Bysvale: Forskelle mellem versioner

'''Bysvalen''' (''Delichon urbicum'') er med sine 12,5 cmcentimeter og 16-25 gram næsten lige så lille som [[digesvale]]n,. menDen minder med sin blåsorte farve på hoved, ryg og [[vinge]]r minder den i udseende mere om [[landsvale]]n. Halen er dog kort og kløftet, og bysvalen mangler det mørke brystbånd. Bysvalen kendes bedst på den hvide overgump, som ses tydeligt i flugten. I modsætning til de to andre svalearter i [[Danmark]] har bysvalen fjerklædte hvide ben og tæer. Bysvalen er ynglefugl i hele [[Europa]], den findes også i [[Asien]], helt til Nordvestsibirien, i [[Japan]] og i Nordvestafrika.

Bysvalen bygger aldrig rede indendørs, sådan som landsvalen kan finde på. [[fuglerede|Reden]] er [[lerklinet]] og kugleformet, foret med [[halm]] og [[fjer]] og med indgangshul foroven. [[Æg]]gene er hvide, og det første kuld lægges i begyndelsen af [[juni]]. Æggene udklækkes efter 12-15 dage, og begge forældre fodrer ungerne 25-26 dage derefter. Et bysvalepar kan som regel nå at opfostre to [[kuld]] på omkring 4-5 unger på en sommer. Ungerne kan, hvis de sulter, næsten gå i [[dvale]], en [[adfærd]], der også ses hos [[mursejler]]unger. Bysvalens reder er eftertragtede, [[gråspurv]]e kan finde på at erobre dem, inden svaleparret når at flytte ind. Hvis reden når at blive bygget færdig, er indgangshullet dog så lille, at gråspurven ikke kan komme ind. Bysvaler genbruger gerne reden fra året før, eller bygger en ny i umiddelbar nærhed af den gamle.

Om [[efterår]]et, i [[september]] – -[[oktober]], samles bysvalerne, førinden de drager til vinterkvartererne i området syd for [[Sahara]] og helt ned til [[Sydafrika]]. De vender tilbage til Danmark i [[forår]]et omkring [[5. maj]].