Versionen fra 4. mar. 2021, 13:06 redigér MacApps (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere 10.544 edits kilde tilføjet Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 4. mar. 2021, 13:19 redigér fjern redigering MacApps (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere 10.544 edits kilde tilføjet Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 1: {{harflertydig}} {{kilder\|dato=marts 2019}} [[Fil:Harald Børsting.jpg\|thumb\|LO's ~~daværende~~næstsidste formand, [[Harald Børsting]], ~~taler~~talte ved et 1. maj-arrangement i Roskilde 2012.]] '''LO''' – eller '''Landsorganisationen i Danmark''' – var en [[faglig hovedorganisation]] for 17 danske [[fagforbund]]. LO varetog især politiske og overordnede overenskomstmæssige opgaver. LO's modpart på arbejdsgiversiden var [[Dansk Arbejdsgiverforening]] (DA). Den 13. april [[2018]] godkendte LO og [[FTF]] stiftelsen af en ny fælles hovedorganisation ved navn [[Fagbevægelsens Hovedorganisation]], forkortet FH.<ref>{{Cite web\|url=https://www.b.dk/nationalt/lo-og-ftf-faar-ja-til-at-samle-15-millioner-loenmodtagere\|title=LO og FTF får ja til at samle 1,5 millioner lønmodtagere\|date=13. april 2018\|accessdate=13. april 2018\|work=Ritzau/Berlingske}}</ref> Siden d. 1. januar [[2019]] er FH en realitet.<ref>https://fho.dk/blog/2019/01/01/velkommen-til-fagbevaegelsens-hovedorganisation/</ref> == Historie == Arbejdsgiverne havde i 1896 dannet [[Dansk Arbejdsgiverforening]], og selvom der var modvilje mod at opgive deres selvstændighed blandt mange fagforbund stod det klart, at fagbevægelsen måtte have et modstykke i form af en fælles [[hovedorganisation]]. De Samvirkende Fagforbund<ref>https://denstoredanske.lex.dk/LO</ref> (forkortet DsF)<ref>https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/arbejderhistorien/temaer/den-tidlige-arbejderbevaegelse/jens-jensen-malersvend-socialdemokratiets-foerste-borgmester/</ref> blev derfor grundlagt i 1898 med [[Jens Jensen (fagforeningsmand)\|Jens Jensen]] som formand. Organisationen skiftede i 1959 navn til LO efter svensk forbillede. I perioden 1987-2001 gav LO drifttilskud til avisen [[Aktuelt]].<ref>https://politiken.dk/indland/art4955452/LO-lukker-Aktuelt</ref> Linje 70: LO's øverste myndighed var kongressen, der indkaldtes hver 4. år (seneste gang i 2015<ref>[http://www.lo.dk/Tema/TemaArkiv/2015/Kongres2015.aspx Kongres 2015 ]</ref>). Kongressen valgte bl.a. formand og to næstformænd. I perioden mellem LO's sidste kongres i [[2015]] og LO's ophør i 2018 var [[Lizette Risgaard]] formand, mens ~~første næstformand var~~ [[Arne Grevsen]] var næstformand.<ref>https://fagbladet3f.dk/nyheder/187fd403f93643fe93371f61062c3630-20151027-3fgruppeformand-valgt-til-los-ledelse</ref> Indtil midten af [[1990'erne]]<ref>https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/arbejderhistorien/plads-til-os-alle/lange-seje-traek-parti-fagbevaegelse/skilsmissen/</ref> udpegede [[Socialdemokratiet]] to medlemmmer til LO's [[forretningsudvalg]], ligesom LO havde to medlemmer i Socialdemokratiets forretningsudvalg. Selvom det tætte organisatoriske bånd derefter ophørte, arbejdede LO og Socialdemokratiet fortsat ~~nært~~tæt sammen. == LO's opgaver == Linje 96: Det danske arbejdsmarked er derfor karakteriseret ved, at der ikke lovgives på centrale områder som f.eks. løn og arbejdstid, og at det er organisationerne, der aftaler reglerne, ikke Folketinget eller regeringen. == Rækken af LO's formænd == # Maler [[Jens Jensen (fagforeningsmand)\|Jens Jensen]] (1898 - 1903)<ref>https://denstoredanske.lex.dk/Jens_Jensen_-_faglig_leder_og_politiker</ref> # Snedker [[Christian Martin Olsen]] (1903 - 1909)<ref>https://denstoredanske.lex.dk/Christian_Martin_Olsen</ref>

LO: Forskelle mellem versioner