Forskel mellem versioner af "Hydrogenbinding"

774 bytes fjernet ,  for 3 måneder siden
i proteiner er hydrogenbindingerne med til at definere og holde sammen på den rumlige struktur.
m (lidt stil- og sprogret)
Tag: 2017-kilderedigering
(i proteiner er hydrogenbindingerne med til at definere og holde sammen på den rumlige struktur.)
Tags: Visuel redigering Tilbagerullet
[[Billede:Wasserstoffbrückenbindungen-Wasser.svg|thumb|Hydrogenbindinger i vand. <span style="font-size:80%;">Grå&nbsp;kugler er brintatomer ([[brint|H]]), de røde er iltatomer ([[ilt|O]]). Stregerne mellem <chem>H</chem> og <chem>O</chem> er [[kovalent binding|kovalente bindinger]] i samme [[molekyle]], og de prikkede streger er hydrogenbindinger mellem H og O i nabomolekyler.</span>]]
 
En '''hydrogenbinding''' er en [[intermolekylær kraft|tiltrækkende kraft imellem molekyler]] eller dele af molekyler. Bindingen dannes imellem et svagt [[elektropositivitet|elektropositivt]] [[brint|hydrogenatom]] og et af de [[Elektronegativitet|elektronegative]] [[atom]]er som [[ilt]], [[kvælstof]] eller [[fluor]]. For at hydrogentatomet kan være elektropositivt, skal det være [[Kovalent binding|kovalent bundet]] til et elektronegativt atom.
 
Hydrogenbindinger kan dannes imellem forskellige molekyler, eller imellem forskellige atomer i det samme molekyle. I [[DNA]] er det f.eks. hydrogenbindinger imellem [[basepar]]rene, der holder de to strenge sammen, og i [[protein]]er er hydrogenbindingerne med til at definere og holde sammen på den rumlige struktur.
 
Hydrogenbindinger varierer i styrke fra meget svage (1-2 [[Joule|kJ]]/mol) til ekstremt stærke (150 kJ/mol), så stærke at de ikke kan skelnes fra en kovalent binding, som f.eks. i ionen <chem>HF2^-</chem>. Nogle typiske værdier er:
Anonym bruger