Racisme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Add 1 book for Wikipedia:Verificerbarhed (20210221)) #IABot (v2.0.8) (GreenC bot
No edit summary
Tags: Tilbagerullet Visuel redigering
Linje 20:
== Historie ==
 
Racisme i form af troen på, at der er menneskeracer, som ikke bare har forskellige fysiske, men også psykiske og moralske kendetegn, sådan at nogle racer er mere overlegne end andre, kan ligeledes genfindes i flere kulturer langt tilbage i tiden. Nogle forskere har peget på, at der i det indiske [[kaste]]system ligger en racistisk ideologi. Racistiske antagelser vandt også nogen indpas i 1700- og 1800-tallets hej vestlige videnskab. Fra 1700-tallet blev [[slaveri]]et i Amerika retfærdiggjort med henvisning til de sortes racemæssige underlegenhed, og også bekæmpelsen af [[Amerikas oprindelige folk]] i USA i 1800-tallet blev foretaget med udgangspunkt i racistiske tanker.<ref name=lex>[https://denstoredanske.lex.dk/racisme Liljedahl, Estrid; Sjørslev, Inger: opslagsordet ''racisme'' i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 26. juni 2020.]</ref> Den [[pseudovidenskab]]elige [[racelære]], også kaldet videnskabelig racisme, fik sit udspring herfra. Den svenske naturhistoriker [[Carl von Linné]] inddelte som en af de første menneskeheden i fire underarter (amerikansk, europæisk, asiatisk og afrikansk).<ref>[https://www.encyclopedia.com/social-sciences/encyclopedias-almanacs-transcripts-and-maps/scientific-racism-history "Scientific Racism, History of ." Encyclopedia of Race and Racism. Encyclopedia.com. Besøgt 26. juni 2020.]</ref> Den franske diplomat og forfatter [[Arthur de Gobineau]] lancerede i 1862 en mere systematisk racistisk teori. Efter hans opfattelse udgjorde racer en afgørende faktor i samfundsudviklingen, og raceblandinger var skyld i, at samfund historisk havde degenereret.<ref name=lex/> Bl.a. den britisk-tyske forfatter [[Houston Stewart Chamberlain]] videreudviklede Gobineaus tanker. Chamberlains ideer blev igen en inspirationskilde for de tyske [[nazisme|nazisters]] raceteorier. Før og under [[anden verdenskrig]] indførte [[Nazi-Tyskland]] en institutionaliseret racisme, hvor forskelsbehandling begrundet i raceforskelle systematisk blev indbygget i landets love og administrative praksis. [[Apartheid]]-regimet i [[Sydafrika]] 1948-94 er et andet berømt historisk eksempel på institutionaliseret racisme.<ref name=lex/>
 
Med grundlæggelse af de [[Forenede Nationer]] efter Anden Verdenskrig tog det internationale samfund afstand fra racisme, og [[UNESCO]] udsendte en række erklæringer mod racisme forfattet af ledende videnskabsmænd. Retten til at blive beskyttet imod racediskrimination blev indføjet i erklæringen om [[menneskerettigheder]].
Linje 30:
I 2018 modtog politiet 112 anmeldelser efter denne paragraf og rejste 45 sigtelser. Der blev fældet 19 domme efter paragraffen. Politiet fører også statistik over anmeldte [[hadforbrydelse]]r, der også omfatter sager, der hører under andre dele af Straffeloven. I 2018 blev 449 anmeldelser registreret som [[hadforbrydelse]]r. Heraf førte halvdelen til en [[straffesag]]. Politiet opdeler hadforbrydelserne i racistisk, religiøst og seksuelt motiverede. De racistisk motiverede er vokset kraftigt i 2018-19 og udgjorde i 2018 over halvdelen af alle anmeldelserne, nemlig 260. Der er ifølge avisen [[Berlingske]] bred enighed om, at der er et stort mørketal, så mange hadforbrydelser ikke bliver anmeldt.<ref name=berl>[https://www.berlingske.dk/samfund/berlingske-nuancerer-er-der-racisme-i-danmark Philip Sune Dam: Berlingske nuancerer: Er der racisme i Danmark? Artikel på berlingske.dk 14. juni 2020. Bragt i den trykte avis 16. juni 2020 under overskriften "Hvor udbredt er racisme i Danmark?"]</ref> I en offerundersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor svarede 8 procent af voldsofrene i perioden 2005-2018, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af racisme, hvilket omregnet betyder, at mellem 4.000 og 5.400 mennesker mellem 16 og 74 år årligt udsættes for racistisk motiveret vold. Nogenlunde samme andel, nemlig syv procent, angav, at volden ''måske'' var motiveret af racisme.<ref>[https://www.information.dk/indland/2020/06/politiforsker-slaaende-saa-sjaeldent-sigtelser-hadforbrydelser-faktisk-rejst?fstln Politiforsker: »Det er slående så sjældent, sigtelser om hadforbrydelser faktisk bliver rejst«. Artikel i Information 1. juli 2020.]</ref>
 
I [[Udlændinge- og Integrationsministeriet]]s medborgerskabsundersøgelse fra 2018 svarede 48 % af de ikke-vestlige indvandrere, der deltog, at de havde oplevet at blive [[diskrimination|diskrimineret]] inden for det seneste år. Andelen havde ligget på nogenlunde det samme niveau siden undersøgelsens første år i 2012. Andre undersøgelser har ved at sende fiktive, men enslydende ansøgninger påvist, at mænd med et mellemøstligt klingende navn har ringere mulighed for at få en lejebolig end mænd med traditionelle danske navne, og at indvandrerkvinder uden tørklæde skal sende 18 procent flere ansøgninger for at blive kaldt til samtale end etnisk danske kvinder.<ref name=berl/> Ifølge racismeforskeren Mira Skadegård fra [[Aalborg Universitet]] demonstrerer sådanne studier den strukturelle racismes omfang i Danmark.<ref>[https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-strukturel-racisme-og-findes-strukturel-racisme-i-danmark Frederik Guy Hoff Sonne: Hvad er strukturel racisme? Og findes strukturel racisme i Danmark? Artikel på videnskab.dk 22. juni 2020.]</ref>
 
== Kilder ==