Versionen fra 18. aug. 2020, 10:47 redigér Økonom (diskussion \| bidrag) Administratorer 13.743 edits m Gendannelse til seneste version ved Glenn, fjerner ændringer fra 80.161.88.118 (diskussion \| bidrag) Tag: Tilbagerulning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 21. feb. 2021, 21:54 redigér fjern redigering InternetArchiveBot (diskussion \| bidrag) Botter 133.006 edits Add 2 books for Wikipedia:Verificerbarhed (20210221)) #IABot (v2.0.8) (GreenC bot Gå til næste forskel →
Linje 9: Anekdoten om mødet mellem Colbert og Le Gendre optrådte første gang i tidsskriftet ''Journal économique'' i 1751 i en artikel, der var skrevet af den franske minister og [[frihandel]]stilhænger [[René Louis de Voyer de Paulmy d'Argenson\|René de Voyer, Marquis d'Argenson]]. Artiklen er også det først kendte tilfælde, hvor begrebet optræder på tryk.<ref>[https://books.google.com/books?id=k4ABAAAAYAAJ&pg=RA3-PA111#v=onepage M. d'Argenson, "Lettre au sujet de la dissertation sur le commerce du marquis de Belloni', april 1751, ''Journal Oeconomique'', s. 111. Se også A. Oncken: ''Die Maxime Laissez faire et laissez passer, ihr Ursprung, ihr Werden'', 1866.]</ref> Argenson selv havde anvendt udtrykket tidligere (i 1736) i sin egen dagbog i et berømt udbrud: ''Laissez faire, telle devrait être la devise de toute puissance publique, depuis que le monde est civilisé ... Détestable principe que celui de ne vouloir grandir que par l'abaissement de nos voisins ! Il n'y a que la méchanceté et la malignité du cœur de satisfaites dans ce principe, et l’intérêt y est opposé. Laissez faire, morbleu ! Laissez faire !!<ref>som citeret i J. M. Keynes (1926): "The End of Laissez Faire". Argenson's ''Mémoirs'' blev udgivet i 1858, red. Jannet, Bind V, s. 362. Se A. Oncken: ''Die Maxime Laissez faire et laissez passer, ihr Ursprung, ihr Werden'', 1866.</ref> [[Vincent de Gournay]], en fransk [[fysiokrat]], populariserede udtrykket ''laissez faire'', da han øjensynlig tog det fra [[François Quesnay]]s beretninger om [[Kina]].<ref>{{cite book\|last= Baghdiantz McCabe\|first= Ina\|title= Orientalism in Early Modern France: Eurasian Trade Exoticism and the Ancien Regime\|url= https://archive.org/details/orientalismearly00mcca\|year= 2008\|publisher= Berg Publishers\|isbn= 978-1-84520-374-0\|pages= ~~271–72~~[https://archive.org/details/orientalismearly00mcca/page/271 271]–72}}</ref> Quesnay anvendte betegnelserne ''laissez-faire'' og ''laissez-passer,''<ref>{{cite web\|title= Encyclopædia Britannica\|url= http://www.britannica.com/EBchecked/topic/487095/Francois-Quesnay\|publisher=Encyclopædia Britannica, Inc.}}</ref> hvor ''laissez-faire'' var en oversættelse af det kinesiske udtryk 無為 [[wu wei]] eller "ikke-handling", et vigtigt begreb i [[taoisme]]n og kinesisk statstænkning.<ref name=Clarke>{{cite book\|last= Clarke\|first= J.J.\|title= Oriental Enlightenment: The Encounter Between Asian and Western Thought\|url= https://archive.org/details/orientalenlighte00clar\|year= 1997\|publisher= Routledge\|isbn= 978-0415133760\|page= [https://archive.org/details/orientalenlighte00clar/page/50 50]}}</ref> == Laissez faire-holdningen i økonomisk politik ==

Laissez faire: Forskelle mellem versioner