Menighedsråd: Forskelle mellem versioner

Et '''menighedsråd''' er et råd, der styrer det kirkelige arbejde i et [[sogn]] i [[Folkekirken|den danske folkekirke]]. Menighedsrådet består af sognets præster og et antal medlemmer, som menigheden har valgt.

De første menighedsråd i den danske folkekirke blev oprettet i [[1856]]. Regeringen havde udsendt et [[cirkulære]], hvori præsterne blev opfordret til at oprette menighedsråd. Det skulle ske på frivilligt grundlag, og det gik det trægt med oprettelsen. Det var kun få sogne, der fik et menighedsråd, og i mange tilfælde gik arbejdet i stå efter få år.

Fra [[Grundloven]] af 1953 har valg til menighedsråd været omtalt i Grundloven, uden at det dog nærmere er grundlovsfæstet, hvad menighedsrådets myndighed er:

Valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene er den forsamme som ved valg til folketinget til enhver tid gældende. For FærøernesFærøerne og Grønlands vedkommendeGrønland fastsættes valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene ved lov eller i henhold til lov.</blockquote>

Menighedsrådet består af sognets præster samt mindst fem og højst 15 læge medlemmer valgt blandt menigheden. Antallet af medlemmer afhænger af sognets størrelse. Medlemmerne vælges for fire år. Valget foregår i november måned i de år, hvor årstallet kan deles med fire. Alle medlemmer af folkekirken, som er over 18 år, og som bor i sognet, har valgret. Medlemmer, der har løst [[sognebånd]], har valgret i det sogn, som de har løst sognebånd til.

I langt de fleste sogne, normalt over 85%, gennemføres menighedsrådsvalgene som aftalevalg, også kendt someller ''[[fredsvalg]]''. Dvs. at der ikke gennemføres en afstemning, fordi der kun er opstillet en kandidatliste. Kun hvisHvis der er flere kandidatlister, er der afstemningsvalg, også kendt som kampvalg.

Blandt de læge medlemmer vælges en [[menighedsrådsformand|formand]], næstformand, [[kirkeværge]], [[kontaktperson]], [[kasserer]] og [[bygningskyndig]]. Den sidstnævnteDenne kan vælges udenforuden for rådet. Posterne som formandFormand, næstformand og kirkeværge skal fordeles påvære tre forskellige medlemmer. Formand og næstformand vælges for et år ad gangen ved [[hemmelig afstemning|hemmelig]], [[skriftlig afstemning]] i rådet. En valgt formand og næstformand kan ikke afvise valg, men formanden er dog kun pligtigepligtig til at modtage valg for en 4-årigfireårig periode. Alle øvrige vælges for fire år. Præsterne har ikke [[valgret]], men præster kan vælges til formand, næstformand og kontaktperson.{{kilde mangler|dato=Uge 17, 2011}}