Almindelig mælkebøtte: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
EPO (diskussion | bidrag)
m Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra Oliw0055 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
m Små sproglige justeringer.
Linje 18:
}}
__NOTOC__ <!-- Indholdsfotegnelse slået fra pga de korte afsnit (13. [[marts]] 2013) i denne artikel -->
'''Almindelig Mælkebøtte''' (''Taraxacum officinale'') - også kaldt '''løvetand''' eller '''Fandens mælkebøtte''' - er en 15-45 cmcentimeter høj [[urt]] med grundstillede [[Blad (plantedel)|blade]] og flere centimeter brede, enlige, gule blomsterkurve, der sidder på hule [[Stængel (plantedel)|stængler]] uden blade. Alle dele af [[plante]]n rummer en hvid, mælkeagtig, [[latex]]holdig [[saft]]. Den er meget almindelig i hele [[Danmark]] på lysåbne steder.
 
Mælkebøtte [[Formering|formerer]] sig uden forudgående befrugtning ([[apomixis]]), hvilket betyder at Mælkebøtte kan opdeles i en lang række såkaldte småarter. De omkring 400 småarter i Danmark opdeles i 9 sektioner. Alm.Almindelig Mælkebøttemælkebøtte er navnet på en af disse sektioner. Den kaldes også Vej-Mælkebøttevejmælkebøtte (''Taraxacum'' sect. ''Taraxacum'' eller ''Taraxacum'' sect. ''Ruderalia''). Sektionens småarter kendes blandt andet på deres omkring 5 cmcentimeter brede blomsterkurve.
[[Fil:Taraxacum officinale Roma 03.JPG|thumb|left|infructescence.]]
 
== Beskrivelse ==
Linje 33:
 
== Voksested ==
Planten er hjemmehørende i [[Europa]] og [[Asien]], men den er udbredt og [[naturaliseret]] i alle klodens [[Tempereret klima|tempererede]] egne. Den optræder på udyrkede arealer, på græssede [[Mark (jordbrug)|marker]], i [[have]]r og langs vejkanter – altså overalt hvor der erstedet enmed kort [[vegetation]], som tillader planten at spire i lys.
 
== Anvendelse ==
Roden kanhar været anvendesanvendt som [[kaffeerstatning]]. Bladene kaner anvendeset somfint foder til mindre [[husdyr]], og(fx kaniner). Spæde mælkebøtteblade kan bruges i [[salat]],. hvisStørre bladeneblade erkan unge,ligeledes ellerbruges, hvis de bleges som [[julesalat]]. Mælkebøtte er rig på [[A-vitamin]], og er også en god kilde til [[C-vitamin]].
 
Mælkebøttens saft kan smøres på før eller efter berøring af [[brændenælde]]r, og fungerer som et let smertestillende middel.
 
== Navn ==
"Løvetand" kommer fra gammelfransk ''dent-de-lion'', der bogstaveligt oversat betyder "tand-af-[[løve]]». På [[Engelsk (sprog)|engelsk]] hedder mælkebøtte ''dandelion'', en anglifisering av ''dent-de-lion''. Det moderne [[Fransk (sprog)|franske]] navn på mælkebøtte er ''pissenlit'' (= pistis-i-seng), fordi planten virker vanddrivende. [[Linné]] understregede [[bivirkning]]erne af at spise mælkebøttesalat, "''hvorfor Hollenderne ey gierne giver sine Børn den om Aftenen, paa det de ey maae pisse i sengen''."
Det [[latin]]ske navn ''Taraxacum'' skal stamme fra et [[Arabisk (sprog)|arabisk]] ord for [[cikorie]]. På [[Norsk (sprog)|norsk]] hedder mælkebøtte ''løvetann'', på [[Svensk (sprog)|svensk]] ''maskros''. <ref>Johan Hammond Rosbach: ''Polydoras bok'' (s. 72), forlaget Pax, Oslo 1997, ISBN 82-530-1862-2</ref>