Jylland: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rettet information Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
Madglad (diskussion | bidrag) sidste gode Tag: Omgjort |
||
Linje 1:
{{harflertydig}}
{{Infoboks ø
| navn = Jylland
| billede =
| billedtekst =
| kort = Jutland Peninsula map.PNG
| sted = Vestlige Danmark / Nordtyskland
| koordinater = {{coord|56|N|9|E|type:isle_region:DK|display=ti}}
| areal = I alt: 46.208 km²
Danmark: 29.778 km²
Tyskland: 16.430 km²
| højeste punkt = [[Møllehøj]]
| højde = 170,86
| land = [[Danmark]]/[[Tyskland]]
| land administrativ inddeling titel = Region
| land administrativ inddeling = [[Region Nordjylland]], [[Region Midtjylland]], [[Region Syddanmark]], [[Slesvig-Holsten]] og [[Hamborg]]
| land største by = [[Hamborg]]
| land største by folketal = 1,774,242 indb.
| folketal = I alt: 7.048.566
Danmark: 2.582.532
Tyskland: 4.466.034
| folketal år = 2015
| befolkningstæthed = I alt: 152,54 indb. pr. km²
Danmark: 86,72
Tyskland: 271,82
}}
'''Jylland''' er [[halvø]]en, der udgør den vestlige del af [[Danmark]] og den eneste del af Danmark, der er landfast med det [[Europa|europæiske kontinent]]. Den danske del af Jylland omfatter 29.777 km² og udgør dermed mere end 2/3 af det samlede danske areal. Fra [[Skagen]] i nord til grænsen ved [[Padborg]] i syd er der 337 kilometer. Fra [[Fornæs]] i øst er der 174 kilometer til vestkysten ved [[Bovbjerg]]. Jylland havde 2.528.129 indbyggere i [[2009]],<ref>[http://www.statistikbanken.dk/BEF4 Statistikbanken Tabel BEF4]</ref> svarende til 46 procent af Danmarks befolkning. Befolkningstætheden var 85 indbyggere/km² i 2009. Den tyske del omfatter [[Slesvig-Holsten]],<ref>https://www.ripleybelieves.com/where-is-jutland-peninsula-2077</ref><ref>http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Tyskland%2c_%c3%98strig%2c_Schweiz_og_Liechtenstein/Tyske_floder%2c_egne_og_andre_landskaber/Slesvig-Holsten</ref> men dette medregnes oftest ikke i daglig tale.
[[Nørrejyske Ø]] medregnes [[Nordjylland]] og er Danmarks næststørste Ø, med sit areal på 4.686 km².
Næsten halvdelen af befolkningen i Jylland, 1,2 millioner, bor i det østjyske bybælte, [[Byregion Østjylland]], der går fra Randers i nord til Haderslev i syd med et areal på 9.997 km².
== Den Jyske Halvø ==
Jyllands historiske sydgrænse er ved [[Ejderen]], men der er ikke enighed om, hvorvidt [[Sydslesvig]] skal regnes med til Jylland i dag. Syd for Ejderen ligger [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]], som geografisk ligger på Den Jyske Halvø, men ikke har været en historisk del af Jylland. Den Jyske Halvø har ingen fast sydgrænse, men går længst ned til [[Elben]] eller til punktet hvor halvøen snævrer sig ind (en linje fra Elbens munding til Lübeck). Den kaldes også den ''[[cimbrer|Cimbriske]] Halvø'', ''Jylland-Holsten'' eller ''Jylland-Slesvig-Holsten''.
Efter tysk, national opfattelse – i hvert fald før [[genforeningen i 1920]] – begyndte Jylland først nord for [[Kongeåen]]. [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]]/[[Sønderjylland]] og især Holsten blev ikke regnet med til Jylland. Tyske historikere har ofte fremført den opfattelse, at det sønderjyske område var beboet af [[angler]] i oldtiden, i modsætning til [[jyder]] længere mod nord, men dette er usikkert.
Jylland (nord for Ejderen) var et af de tre lande i det [[middelalder]]lige danske rige med eget landsting og udgjorde, sammen med Fyn, sit eget retsområde, hvor [[jyske lov]] var gældende.
== Inddeling ==
Historisk inddeles Jylland i [[Sønderjylland]] eller [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]], der er området mellem [[Ejderen]] og [[Kongeåen]], og [[Nørrejylland]], der er området nord for Kongeåen. Nørrejylland er altså et andet begreb end [[Nordjylland]]. Nørrejylland var en del af Kongeriget [[Danmark]], men Sønderjylland var fra middelalderen et hertugdømme og dansk [[len]].
[[Sønderjylland]] bruges dels om hele [[Slesvig (område)|Slesvig]], også det tyske [[Sydslesvig]], dels kun om [[Nordslesvig]]. Sønderjylland regnes som regel ikke med til [[Sydjylland]], men i stedet findes begrebet ''Syd- og Sønderjylland'' som et fælles navn for de tidligere [[Sønderjyllands Amt|Sønderjyllands]], [[Ribe Amt|Ribe]] og [[Vejle Amt|Vejle]] [[amt]]er.
[[Nørrejylland]] inddeles traditionelt i [[Nordjylland]], [[Østjylland]] og [[Vestjylland]]. [[Midtjylland]] og [[Sydjylland]] er lidt nyere begreber. Det meste af Midtjylland var historisk og kulturelt en del af Vestjylland. I modsætning til [[Sønderjylland]]s grænser er grænserne mellem de nørrejyske regioner ikke faste.
== Navn ==
Jylland hed på middelalderdansk ''Iutland'', der betyder "jydernes land", idet første led af ordet kommer fra middelalderdansk ''iuthær'', svarende til [[norrønt]] ''jótar''. Det er muligvis samme ord som det [[Norrønt|norrøne]] ''ýtar'' "mænd". Den græske geograf [[Ptolemæus]] kaldte Jylland for ''Kimbrikē chersonēsos'', dvs. [[Kimbrer]]nes halvø. En alternativ opfattelse er, at grækeren [[Ptolemæus]] kan have misforstået sin latinske kilde, og at originalen i stedet nævner en bugt.
På [[latin]] hedder Jylland ''Jutlandia''.
== Landskab ==
Det jyske landskab er præget af de omgivende have og den såkaldte istidsrand eller [[hovedstilstandslinjen]]. Hermed betegnes den linje, hvortil isen nåede under den seneste [[istid]]. Linjen går nord-syd op gennem midten af Jylland og drejer derefter stik vest omkring [[Viborg]].
Området vest for isranden er udjævnet af smeltevandet fra isen og er derfor generelt meget fladt med sandede hedesletter og enkelte [[bakkeø]]er. Området øst og nord for isranden er derimod præget af [[moræne]]aflejringer og er meget kuperet. Nordjylland er stedvis præget af en tredje landskabstype, hævet havbund med flade kystsletter.
Ned gennem midten af Jylland lidt øst for isranden går den [[Jyske højderyg]]. Den danner [[vandskel]], så [[vandløb]] løber enten mod øst eller vest herfra og ud til havet. Højderyggen og vandskellet har fra gammel tid haft stor betydning for samfærdsel og bebyggelse i Jylland. Langs vandskellet går bl.a. [[Hærvejen]], som derved så vidt muligt undgår at krydse fjorde og åer. Af samme grund er de fleste østjyske [[Købstad|købstæder]] opstået ved bunden af en fjord, så de ligger tæt ved vandskellet og samtidig har forbindelse til havet.
Vest for Jylland ligger [[Danske Vadehavsøer|de danske vadehavsøer]] og [[De Nordfrisiske Øer]].
Vestkysten er Jyllands vestlige kyst ud til [[Nordsøen]].
== Historie ==
Jylland var i de første tre århundreder efter Kristus delt i et [[Jyde|jysk]] kulturområde i det nordlige del og et [[Angler|angelsk]] i det sydlige del {{kilde mangler|dato=Uge 42, 2013}}. Det jyske kulturområde rådede over store dele af Jylland fra Limfjorden i nord til [[Olgerdiget]] og [[Vidåen]] i syd og kaldes i den arkæologiske litteratur den jyske sydgruppe. Anglernes område lå i det nuværende Sydslesvig. Formentlig mellem 300 og 500 e. Kr. (efter anglernes udvandring til [[de britiske øer]]) blev hele Jylland lagt under [[daner]]ne <ref>Hans Schultz Hansen: Sønderjyllands historie, bind 1, Aabenraa 2008</ref>. I 737 udbyggedes [[Dannevirke|Danevirke]] mellem [[Trenen]] og Østersøen (undersøgelser af de første jordvolde i Danevirke antyder dog, at disse blev bygget allerede i årtierne omkring år 500 og muligvis stammer forudgående volde tilbage fra 400-tallet). I 811 blev [[Ejderen]] i en fredsaftale mellem [[Karl den Store]] og den danske konge [[Hemming (sagnkonge)|Hemming]] anerkendt som grænse mellem dansk og frankisk magtområde. Den danske delegationen bestod dengang både af medlemmer fra Jylland, de danske øer og Skåne. Betydende danske handelsbyer var dengang [[Hedeby]] (senere Slesvig), Århus ([[vikingetid]]ens Aros) og Ribe. Den vigtigste handelsvej var den nord-syd-gående [[Hærvej]]. Havnen i vikingebyen Aros forbandt Jylland med Norge, Sverige samt Østersøen. Middelalderens [[Landsting (middelalderen)|landsting]] blev holdt i [[Urnehoved]] (Sønderjylland) og [[Viborg]] (Nørrejylland).
=== Historiske steder i Jylland ===
Der findes mange gamle myter og sagn fra Jylland. Men den mest kendte er nok sagnet om [[Amled]] (''Prinsen af Jylland''), som er kendt fra [[Saxo Grammaticus]]'s værk [[Gesta Danorum]] (ca. 1185). En gravhøj uden for landsbyen [[Ammelhede]]<ref>[http://ipaper.ipapercms.dk/RandersKommune/MiljoogTeknik/stadsarkitekten/Landsbyregistering2011/AmmelhedeKrogsagerMoeskaer/ ''Ammelhede, Krogsager, Moeskær''] - Randers Kommune, Landsbyregistrering 2011.</ref> i [[Virring Sogn]] ([[Randers Kommune]]) er i dag navngivet som ''Hamlets Grav.''<ref>"I Jylland findes en hede, som bærer såvel hans navn som hans grav." - citat fra ''Saxos Danmarkshistorie'', [[Peter Zeeberg]]s oversættelse (''Gads Forlag'', 2000) af [[Gesta Danorum]], bind 1, s. 154.</ref> Historien om Amled blev udødeliggjort i Shakespeares drama om [[Hamlet]] fra 1603.<ref>[http://www.hum.au.dk/engelsk/pages/kronik/ ''Verdens bedst kendte dansker – Hamlet er så levende som aldrig før'' – kronik af Michael Skovmand, Århus Univ. i Århus Stiftstidende, 1. februar 1992]</ref>
På kirkegården i [[Vestervig]] i [[Thy]] kan man endvidere finde gravstedet hvor liden Kirsten og Prins Buris ligger begravet. Den kendte folkevise handler om hvordan [[Valdemar den Store|Kong Valdemar]] lod sin søster danse til døde fordi hun blev med barn med dronning Sofies bror prins Buris.<ref>[http://www.skjaldesang.dk/estrato.php?Page=vissang&sid=171 ''Liden Kirsten'' – fra Skjaldesang.dk]</ref>
Oprindeligt er den mindste [[Jellingstenene|jellingsten]] i [[Jelling]] i [[Midtjylland]] rejst af [[Gorm den Gamle]] søn af [[Knud 1. Hardeknud|Hardeknud]] omkring år 955, den første officielle konge i Danmark. Den store Jellingsten er rejst af Gorm den Gamles søn [[Harald Blåtand]]. [[Danske sagnkonger]] fra Jelling dynastiet menes at være begravet i [[Jelling]]. Den første [[Danske domkirker|danske domkirke]] opførte vikingekongerne i Århus, der allerede var blevet domkirkeby omkring år 970. Kirken er Danmarks ældste stenbygning og er stadig bevaret som museum ([[Vor Frue Kirke (Aarhus)|Vor Frue Kirke]] – Kryptkirken).
== Administrativ inddeling ==
[[Fil:Denmark satellit3.jpg|thumb|Satelitbillede af Jylland og det øvrige Danmark]]
=== Regioner ===
Ved [[strukturreformen]] den 1. januar [[2007]] afløstes amterne af de nye regioner. Jylland er inddelt i tre regioner:
* [[Region Nordjylland]]
* [[Region Midtjylland]]
* [[Region Syddanmark]], der også omfatter Fyn med omliggende øer.
=== De tidligere amter ===
Ved [[kommunalreformen (1970)|kommunalreformen]] i [[1970]] blev Jylland inddelt i syv amter:
* [[Nordjyllands Amt]]
* [[Ribe Amt]]
* [[Ringkjøbing Amt]]
* [[Sønderjyllands Amt]]
* [[Viborg Amt]]
* [[Vejle Amt]]
* [[Århus Amt]]
== Største byer i Jylland ==
[[Aarhus]] (249.709) • [[Aalborg]] (113.417 (136.017 inkl. [[Nørresundby]])) • [[Esbjerg]] (71.576) • [[Randers]] (60.656) • [[Kolding]] (57.197) •
[[Horsens]] (53.807) • [[Vejle]] (51.341) • [[Herning]] (46.279) • [[Silkeborg]] (42.724) • [[Fredericia]] (39.716) •
[[Viborg]] (35.893) • [[Holstebro]] (34.241) • [[Sønderborg]] (27.237) • [[Hjørring]] (24.762) • [[Frederikshavn]] (23.339) • [[Haderslev]] (21.213) • [[Skive (by)|Skive]] (20.633) indbyggere.<ref>{{Kilde nyheder |url=http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR171.pdf |format=PDF |title=Byopgørelsen - 1. januar 2011 |language=Dansk |work=Nyt fra Danmarks Statistik |publisher=Danmarks Statistik |date=12. april 2011 |deadurl=no |archiveurl=https://web.archive.org/web/20160409122402/http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR171.pdf |archivedate=9. april 2016 |accessdate=14. august 2016 }}</ref>
I den tyske del af Jylland, er [[Hamborg]] med 1,774,242 indbyggere.
== Kirkelig inddeling ==
Indenfor [[Folkekirken]] inddeles Jylland i fem stifter:
* [[Aalborg Stift]]
* [[Viborg Stift]]
* [[Århus Stift]]
* [[Ribe Stift]]
* [[Haderslev Stift]] (før [[Slesvig Stift]])
=== Ældre inddeling ===
I [[middelalderen]] var Jylland inddelt i 14 [[syssel|sysler]], hvoraf nogle stadig gælder som landskabsnavne:
* [[Vendsyssel]]
* [[Thy]]syssel
* [[Himmerland|Himmersyssel]]
* [[Hardsyssel]]
* [[Sallingsyssel]]
* [[Ommersyssel]]
* [[Åbosyssel]]
* [[Loversyssel]]
* [[Jellingsyssel]]
* [[Almindsyssel]]
* [[Vardesyssel]]
* [[Barvidsyssel]]
* [[Ellumsyssel]]
* [[Istedsyssel]]
Syslerne var underinddelt i [[Herreder i Danmark|herreder]], hvoraf nogle endnu er almindelig kendt. Herrederne var grundlag for ejendomsinddelingen indtil for få år siden. Herrederne er underinddelt i [[sogn]]e.
== Referencer ==
Line 8 ⟶ 137:
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:
[[Kategori:Halvøer i Danmark]]
| |||