Cirkumzenitalbue: Forskelle mellem versioner

Man har siden i hvert fald 1920 kendt til at skabe kunstige cirkumzenitalbuer ved hjælp af vandglas. Ved at belyse overgangen mellem vand og luft i et næsten fyldt cylindrisk vandglas opnår man en refraktion i vandet af lyset, der skal stå i en lav vinkel i forhold til glasset. Det er samtidig vigtigt, at glasset står nær kanten af bordet. Den anden refraktion på glassets side er nu skæv, og den samlede effekt viser sig at svare til den refraktion, der sker gennem en opretstående heksagonal pladekrystal, når man tager højde for gennemsnitskrumningen. På den måde vil man kunne opleve en farvestrålende cirkumzenitalbue på gulvet.<ref>{{cite journal | url = https://aapt.scitation.org/doi/10.1119/1.4984802 | title = Artificial circumzenithal and circumhorizontal arcs | journal = American Journal of Physics | first1 = Markus | last1 = Selmke | first2 = Sarah | last2 = Selmke | volume = 85 | issue = 8 | date = maj 2017 | doi = 10.1119/1.4984802 | accessdate = {{dato|8-8-2018}} }}</ref>