Forskel mellem versioner af "Højrevigepligt"

1.284 bytes tilføjet ,  for 7 måneder siden
m
ingen redigeringsopsummering
m
'''Højrevigepligt''' er en færdselsregel, der foreskriverbestemmer, at en trafikant i et vejkrydstrafikanten skal holde tilbage for al kørende trafik, der kommer fra højre side. Dette er hovedreglen, som gælder, medmindre andet følger af [[trafiksignal]]er, [[færdselstavle]]r, afmærkning eller andre særlige regler om vigepligt. Trafikanten skal desuden sikre sig, at trafik fra venstre holder tilbage for trafikanten selv, inden han/hun selv kører ud i krydsetvigepligtsituationer.
 
Bestemmelsen optræder i artikel 18.4.a i [[Wienerkonventionen om vejtrafik]] fra 1968. I Danmark er bestemmelsen implementeret i [[færdselsloven]]s § 26, stk. 4.<ref>[https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133981#Par26_Stk4 Færdselsloven, § 26, stk. 4]</ref>
Reglen finder anvendelse i de fleste lande med [[højrekørsel]] herunder de fleste [[Europa|europæiske]] lande. Det er dog forskelligt, hvor hyppigt den finder anvendelse i de enkelte lande. Eksempelvis i Danmark er de fleste vejkryds med blot moderat trafik udstyret med markering af [[ubetinget vigepligt]], mens højrevigepligt i Frankrig benyttes selv på meget trafikerede veje, fx på ringvejen [[Boulevard Périphérique]] i Paris.
 
Alle de steder, hvor ubetinget vigepligt ikke er anvist med afmærkning eller lignende, der gælder altid højre vigepligt (dog lige med undtagelse af vognbaneskift og sammenfletning). Det er typisk være:
Typiske situationer, hvor der kan være højrevigepligt:
 
* I villakvarterer og lignende.
* Ved små rundkørsler
* På parkeringsarealerparkeringspladser.
* På strande, hvor kørsel og parkering er tilladt.
* Ved venstresving i kryds, når der er modkørende
 
Desuden er der højrevigepligt i [[trafiklys|lyskryds]], hvis lyset ikke virker, og der ikke er skiltet med ubetinget vigepligt.
 
== Historie ==
I 1927 fik Danmark sin første egentlige færdselslov. Den fastslog blandt andet bestemmelser om højrevigepligt. Der var højrevigepligt overalt. Selv bilister på
de større veje skulle holde tilbage for alle, der kom ud fra mindre sideveje på højre side. Det førte til mange ulykker, især da bilerne begyndte at blive flere og køre
stærkere på vejene. Dette var uholdbart i længden, og med ”Bekendtgørelse om Hovedfærdselsaarer” fra 1937 introduceredes begrebet ”hovedveje” defineret i henhold til færdselsloven. Denne hovedvejsordning fastlagde en række hovedfærdselsårer, hvor kørende fra sideveje skulle have ubetinget vigepligt for kørende på de veje, der var blevet udlagt som ”hovedveje”. Fra begyndelsen fulgte særlige hovedvejsskilte med, bl.a. den velkendte trekant på højkant med hvid bund og rød ramme. Samtidig gennemførte man den første hovedvejsnummerering i Danmark. Med færdselsloven af 1955 og den gældende færdselslov af 1976 med ændringer er sket en betydelig øget anvendelse af ubetinget vigepligt, og højrevigepligt er stort set blevet begrænset til villakvarterer, parkeringspladser, strande og lignede med lav hastighed.
 
== Referencer ==
1.319

redigeringer