Trevangsbrug: Forskelle mellem versioner

'''Trevangsbrug''' betegner et [[dyrkningssystem]] i [[landsbyfællesskabet]]s tid kendetegnet ved, at den dyrkede jord til en landsby var delt i 3 indhegnede [[vang (jordbrug)|vange]] med en 3-årig rotation.

Den samlede jord (til fx en typisk landsby på Fyn) kunne omfatte ca. ti til femten kvadratkilometer – der er således også ca. 3-4 km mellem hver landsby. En stor del (den yderste så at sige) var [[overdrev]] til græsning for kvæg og får, og skov, hvor svinene fandt føde, og hvor man skovede [[gærdsel]] og [[brændsel]], dvs. mindre træstykker, pinde, skud o.l. til brug for brænde og [[gærde]] (hegn). Man sagde, at landsbyen ejede [[underskoven]], godsejeren ejede [[overskoven]], dvs. retten til at fælde træer til tømmer, og kongen ejede jagten. Ofte havde godsejeren dog overtaget jagtretten mod at svare kongen en vis årlig mængde vildt.

Så fulgte engene ("engen er markens moder") til brug for høslæt, dvs. hø til dyrene om vinteren, – og derefter og endnu nærmere landsbyen, lå de tre mægtige vange, ofte hørte der til en gård 30 [[tønder land]] dyrket ager.