Edvard Holm havde i løbet af [[1870'erne]] og [[1880'erne]], efter at have vendt sig fra studiet af den [[antikken|klassiske oldtid]], udgivet en række mindre afhandlinger og artikler omhandlende Danmarks historie i det [[18. århundrede]]. F.eks. ''Holbergs statsretslige og politiske Synsmaade'' ([[1879]]), ''Om det Syn paa Kongemagt Folk og borgerlige Forhold, der udviklede sig i den dansk-norske Stat i Midten af det 18. Aarhundrede'' ([[1883]]), ''Nogle Træk af Trykkefrihedens Historie'' ([[1885]]) og ''Den offentlige Mening og Statsmagten i Slutningen af det 18. Aarhundrede'' ([[1888]]). Hans tanke var at skrive en samlet nordens historie i perioden 1765-1814, mest på grund af Holms nyligtfundnenyfundne interesse for [[A.P. Bernstorff]]. Men en anden historiker, kaptajn [[Carl Thomas Sørensen]] var begyndt at arbejde i samme historiske periode, med det mål for øje at skrive en almindelig Nordens historie i tidsrummet [[1800]]-[[1814]] som en forløber til hans allerede udgivne ''Kampen om Norge i Aarene 1813 og 1814'' ([[1871]]). For at komme Sørensen i forvejenforkøbet begyndte Holm arbejdet på først ''Danmarks politiske Stilling under den franske Revolution 1791-1797, særlig med Hensyn til Sverige'' ([[1869]]) og ''Danmark-Norges udenrigske Historie under den franske Revolution og Napoleons Krige fra 1791 til 1807'' som udkom i 2 bind i [[1875]]. <ref>Hans Kargaard Thomsen, 1972, s. 341</ref> I [[1885]]-[[1886]] udgav han værket ''Danmark-Norges indre Historie under Enevælden fra 1660 til 1720'' som en introduktion til det kommende værk om Danmarks historie i 1700-tallet.
== Udarbejdelsen ==
Efter udgivelsen af denne introduktion var Holm fra 1890 derefter udelukkende optaget af arbejdet med ''Danmark-Norges historie''. Holm brugte fortrinsvis uudgivet arkivmateriale til værket, først og fremmest [[Gehejmearkivet]]s dokumenter som efter den restriktive hovedarkivar [[Caspar Frederik Wegener]]s pension i 1882 var blevet langt mere tilgængeligt for forskere. Desuden brugte Holm arkiverne på [[det Kongelige Bibliotek]] og enkelte private arkiver. Til brug for de kulturhistoriske afsnit foretog han indgående læsning af trykt lokalhistorisk litteratur. Da Holm i sine sidste år begyndte at lide af forskellige alderdomssvækkelser, bl.a. svigtende hukommelse og problemer med at kunne gå blev han daglig fra 1913 kørt til [[Rigsarkivet]] med automobilbil for at kunne foretage den nødvendige forskning. <ref>Hans Kargaard Thomsen, 1972, s. 342ff</ref>
== Historisk praksis ==
Linje 28:
* Bind VII2 (1912): ''Danmark-Norges Udenrigske Historie I Aarene 1800 til 1814'' – ''II. 1807-1814''.
Edvard Holm nåede inden sin død i [[1915]] ikke helt at færdiggøre værket. Bind VII, som indeholder Danmark-Norges udenrigspolitiske historie i perioden 1800-1814 skulle være fulgt op af endnu to halv-bind der indeholdt den indenrigspolitiske historie i samme periode, men han nåede kun knap nok at begynde på disse<ref>Ellen Jørgensen, 1943, s. 117-118.</ref>. I [[1923]] udgav historikeren [[Axel Linvald]] bogen ''Kronprins Frederik og hans Regering 1797-1807'' som skulle udfylde rollen som de manglende bind i Holms værk, men kun første bind af de planlagte 2 udkom, da første bind blev afvist som doktordisputats ved [[Københavns Universitet]]<ref>[http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=79407 ''Historisk Tidsskrift'', bind 12. række, 2 (1966-67), s. 144]</ref>.
