Engelsborg (Slotø): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ændrede 1 ud af 2 analyserede links, se hjælp) #IABot (v2.0.8 |
John.St (diskussion | bidrag) m →Fæstning og skibsværft: + wikilink til Bradebænk |
||
Linje 8:
Allerede fra den tidligste tid har skibsbygning været hovedformålet, og borgen blev da også bygget med to store befæstede arme omkring beddingen gående ned til strandkanten fra det cirkelrunde fæstningstårn i v-form. For enden lå ude i fjorden de såkaldte bradbænke, som muliggjorde slutaptering og udrustning af nybygninger samt reparation af skibe.
Selve borgen havde et mindst toetagers tårn med en voldgrav placeret syd for som beskyttelse mod angreb fra land, samt en ydre voldgrav, der gik fra flankemur til flankemur. Den ydre voldgrav havde ingen forbindelse til fjorden. Engelsborg kunne kun anløbes via
Historikeren [[Arild Huitfeldt]] skriver, at der straks blev bygget to store [[orlogsskib]]e kaldet "Engelen" og "Maria", men det er kun "Engelen", der med stor sandsynlighed er bygget som råskib på Slotø og slutudrustet i Sønderborg i foråret og sommeren 1510. "Engelen" var det største orlogsskib, som var bygget i Europa, og da "Engelen" senere blev udlejet til hertugen af Geldern i [[Holland|Nederlandene]], blev det anvendt til at transportere den [[Habsburg|habsburgske]] kronprins, den senere kejser [[Karl 5. (Tysk-romerske rige)|Karl 5.]]."Engelen" vendte aldrig tilbage til Danmark.
Linje 16:
I [[1534]] blev fæstningen erobret af [[Lübeck|lybækkerne]], som sammen med danske bønder, der var vrede over afskovningen af Lolland, brændte anlægget af. Det blev på danske hænder efter fredsslutningen.
[[Christian 4.]] benyttede fra 1624 beddingen og den store [[bradebænk]] på Engelsborg, suppleret med en række nyopførte værksteder og boliger, som skibsværft, og cirka ti store orlogsskibe blev bygget på øen til [[1633]]. Derefter blev Slotø forladt, og sten fra ruinen blev brugt til reparation af Nykøbing Slot. Bønderne i området fik tilladelse til at hente sten til deres egne byggeprojekter, hvilket førte til, at anlægget endte i den forfatning, som Marius Hansen i 1944 fandt det i.
== Nyere tid ==
| |||