Praktischer Idealismus: Adel: Forskelle mellem versioner

* [[Bolsjevik|Bolsjevismens]] sejr over det [[plutokrati]]ske [[demokrati]]

 

=== Adelsdæmring ===

"Demokrati opstod af forlegenhed: Ikke fordi menneskene ikke ville have en adelsstand, men fordi de ikke fandt nogen. Så snart en ny adel konstituerer sig, vil [[demokrati]] forsvinde af sig selv." Grev [[Coudenhove-Kalergi]] mener altså, at vi befinder os i et kulturhistorisk dødvande, som vil vare indtil en ny adel, og her henspejler han entydigt på den nye jødiske herrerace, kan udfolde sig.

 

 

"[[Skole]] og [[presse]] er de to steder, hvorfra verden kunne fornyes og forædles uden magt og blodsudgydelse. [[Skole]]n ernærer og forgifter børnesjælen; [[presse]]n ernærer og forgifter den voksnes sjæl. [[Skole]] og [[presse]] er i dag begge i en u-åndelig [[Intellektuel|intelligentsias]] hænder: På ny at bringe dem ind under åndens vinger er den højeste opgave for en ideal [[politik]], for enhver ideal [[revolution (politik)|revolution]]."

"Den [[russiske revolution]] betyder starten på enden for den [[plutokrati]]ske storhedstid. Selv om [[Lenin]] skulle falde, vil hans skygge beherske det tyvende århundrede på samme måde som den [[franske revolution]] bestemte udviklingen af det nittende, selv om den brød sammen: Bare angsten for en gentagelse af den [[jakobinerne|jakobinske]] terror kunne få det kontinentale [[Europa]] til at give afkald på [[feudalisme]]n og [[absolutisme]]n frivilligt.

 

 

=== Blodadel og fremtidsadel ===

 

[[Demokrati]] kan i bedste fald ikke føre til andet end at plastre lidt på sårene, forhindre smerte. Skal der føres en langsigtig [[politik]] er man afhængig af et [[aristokrati]].

 

Fordi resterne af både blod- og åndsadel er blevet korrupte, lever vi i en tid med alt for få store [[personlighed]]er. Dermed savner [[menneskehed]]en førere, lærere, vejvisere. Men vi behøver ikke fortvivle. For der er to kvalitetsracer, som skiler sig ud af mængden: Blodadelen og [[jødedom]]men. Begge holder fast på sin tro på egen mission, sit bedre blod og sidst, men ikke mindst er de begge overbevist om sin egen overlegenhed. Det har blodadelen haft som [[privilegium]], [[jødedom]]men som en dårlig skjult hemmelighed. I dele af disse to ædle [[race]]r ligger fremtidshåbet: I dem af blodadelen, som ikke lod sig købe af hoffet, i dem af den [[jødisk]]e hjerneadel, som ikke lod sig købe af [[kapital]]en. Her nævnes et eksempel på en vellykket begyndelse: [[Lenin]], en mand af landlig adel, og [[Lev Trotskij|Trotzki]], [[jødisk]] literat, forsonede modsætningen mellem karakter og ånd, land og by osv.

For 2.000 år siden var [[jødedom]]men et [[religiøs]]t fællesskab bestående af mange [[etnisk]]e grupperinger, ikke mindst [[khazarerne]]. Derefter lukkede de sig mere og mere af fra de andre folk og fremstår i dag som det mest blandede frem til for 1.000 år siden og det mest [[indavl]]ede de sidste 1.000 år. De ufattelige forfølgelser, som [[jødedom]]men måtte tåle fra det [[kristendom|kristne]] [[Europa]], sørgede nådeløst for at sortere de svage elementer ud, og i stedet for at udrydde [[jødedom]]men er den blevet avlet frem til at blive fremtidens førernation.

 

Det er altså ikke alt, som kalder sig [[jødisk]], som skal forme den nye [[herrerace]]. For hvor der er meget lys er der også meget skygge: Repræsentanterne for den korrupte hjerneadel, for [[kapitalisme]], journalistik og litteratur er overvejende jøder.