Forskel mellem versioner af "Vilhelm Hammershøi"

1 byte tilføjet ,  for 7 måneder siden
→‎Kritik: han rettet til hans
m (retter wikilink)
(→‎Kritik: han rettet til hans)
Vurderingen af Hammershøis værker har varieret meget over tid. Hans underviser på Kunstnernes frie Studieskole, P. S Krøyer skal have kaldt hans tegninger for "smør eller fedt i maaneskin" og "Fostre i sprit".<ref>Poul Vad: Hammershøi, s. 115.</ref> Hammershøi var døv på det ene øre, hvilket er blevet forbundet med stilheden i malerierne.Det er også blevet nævnt, at fraværet af stærke farver i hans maleri kunne skyldes farveblindhed. Man har ikke været sikker på, om hans stil skyldes hans kunstneriske egensindighed, eller fysiske og psykiske skavanker.<ref>Poul Vad, ibid. s. 374. Vad citerer Weilbachs Kunstnerleksikon, 1896.</ref> Kritikere har forbundet hans stil med en nervøs tilstand, typisk for det moderne, utilpassede menneske, der beteges Neurasteni: en "overfølsomhed betinget af det moderne livs belastning af nervesystemet."<ref>Poul Vad, ibid, citerer Kunsthistorikeren Karl Madsen, s. 373-374.</ref> Da den franske kunstkritiker Théodore Duret kom til København i sommeren 1890 for at stifte bekendtskab med Dansk kunst, noterede Hammershøis mæcen Alfred Bramsen, at Duret havde givet ham det indtryk, at "vi kun havde én Maler derformåede at samle Verdens Opmærksomhed om sig."<ref>Poul Vad, ibid. s. 75.</ref> Den tyske digter [[Rainer Maria Rilke]] besøger familien Hammershøi i december 1904, efter at have set nogle af hans værker i Tyskland. Rilke brugte billedkunstnere til at udvikle en særlig poetisk og eksistentiel sensibilitet, som hans skrifter om [[Auguste Rodin]] og [[Paul Cézanne]] vidner om. Rilke kredser i flere af sine værker om, hvordan man kan beskrive en genstands ydre og dens mulige, indre betydninger, og han gør det på måder, der synes at være i tråd med Hammershøis interesser. Men Hammershøi talte ikke tysk, og der udkom ikke nogen skrift fra Rilkes hånd, der behandler Hammershøi indgående. <ref>Poul Vad, ibid. s. 276.</ref>
 
I 1981 udkom en afhandling af Dr. Med. Ib Ostenfelt, hvori han forsøgte at bevise, at Hammershøi led af farveblindhed og at hanhans værker var udtryk for en "abnorm farveopfattelse".<ref>Poul Vad, ibid. s. 374.</ref> Samme år afholdt [[Ordrupgaard]] en stor Hammershøiudstilling, som satte hans kunst på dagsordenen, blandt andet ved at beskrive Hammershøi som en form for zombie, hvor det angiveligt ser ud "som om det var en død mand, der havde ført penslen".<ref>Poul Vad, ibid. s. 375.</ref> 1980'erne markerer en form for renæssance for Hammershøi, både markeret med udstillingen på Ordrupgaard og udstillingen "Northern Light" i USA, begge i 1981. I 1986-7 fulgte "Dreams of a Summer Night", som turnerede i Europa, og med udgivelsen af Poul Vads monografi "Hammershøi" i 1988 blev Hammershøi reaktualiseret. I 1996 skriver Henrik Wivel en monografi om Hammershøi i serien "Dansk Klassikerkunst", hvilket cementerer Hammershøis status i dansk Kunsthistorie. I denne bog er det den gennemgående tristesse i kunstnerens værk, som undersøges og den sættes i forbindelse med en generel, national tilstand af traumatisk tungsind efter nederlaget ved [[2. Slesvigske Krig|Dybbøl]] i 1864, året for Hammershøis fødsel. I Patricia C. Bermans bog "Nyt lys over 1800-talletes danske maleri" fra 2007 skriver hun, at "Hammershøis maleri udtrykte...en ejendommelig ambivalens overfor arven fra [[Den danske guldalder|Guldalderen]]. Hans arbejder byggede på kendte, danske genrer... for blot at nedbryde dem..." <ref>Patricia G. Berman; Nyt lys over 1800-tallets danske maleri, (In Anither Light; Danish Painting in the Nineteenth Century), Vendome Press. Paris og Aschehoug Dansk Forlag, København, 2007, s. 221.</ref> I samme bog citeres kunsthistorikeren Thor Mednick for den betragtning, at det er en strategi i sig selv hos Hammershøi, at undlade at tilbyde afklaring og forståelse.<ref>Berman, idid. s. 223.</ref> I en Phd-afhandling fra 2005 analyseres Hammershøis værker i relation til filosoffen [[Søren Kierkegaard]]s filosofi, nyere tids feminisme, psykoanalyse og fototeori som en "undersøgelse af blikkets forvaltning af begæret".<ref>Henrik Holm: ''Analyser af dansk billedkunst fra Nicolai A. Abildgaard til Asger Jorn'', s. 177, Københavns Universitet, 2005.</ref>
 
Hans værker blev i hans samtid sammenlignet med fotografier, og det var ikke positivt ment, når det forekom. Hammershøis kollega [[J.F. Willumsen]] skrev om et værk af Hammershøi, "at det lige saa godt" kunne have været udført "ved et fløjels Fotografi paa mat Papir."<ref>Poul Vad, ibid. s. 115.</ref> Poul Vad har kommenteret den fotografiske karakter i Hammershøis værker og forklarer, at for ham er Hammershøis maleri først og fremmest fænomenologiske, i det de modsat fotografiet "beror på en kropslighed, der er uadskillelig fra det malede billedes tilblivelse..."<ref>Poul Vad, ibid. s. 370.</ref>
Anonym bruger