispecifikke 1792''navne iValois'' [[Denog Franske''Bourbon'' Revolution]].
 
Landet var kendt som ''Francia'' og kejseren som ''rex Francorum'' («Frankernes konge») indtil højmiddelalderen. Den første konge som kaldte sig selv ''roi de France'' («Kongen af Frankrig) var [[Filip 2. August af Frankrig]], i 1190. Frankrige fortsatte at være styret af en Capets kadetlinjer, [[Huset Valois]] og [[Huset Bourbon]], indtil til monarkiet blev kastet i 1792 i [[Den Franske Revolution]].
Frankrige i middelalderen var en decentraliseret [[Feudalisme|feudalstat]]. I [[Herskere i Bretagne|hertugdømmet Bretagne]] og [[Fyrstendømmet Catalonien]] var kongens magt knapt mærket. [[Hertugdømmet Øvre-Lorraine|Hertugdømmet Lorraine]] og [[Provence|kongeriget Provence]] var [[tysk-romersk]]e stater og ikke en del av Frankrig endnu. Oprindelig blev de [[Vestfranken|vestfrankiske]] konger valgt af de sekulære og gejstlige stormænd, men den sædvanlige e kroning af kongens ældste søn inledte et system med mandlig [[Førstefødselsret]], som blev nedskrevet i den [[saliske lov]]. I [[senmiddelalder]]en gjorde de [[Kongerække (Storbritannien)|engelske konger]] krav på den franske trone, som førte til en række konflikter kendt som [[Hundredeårskrigen]] (1337–1453). Efter krigen forsøgte Frankrig at etablere tilstedeværelse i Italien, men blev besejret af [[Spanske Imperium|det spanske rige]] i de efterfølgende italienske krige (1494–1559).
 
FrankrigeFrankrig i middelalderen var en decentraliseret [[Feudalisme|feudalstat]]. I [[Herskere i Bretagne|hertugdømmet Bretagne]] og [[Fyrstendømmet Catalonien]] var kongens magt knapt mærket. [[Hertugdømmet Øvre-Lorraine|Hertugdømmet Lorraine]] og [[Provence|kongeriget Provence]] var [[tysk-romersk]]e stater og ikke en del av Frankrig endnu. Oprindelig blev de [[Vestfranken|vestfrankiske]] konger valgt af de sekulære og gejstlige stormænd, men den sædvanlige e kroning af kongens ældste søn inledte et system med mandlig [[Førstefødselsret]], som blev nedskrevet i den [[saliske lov]]. I [[senmiddelalder]]en gjorde de [[Kongerække (Storbritannien)|engelske konger]] krav på den franske trone, som førte til en række konflikter kendt som [[Hundredeårskrigen]] (1337–1453). Efter krigen forsøgte Frankrig at etablere tilstedeværelse i Italien, men blev besejret af [[Spanske Imperium|det spanske rige]] i de efterfølgende italienske krige (1494–1559).
 
Tidlig moderne Frankrig blev stadig mer centraliseret, [[fransk]] begyndte at fordrive andre sprog fra officielt brug, og monarken udvidede sin absolutte magt – dog i et administrativt system (kendt som ''[[Ancien Régime]]'') gjort kompliceret af historiske og regionale uligheder i beskatning, og lovlige, juridiske og gejstlige opdelinger, samt lokale særlige rettigheder. Religiøst blev Frankrige delt mellem den katolske majoritet og det protestantiske minoritet [[huguenot]]ter. Efter en række borgerkrige blev huguenotterne tolereret gennem [[Nantes-ediktet]].
 
Området rundt om den nedre del af Seinen blev en kilde til bekymring da [[Vilhelm Erobreren]] tog kontrol over kongeriget England gennem [[Normanniske erobring af England|normannernes erobring af England]] i 1066, og gjorde sig og sine arvtagere kongeværdig udenfor Frankrig (hvor han fortsat teknisk set var underlagt den franske krone).
[[Henrik 2. af England]] arvede [[hertugdømmet Normandiet]] og og giftede sig med Frankrigs nylig skilte eks-dronning [[Eleonora af Aquitanien]], som regerede over en stor del af Sydvestfrankrig, i 1152. Efter at have slået et oprør i 1173–1174 ledet af Eleonore og tre af deres fire sønner, fik Henrik Eleonore fængslet, gjorde hertugen af Bretagne til sin [[vasal]], og styrede dermed i praksis Vestfrankrig med større magt end den franske trone selv. Efter uoverensstemmelser mellem Henriks arvinger over hvordan opdelingen afhansaf hans franske territorier skulle være, samt med [[Filip 2. August af Frankrig|Filip II August]]s fejde med [[Johan uden Land]], fik Filip II genoprettet indflydelsen over hovedparten af dette territorie. Efter den franske sejr i [[slaget ved Bouvines]] i 1214 havde de engelske monarker kun kontrol over det sydvestlige [[Aquitaine]].