Mobning: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Pugilist, fjerner ændringer fra 91.100.90.168 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
sprogret
Linje 1:
[[Fil:Taunting 0001.jpg|thumb|Bagtale af andreBagtalelse kan være mobning]]
[[File:Mobbing the Tories - Project Gutenberg eText 16960.jpg|thumb|Her bliver en englænder plaget af en flok patrioter under den [[amerikanske uafhængighedskrig]]]].
'''Mobning''' (fra [[engelsk (sprog)|engelsk]] ''[[wikt:mobbing|mobbing]]'', afledt af ''[[wikt:mob|mob]]'' "pøbel, gruppe") er en gruppes længerevarende systematiske [[drilleri]]er og følelsesmæssige overgreb på en person, som oftest i skolen eller på arbejdspladsen.<ref name="mobning ddo"/>
 
Det er muligt at skelne imellem ''direkteDirekte mobning'' og ''indirekte mobning''. Førstnævnte kan udføres verbalt eller fysisk. ''Indirekte mobning'' omfatter derimod hovedsagelig rygtespredning, der isolerer offeret socialt, fordi det skader det's status og omdømme.
 
Mobning kan have forskelligeflere former:
* Fysisk mobbingmobning: Slag, spark, lussing, ødelæggelse af ejendele osv.
* Verbal mobbingmobning: Trusler, drilleri, [[øgenavn]]e osv.
* Psykisk mobbingmobning: Udelukkelse, talende blikke, [[bagtalelse]] osv.
 
En person som aktivt mobber en anden kaldes en mobber. Traditionelt har mobbeforskere, som den fremtrædende svenske Dan Olweus, anset mobberne for personer med stor selvtillid, men en lav evne til medfølelse og medlidenhed. De kan lide den [[magt]]- og [[social status|statusfølelser]], mande kan få ved at chikanere en anden person. For at mobbingmobning kan ske, får mobberen som regel hjælp af en «tavs gruppe» (medløbere), mennesker som ser på eller deltager mindre aktivt i mobningen. Denne teori bliver dog kraftigt udfordret af forskningsprojektet [https://exbus.dk/ Exbus] fra Aarhus Universitet 2007-2011. Ifølge denne forskergruppeden lider både mobbere og "medløbere" af [[social eksklusionsangst]]. Mobning opstår således som et [[fælles tredje]] for at knytte gruppen tættere sammen. De, som mobber, bekræftes i deres tilhørsforhold til gruppen, mens eventuelle modstandere eller passive tilskuere selvløber er ien risiko for at blive de næste offerofre. Derfor kan rollen som mobber og offer også skifte fra den ene situation til den anden. Mobberne har altså ikke en lavere evne til empati. Men de kan eventuelt undertrykke denne følelse, idet der opstår en fælles forståelse i gruppen af, at det er i orden at mobbe denne eller hin person.
 
En person som bliver udsat for mobning bliver kaldt et mobbeoffer. Der er ingen psykiske eller fysiske fællestræk blandtfor ofrene for mobning. Det er en almindelig opfattelse, at ens udseende gør en til et offer for mobning, f.eks. rødt hår, at bruge [[briller]] eller at være tykkere eller tyndere end gennemsnittet, men alle slags almindelige og ualmindelige egenskaber kan bruges som påskud til at mobbe nogen. Det findes alligevel nogennogle træk, som går igen ved flere af ofrene – et studie gjort af den svenske mobbeforsker [[Dan Olweus]] viste, at flere unge, som bliver udsat for mobning, var mere ængstelige, forsigtige eller havde et mere afvigende adfærd end andre, mens et norsk forskningsprojekt kom frem til, at en del af dem, som var bliver udsat for mobning, var mere neurotiske og mindre udadvendte, medgørlige og samvittighedsfulde end dedem, som ikke havde været udsat.<ref>[http://www.forskning.no/Artikler/2007/mai/1179215739.04 «- Mobbeofre er vanlige mennesker»] på forskning.no</ref><ref name="bt">[http://www.bt.no/forbruker/helse/article363154.ece «– Alle er potensielle mobbeofre»] på bt.no</ref> Spørgsmålet er dog, om disse karaktertræk er årsag til eller følger af mobning.
==På arbejdspladsen==
Et uorganiseret [[miljø]] med en dårlig ledelse og et højt [[stress]]niveau kan føre til, at mobningen lettere kan udvikle sig. Et forebyggende arbejde kan dermed gå ud på atderfor modvirke disse faktorer, og påvirke folk til at tage en klar afstand fra mobning.<ref name="bt"/>
 
Mobning på arbejdspladsen er oftest følelsesmæssigt misbrug, hvor kolleger eller over- eller underordnede ''"rotter sig sammen"'' for at tvinge en ud af arbejdspladsen gennem rygter, insinuereninsinuering, intimidering, ydmygelse, miskreditering og isolation. Det vil sige, at mobning er ondsindet, ikke-seksuel, ikke-racemæssig, almen chikane.<ref>Noa Davenport, Ruth D. Schwartz og Gail Pursell Elliott: ''Mobbing: Emotional Abuse in the American Workplace''.</ref>
 
Ofre for mobning på arbejdspladsen lider ofte af tilpasningsforstyrrelser, somatiske symptomer som hovedpine eller ITB (irritabel tyktarm), psykologiske traumer, [[PTSD]] og egentlig [[depression]].
 
==I skolen==
Skolemobning følger samme model som voksenmobning på arbejdspladsen. Især blandt børn er formålet ofte at få offeret til at se ud som ansvarlig for mobningen (offersskyldighed).<ref name=Elliott>Elliott GP [http://books.google.com/books?id=QHm5dqvPLSwC&pg=PA14&lpg=PR8&dq=mobbing+bully+checklist School Mobbing and Emotional Abuse: See it – Stop it – Prevent it with Dignity and Respect]</ref> Ifølge [[Dansk Center for Undervisningsmiljø]] (DCUM) er mobning et socialt fænomen, der involverer to eller flere personer, hvor en eller flere udfører en eller gentagne handlinger, der overskrider en andens grænser. Desuden indebærer mobning en ubalance i magtforholdet mellem den/dem, der mobbermobberen og den, der bliver mobbet.<ref name="Definitioner">[http://trivselforelever.dk/mobning-og-trivsel/hvad-er-konsekvenserne-af-mobning/ Definition – Trivsel For Elever ]Definition af mobning samt konsekvenserne heraf</ref>
 
Ifølge danske forskere i mobning som cand. pæd. John Aasted Halse og cand. jur. Helle Rabøl Hansen kan mobning påvirke elevers indlæring i skolen.
 
Fra 1. august 2017 stilles der krav om, at alle grundskoler og ungdomsuddannelser skal have en antimobbestrategi og om udarbejdelse af handlingsplaner i konkrete tilfælde af mobning. Der oprettes samtidig en klageinstans hos Dansk Center for Undervisningsmiljø for elever og forældre. Ifølge [[Statens Institut for Folkesundhed]] har det betydet, at kun fem procent af de 11-årige i dag svarer, at de er blevet mobbet inden for de seneste to måneder. I 1998 var det tal på 34 procent. Samtidig er en del af mobningen flyttet fra skolegården til de sociale medier, hvor den kan være sværere at kontrollere.<ref name>[https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2017/april/170428-krav-om-antimobbeindsats-paa-grundskoler-og-ungdomsuddannelser ]Krav om antimobbeindsats</ref>
==Digital mobning==
[[Digital mobning]] (eller cyberchikane er en alvorlig form for [[mobning]], som foregår via digitale medier på [[Internettet]] eller via [[mobiltelefon]]er. Billeder, videoer eller krænkende tekster bliver lagt på nettet eller udsendt, uden at der tages hensyn til, at det krænker andre personligt eller berører [[privatlivets fred]]. Mobningen kan foregå via [[blog]]s, [[websted|hjemmesider]], [[email]], [[SMS]], [[Multimedia Messaging Service|MMS]] eller videoklip som lægges ud på nettet.
 
Mobningen kan både ske helt offentligt eller skjult for offeret. Det materiale, som bliver lagt ud på nettet, kan meget hurtigt spredes til mange. Det kan være meget vanskeligt at slippe af med krænkende materiale, fordi der kan være taget kopier, som efter fjernelse lægges på nettet et nyt sted.
 
Ved digital mobning kan mobberne i høj grad være anonyme, og mobbeofret kan have meget svært ved at finde frem til en afsender. Da de digitale medier nærmest er blevet allemandseje, kan det medføre at flere fristes til at mobbe, og at flere bliver ramt.