Hald Hovedgård: Forskelle mellem versioner

'''Hald Hovedgaard''', ofte bare kaldt Hald, er en gammel [[herregård]] ved [[Hald sø]] i [[Dollerup Sogn]] ved [[Viborg]]. Det Hald, der i dag ligger ved [[Dollerup Bakker]], er det femte Hald, man kender. Op gennem historien har borge af forskellig karakter ligget i terrænet omkring det nuværende Hald.

I dag opleves Hald som fjernt fra magtens centrum, men tidligere har området befundet sig strategisk velplaceret i begivenhedernes centrum. Mange dramaer i nordeuropæisk magtpolitisk og religiøs historie fra middelalderen og frem har sat deres aftryk, og områderområdet rummer borgbanker fra 1200-, 1300- og 1500-tallet og resterne af en herregård fra slutningen af 1700-tallet.

[[Gammel Hald]] ville have været en imponerende borg, hvis den var blevet bygget færdig. Borgbanken har en diameter på ca. 80 meter og var omgivet af en 2,5 meter dyb indre voldgrav. Nye undersøgelser tyder på, at borgen er fra tidrummet 1250-1300.<ref>[http://www.historie-online.dk/nyheder-og-aktiviteter-2-2/sagnomspundne-niels-bugges-borg-er-fundet Sagnomspundne Niels Bugges borg i Viborg er fundet.] Hentet 13. marts 2021.</ref> Det vides ikke, hvem der var bygherre, men et gæt er den tyske slægt Eberstein, som havde interesser i området i begyndelsen af 1300-tallet. Viborg Museums udgravninger viser, at bygherren anlagde en kampstenskælder og to hypokauster, der var datidens varmluftanlæg til opvarmning af fornemme bygninger.

Kong [[Valdemar Atterdag]] (1320-1375) anlagde efter alt dømme Brattingsborg som et belejringsanlæg i 1372 for at erobre Hald. Det er foreslået, at der på den største af de to voldbanker blev bygget en stor kastemaskine, også kaldet en [[blide]]. På det tidspunkt var borgen på Hald i hænderne på Godskalk Skarpenberg, som var svigersøn til den afdøde Niels Bugge. Det lykkedes Valdemar Atterdag at erobre Hald, og borgen overgik til kongemagten.<ref>[http://www.defemhalder.dk/p/brattingsborg.html Stormfuld belejring af borgen Hald.] Hentet 13. marts 2021.</ref>

[[Fil:Hald - Resen.jpg|thumb|Hald, som [[Peder Hansen Resen]] viste det i 1600-tallet. Hald Slot dendet store anlæg ved søen.]]

Efter reformationen 1536 overgik borgen til kronen, og indtil 1662 var den sæde for skiftende lensmænd, som administrerede et meget stort område, der fra [[Limfjorden]] i nord strakte sig sydover i en halvcirkel øst og vest omkring Viborg. Dertil kom hele øen [[Mors]]. Geografisk var Hald Len blandt de største i landet.<ref>[http://herregaardskortet.dk/cases/hald/lensmaendene-paa-hald-slot/ Ole Degn: Lensmændene på Hald Slot 1536-1662.] Hentet 13. marts 2021.</ref> Hald blev i 1664 solgt til brødrene de Lima, da kronen bortsolgte store dele af sine besiddelser til dækning af den enorme gæld, der var en følge af Svenskekrigene. Slottets bygninger blev revet ned i 1703, da Gregers Daa i 1703 overtog Hald.

Generalmajor [[Gregers Daa]] (1658-1712) lod opføre en ny hovedgård mellem 1703 og 1712 på det sted, hvor parken ligger til den nuværende Hald Hovedgård. Han opførte en stor hvidkalket bindingsværksgård med lader, stalde og en brolagt gårdsplads i byggematerialer fra bl.a. det gamle Hald Slot. Hovedbygningen lå der, hvor de to hvide pavilloner står. Der er intet bevaret af selve Daas Herregård i dag.

Hald Hovedgård blev opført i 1787 af landsdommer [[Frederich Schinkel]] (1719-94). Schinkel var kendt under navnet ”Den gale Schinkel” og ”Bondeplageren”, da han efter sigende var en hård og stridbar mand. Den markante murstensbygning blev oprindeligt bygget som portbygning

De fredede herregårdsbygninger har fra 1975 været hjemsted for "Den selvejende Institution Hald". Den er "et folkeligt, pædagogisk og kulturelt samlingsted" stiftet bl.a. af forlægger K.E. Hermann ([[Forlaget Arena]]) og forfatteren, museumsleder [[Peter Seeberg]]. Institutionen blev først af gavn og i 2002 af navn til Det Danske Forfatter- og Oversættercenter, som tilbyder danske forfattere, oversættere og illustratorer gratis arbejdsophold.<ref>[http://www.haldhovedgaard.dk/a-kort-om.asp Arbejdsophold på Hald Hovedgaard]</ref>.