Cambodja: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Add 1 book for Wikipedia:Verificerbarhed (20210320)) #IABot (v2.0.8) (GreenC bot
Linje 307:
Cambodja blev et [[konstitutionelt monarki]] under kong Norodom Sihanouk. Da [[Fransk Indokina]] blev givet uafhængighed, mistede Cambodja den formelle kontrol over [[Mekong]]deltaet, da dette blev en del af [[Vietnam]]. Området havde i praksis været kontrolleret af vietnameserne siden 1698, da kong [[Chey Chettha II]] gav vietnameserne tilladelse til at bosætte sig i området.<ref name="Kamm" />
 
I 1955 abdicerede Sihanouk til fordel for sin fader, [[Norodom Suramarit]], for at blive valgt [[statsminister]]. Efter faderens død i 1960 blev Sihanouk igen landets leder og tog titlen prins. Da [[Vietnamkrigen]] blev optrappet, erklærede Sihanouk en officiel neutralitetspolitik i [[den kolde krig]], men for kambodjanerne var denne vanskelig at opretholde, og de internationale magtkampe under den kolde krig kom til at præge Cambodja i meget høj grad. Sihanouk blev styrtet i et militærkup ledet af statsministeren, general [[Lon Nol]] og prins Sisowath [[Sirik Matak]], mens han var på et udenlandsbesøg i 1970. Kupmagerne fik støtte fra USA. Kong Sihanouk bosatte sig i [[Beijing]], [[Kina]] og herfra opfordrede han sine tilhængere til at hjælpe med at styrte Lon Nols pro-amerikanske regering. Det brugte [[De Røde Khmerer]]s oprørere politisk til at vinde tilslutning og territorium i de Cambodjanske regioner og fremskyndede herved udbruddet af [[Borgerkrigen i Cambodja|borgerkrigen]].<ref name="SIHNK">{{Sprogikon|en|Engelsk}} {{Cite book| last = Sihanouk | first = Norodom | authorlink = Norodom Sihanouk | title = My War with the CIA, The Memoirs of Prince Norodom Sihanouk as related to Wilfred Burchett | url = https://archive.org/details/mywarwithcia00noro | publisher = Pantheon Books | year = 1973}}</ref>
 
Vietnamkrigen havde spredt sig ind i [[Laos]] i 1968 og Cambodja blev også involveret året efter, da [[sydvietnam]]esiske og amerikanske fly indledte massive bombekampagner i et forsøg på at bekæmpe [[Viet Cong]] og De Røde Khmerer.<ref name="SIDESHOW">{{Sprogikon|en|Engelsk}} {{Cite book|last = Shawcross|first = William|title = Sideshow: Kissinger, Nixon and the destruction of Cambodia|publisher = Touchstone|year = 1987|location = United States}}</ref> Bombningerne i Cambodja varede frem til 1973 og to millioner kambodjanere blev gjort til flygtninge af krigen og søgte tilflugt i Phnom Penh. Overslagene over antallet af dræbte kambodjanere under bombetogterne varierer, det samme gør synet på virkningerne af bombningen. Den amerikanske Seventh Air Force hævdede, at bombningen forhindrede, at Phnom Penh faldt i 1973 ved at dræbe 16.000 af de 25.500 Røde Khmer-soldater som belejrede byen.<ref>Shawcross,''Sideshow'' s. 298.</ref> Andre har hævdet, at bombningerne drev bøndene til at gå med De Røde Khmerer.<ref>F.eks. Chandler, David P. ''Pacific Affairs'', vol. 56, no. 2, Summer 1983, p. 295.</ref> Det hævdes videre, at De Røde Khmerer "ville have vundet alligevel", selv uden amerikansk indblanding til at hjælpe rekrutteringen, men at USA i al hemmelighed spillede en stor rolle bag hovedårsagen til [[De Røde Khmerer]]s succes.<ref>{{Sprogikon|en|Engelsk}} Etcheson, Craig, ''The Rise and Demise of Democratic Kampuchea'', Westview Press, 1984, p. 97</ref> I forbindelse med et statsbesøg i Vietnam, og for at afbøde problemerne med [[ueksploderet ammunition]] som stadig præger Vietnam, Laos og Cambodja, åbnede den amerikanske præsident [[Bill Clinton]] i år 2000 for US Air Force's arkiver over bombninger i Indokina mellem 1964 og 1975. Heraf fremgår det at i alt 113.716 mål i Cambodia modtog 230.516 [[tæppebombardement]]er i perioden, langt mere end hidtil antaget.<ref>På grund af huller i arkiverne og tekniske problemer med analysen kan antallet af mål og tæppebombninger være større og der er fortsat usikkerhed om den samlede tonnage.</ref><ref>Tayler Owen og Ben Kiernan: ''"[http://gsp.yale.edu/sites/default/files/files/Walrus_CambodiaBombing_OCT06.pdf Bombs Over Cambodia]"'', The Walrus, oktober 2006. {{en icon}}</ref>