Forskel mellem versioner af "Psykoterapi"

124 bytes tilføjet ,  for 2 måneder siden
klarifikation og kobling til humanistisk tradition
m (Det er ret forkert at betegne Freuds psykoanalyse, som "naturvidenskabelig".. Selv om man naturligvis løst kan pege på nogle 'naturvidenskabelige' elementer i teoridannelsen, ligger psykoanalysen som helhed MEGET langt fra rigtige naturvidenskaber, såsom biologi, fysik, etc. Jeg har forsøgt at klarificere.)
(klarifikation og kobling til humanistisk tradition)
 
* '''[[Humanistisk psykoterapi]]/ oplevelsesorienteret terapi''': lægger vægt på at opleve og udtrykke undertrykte følelser, reaktioner og potentialer med fokus på en ligeværdig relation mellem terapeut og klient, samt en indfølende holdning hos terapeuten (humanistisk psykologi). Den humanistiske tilgang blev oprindeligt betegnet som den tredje vej, fordi den var baseret på et alternativ til både psykoanalysen og adfærdsorienterede tilgange. Den første humanistiske tilgang var [[Carl Rogers]]'s klientcentrerede metode, der lagde vægt på, at klienten ikke var bestemt af biologiske anlæg og opvækstmiljø men var en [[person]], der havde frihed og valg<ref>Rogers 2012, s 107-124</ref>. En anden tidlig tilgang var [[gestaltterapi]], der blev grundlagt af [[Fritz Perls]], som har skrevet bogen ''Gestalt Therapy: Excitement and Growth in the Human Personality'' .<ref>Perls (2011)</ref> .
* '''[[Eksistentiel terapi]]:''' lægger vægt på at gøre klienten i stand til at være tro mod sig selv, sine egne værdier og sine egne overbevisninger. Målet er at finde mening og tage ansvar for eget liv. Terapiformen tager udgangspunkt i menneskets erfaringsverden og hviler på en klar betoning af frihed, valg og ansvar. Eksistentiel terapi blev grundlagt af [[Ludwig Binswanger]]<ref>Binswanger 1992-4{{tvivlsom henvisning}}</ref> og [[Viktor Frankl]]. De vendte sig begge imod psykoanalysen med dens psykologiske fokus på barndommen. Den eksistentielle terapi lægger generelt vægt på, at mennesket er eksistens og ikke udelukkende er arv og miljø. Af samme grund har den eksistentielle terapi været baseret på en kritik af tilgange, der tager afsæt i eten biologisk eller mere deterministisk forståelse af psyken, som fx neuropsykiatri, adfærdsterapi og klassisk psykoanalyse. DenDer eksistentielleer terapimange harligheder etmellem filosofiskden grundlageksistentielle og erden humanistiske terapitradition (i nogle oversigter adskilles de ikke), men den eksistentielle tilgange tager et mere filosofisk afsæt, baseret på [[eksistentiel filosofi]], [[fænomenologi]] og [[eksistentiel fænomenologi]].<ref>Sørensen & Keller 2015, pp. 7-21</ref><ref>Sørensen: Eksistentialisme i psykologi, psykiatri og psykoterapi. In Amdisen, Holst & Nielsen ''At tænke eksistensen.'' Aarhus Universitetsforlag, 2009, s. 217-236.</ref> Den eksistentielle terapi tager afsæt i menneskets erfaringsverden og hviler på en klar betoning af frihed, valg og ansvar.
 
* '''[[Systemisk terapi]]''': lægger vægt på relationer og de underforståede aftaler, der udspiller sig mellem personer<ref>Draper & Dallos 2007{{tvivlsom henvisning}}</ref>. Anser psykologiske problemer for noget, der ligger i hele systemets samspil (f.eks. den måde en bestemt familie fungerer på) frem for noget, der knytter sig til den person, der udviser symptomerne. Er oprindelig udviklet inden for familie- og parterapi, men kan også praktiseres som individuel terapi. Se også [[narrativ terapi]]<ref>Payne 2011{{tvivlsom henvisning}}</ref>.