Hald Hovedgård: Forskelle mellem versioner

256 bytes fjernet ,  for 1 år siden
m
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
mNo edit summary
}}
 
'''Hald Hovedgaard''', ofte bare kaldt Hald, er en gammel [[herregård]] ved [[Hald sø]] i [[Dollerup Sogn]] ved [[Viborg]]. Det Hald, der i dag ligger ved [[Dollerup Bakker]], er det femte Hald, man kender. Op gennem historien har borge af forskellig karakter ligget i terrænet omkring det nuværende Hald.
 
I det naturskønne område ved Hald Sø syd for Viborg kan man på en kort vandring tilbagelægge 800 års danmarkshistorie fra middelalderens borge over skiftende tiders herregårdsanlæg til nutidens litterære mødested, herberg og naturskole på Hald Hovedgård.
 
I dag opleves Hald som fjernt fra magtens centrum, men tidligere har området befundet sig strategisk velplaceret i begivenhedernes centrum. Mange dramaer i nordeuropæisk magtpolitisk og religiøs historie fra middelalderen og frem har sat deres aftryk, og områderområdet rummer borgbanker fra 1200-, 1300- og 1500-tallet og resterne af en herregård fra slutningen af 1700-tallet.
 
== Den ældste borg, der aldrig blev færdig ==
{{uddybende|Gammel Hald}}
[[Gammel Hald]] ville have været en imponerende borg, hvis den var blevet bygget færdig. Borgbanken har en diameter på ca. 80 meter og var omgivet af en 2,5 meter dyb indre voldgrav. Nye undersøgelser tyder på, at borgen er fra tidrummet 1250-1300.<ref>[http://www.historie-online.dk/nyheder-og-aktiviteter-2-2/sagnomspundne-niels-bugges-borg-er-fundet Sagnomspundne Niels Bugges borg i Viborg er fundet.] Hentet 13. marts 2021.</ref> Det vides ikke, hvem der var bygherre, men et gæt er den tyske slægt Eberstein, som havde interesser i området i begyndelsen af 1300-tallet. Viborg Museums udgravninger viser, at bygherren anlagde en kampstenskælder og to hypokauster, der var datidens varmluftanlæg til opvarmning af fornemme bygninger.
 
== Niels Bugges borg - begyndelsen til Hald Slot ==
 
=== Brattingsborg eller Valdemars Skanse ===
Kong [[Valdemar Atterdag]] (1320-1375) anlagde efter alt dømme Brattingsborg som et belejringsanlæg i 1372 for at erobre Hald. Det er foreslået, at der på den største af de to voldbanker blev bygget en stor kastemaskine, også kaldet en [[blide]]. På det tidspunkt var borgen på Hald i hænderne på Godskalk Skarpenberg, som var svigersøn til den afdøde Niels Bugge. Det lykkedes Valdemar Atterdag at erobre Hald, og borgen overgik til kongemagten.<ref>[http://www.defemhalder.dk/p/brattingsborg.html Stormfuld belejring af borgen Hald.] Hentet 13. marts 2021.</ref>
 
=== Bispen bygger på Hald ===
[[Fil:Hald_ruin_3.JPG|thumb|Parti fra [[Hald Ruin|Hald Slot]], Bispens Hald.]]
 
[[Fil:Hald - Resen.jpg|thumb|Hald, som [[Peder Hansen Resen]] viste det i 1600-tallet. Hald Slot dendet store anlæg ved søen.]]
 
=== Lensmandssæde 1536-1662 ===
Efter reformationen 1536 overgik borgen til kronen, og indtil 1662 var den sæde for skiftende lensmænd, som administrerede et meget stort område, der fra [[Limfjorden]] i nord strakte sig sydover i en halvcirkel øst og vest omkring Viborg. Dertil kom hele øen [[Mors]]. Geografisk var Hald Len blandt de største i landet.<ref>[http://herregaardskortet.dk/cases/hald/lensmaendene-paa-hald-slot/ Ole Degn: Lensmændene på Hald Slot 1536-1662.] Hentet 13. marts 2021.</ref> Hald blev i 1664 solgt til brødrene de Lima, da kronen bortsolgte store dele af sine besiddelser til dækning af den enorme gæld, der var en følge af Svenskekrigene. Slottets bygninger blev revet ned i 1703, da Gregers Daa i 1703 overtog Hald.
 
== Gregers Daas Hovedgård ==
Generalmajor [[Gregers Daa]] (1658-1712) lod opføre en ny hovedgård mellem 1703 og 1712 på det sted, hvor parken ligger til den nuværende Hald Hovedgård. Han opførte en stor hvidkalket bindingsværksgård med lader, stalde og en brolagt gårdsplads i byggematerialer fra bl.a. det gamle Hald Slot. Hovedbygningen lå der, hvor de to hvide pavilloner står. Der er intet bevaret af selve Daas Herregård i dag.
 
== Frederich Schinkels Hovedgård ==
Hald Hovedgård blev opført i 1787 af landsdommer [[Frederich Schinkel]] (1719-94). Schinkel var kendt under navnet ”Den gale Schinkel” og ”Bondeplageren”, da han efter sigende var en hård og stridbar mand. Den markante murstensbygning blev oprindeligt bygget som portbygning
til Daas Herregård, som stort set blev revet ned i starten af 1800-tallet. Man kan stadig se sporene af køreporten over havedøren midt på bygningen. Portbygningen blev i begyndelsen af 1800-tallet indrettet til beboelse af Ove Høegh-Guldberg (1731-1808), og det er tænkeligt, at det også er ham, der opførte de to hvide pavilloner i haven.
 
== Hald i dag ==
De fredede herregårdsbygninger har fra 1975 været hjemsted for "Den selvejende Institution Hald". Den er "et folkeligt, pædagogisk og kulturelt samlingsted" stiftet bl.a. af forlægger K.E. Hermann ([[Forlaget Arena]]) og forfatteren, museumsleder [[Peter Seeberg]]. Institutionen blev først af gavn og i 2002 af navn til Det Danske Forfatter- og Oversættercenter, som tilbyder danske forfattere, oversættere og illustratorer gratis arbejdsophold.<ref>[http://www.haldhovedgaard.dk/a-kort-om.asp Arbejdsophold på Hald Hovedgaard]</ref>.
 
[[Fil:Hald_Hovedgård_3.JPG|thumb|Hovedbygningen set fra nord.]]
Det Danske Forfatter- og Oversættercenter er et lille kulturelt kursuscenter og arrangør af mange offentlige litterære arrangementer som de litterære folkekøkkener og St. Bogdag på Hald (www.storebogdag.dk).
 
Det Danske Forfatter- og Oversættercenter er et lille kulturelt kursuscenter og arrangør af mange offentlige litterære arrangementer som de litterære folkekøkkener og St. Bogdag på Hald (www.storebogdag.dk).
Hald Hovedgaard blev også i 1975 hjemsted for K.E. Hermanns Arena, Forfatternes Forlag, den litterære institution uss og Arkiv for Ny Litteratur med forfatteren Peter Seebergs arkiv og Arenas forlagsarkiv (se www.arkivetpaahald.dk).
 
Hald HovedgaardHovedgård blev også i 1975 hjemsted for K.E. Hermanns Arena, Forfatternes Forlag, den litterære institution uss og Arkiv for Ny Litteratur med forfatteren Peter Seebergs arkiv og Arenas forlagsarkiv (se www.arkivetpaahald.dk).
Haldladen ved Hald Hovedgaard fra midten af 1700-tallet indeholder en i 2008 nyrenoveret udstilling om områdets geografi, biologi og historie.
 
De øvrige avlsbygninger, som er af nyere dato, huser en naturskole samt et pilgrimsherberg.
* (1660-1661) Enkefru Dorthe Urne (lensmand).
* (1661-1664) Ebbe Gyldenstierne.
 
[[Fil:Hald_Hovedgård_3.JPG|thumb|Hovedbygningen set fra nord.]]
1664 overdrager kronen Hald til private.
* (1664-1680) Jacob Isak de Lima / Samuel de Lima.
* Chr. Jacobsen, ''Hald – En vejledning for besøgende'', Den Selvejende Institution Hald, 1985. ISBN 87-981766-0-9.
* Laura Bertram og [[Thomas Oldrup]]: ''Hald Hovedgaards historie – Sted for sted'', 2006.
* Valdemar Andersen 1977: Hald Hovedgård.
 
== Kilder ==
1.331

redigeringer