Forskel mellem versioner af "Psykoterapi"

117 bytes fjernet ,  for 2 måneder siden
m
Fjerner henvisning. Værker, der delvist eller primært, er af historisk interesse, hører hjemme i hovedartiklen om gestaltterapi, efter min mening, og er ikke hjælpsom i denne kortfattede oversigt, der blot skal give et signalement af de forskellige traditioner. Hovedartiklen kan give kontekst omkring de forskellige værker, fx et 'historisk vigtigt værk', eller 'en moderne beskrivelse'.. så læseren ikke ledes på vildspor i forhold til den viden, de efterspørger.
(klarifikation og kobling til humanistisk tradition)
m (Fjerner henvisning. Værker, der delvist eller primært, er af historisk interesse, hører hjemme i hovedartiklen om gestaltterapi, efter min mening, og er ikke hjælpsom i denne kortfattede oversigt, der blot skal give et signalement af de forskellige traditioner. Hovedartiklen kan give kontekst omkring de forskellige værker, fx et 'historisk vigtigt værk', eller 'en moderne beskrivelse'.. så læseren ikke ledes på vildspor i forhold til den viden, de efterspørger.)
* '''[[Kognitiv terapi|Kognitiv terapi / kognitiv adfærdsterapi]]''': lægger vægt på aktuelle problemer og de tankemønstre, der vedligeholder dem. Har en resultatorienteret tilgang, hvor der arbejdes med et afgrænset psykologisk problem, som hovedregel i kortvarige forløb, hvor man nøje følger de fremskridt, der sker i forhold til problemet.<ref>Oestrich (2002){{tvivlsom henvisning}}</ref> Ved siden af arbejdet med tankemønstre inkorporerer kognitiv adfærdsterapi indlæringsprincipper og teknikker fra '''adfærdsterapi''' (se [[Behaviorisme|behaviorisme)]], som er en terapiform, der opstod før den kognitive tilgang, men nu sjældent praktiseres i ren form i psykoterapeutiske forløb.
 
* '''[[Humanistisk psykoterapi]]/ oplevelsesorienteret terapi''': lægger vægt på at opleve og udtrykke undertrykte følelser, reaktioner og potentialer med fokus på en ligeværdig relation mellem terapeut og klient, samt en indfølende holdning hos terapeuten (humanistisk psykologi). Den humanistiske tilgang blev oprindeligt betegnet som den tredje vej, fordi den var baseret på et alternativ til både psykoanalysen og adfærdsorienterede tilgange. Den første humanistiske tilgang var [[Carl Rogers]]'s klientcentrerede metode, der lagde vægt på, at klienten ikke var bestemt af biologiske anlæg og opvækstmiljø men var en [[person]], der havde frihed og valg<ref>Rogers 2012, s 107-124</ref>. En anden tidlig tilgang var [[gestaltterapi]], der blev grundlagt af [[Fritz Perls]], som har skrevet bogen ''Gestalt Therapy: Excitement and Growth in the Human Personality'' .<ref>Perls (2011)</ref> .
* '''[[Eksistentiel terapi]]:''' lægger vægt på at gøre klienten i stand til at være tro mod sig selv, sine egne værdier og sine egne overbevisninger. Målet er at finde mening og tage ansvar for eget liv. Terapiformen tager udgangspunkt i menneskets erfaringsverden og hviler på en klar betoning af frihed, valg og ansvar. Eksistentiel terapi blev grundlagt af [[Ludwig Binswanger]]<ref>Binswanger 1992-4{{tvivlsom henvisning}}</ref> og [[Viktor Frankl]]. De vendte sig begge imod psykoanalysen med dens psykologiske fokus på barndommen. Den eksistentielle terapi lægger generelt vægt på, at mennesket er eksistens og ikke udelukkende er arv og miljø. Af samme grund har den eksistentielle terapi været baseret på en kritik af tilgange, der tager afsæt i en biologisk eller mere deterministisk forståelse af psyken, som fx neuropsykiatri, adfærdsterapi og klassisk psykoanalyse. Der er mange ligheder mellem den eksistentielle og den humanistiske terapitradition (i nogle oversigter adskilles de ikke), men den eksistentielle tilgange tager et mere filosofisk afsæt, baseret på [[eksistentiel filosofi]], [[fænomenologi]] og [[eksistentiel fænomenologi]].<ref>Sørensen & Keller 2015, pp. 7-21</ref><ref>Sørensen: Eksistentialisme i psykologi, psykiatri og psykoterapi. In Amdisen, Holst & Nielsen ''At tænke eksistensen.'' Aarhus Universitetsforlag, 2009, s. 217-236.</ref>.