Versionen fra 27. apr. 2018, 15:45 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m bot: ændre Skabelon:Harflertydig2 til Skabelon:Harflertydig7 så prefix-søgning bliver korrekt ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 22. mar. 2021, 19:51 redigér fjern redigering 188.179.123.130 (diskussion) →‎Sen republik – kejsertiden: link Gå til næste forskel →
Linje 7: En legion bestod af 30 manipler, som hver bestod af 120 mand. De forreste 10 manipler kaldtes '' hastati'' og var uerfarne. Anden linje bestod af 10 manipler og kaldtes ''principes''. Bagest stod de erfarne ''triarii'', der havde deltaget i mange slag. Tilknyttet til maniplerne var der blænkere, patruljesoldater (''velites''), der var borgere, der ikke havde råd til rustning og sværd. Hver manipel blev ledet af en [[Centurion (Rom)\|centurion]]. == Sen republik – kejsertiden == År 107 f.Kr. ~~indførtes~~indførte [[Marius]] den professionelle hær. En legion bestod af ti [[kohorte (militær)\|kohorte]]r, som hver bestod af seks [[centurie]]r, hver på 80 mand. Første kohorte bestod dog af fem dobbeltcenturier og var eliten. Hver centurie blev ledet af en centurion. Ud over fodfolket var der fire turmæ rytteri, ledet af decurioner. Linje 13: Hele legionen blev ledet af en ''legatus legionis'', general. Legionerne havde numre, og de fleste havde også navne. Numre fra udslettede legioner blev næsten aldrig genbrugt. Den 14. legion blev dog genbrugt efter udslettelsen ved Atuatuca. Legionen blev siden berømt for at vinde slaget mod dronning [[Boudicca]], hvor den var undertallig i forholdet 1:23. Grundet borgerkrige kunne flere legioner have ~~det~~ samme nummer. === Romersk legionær i kejsertiden === Linje 20: ''Stipendium'' (løn, af stips, lille mønt) ændrede sig, men var i første århundrede e.Kr. på 300 ''[[denarii]]'' om året. Et tilskud til køb af salt hed salær. Legionærer var ikke skattepligtige, men udgifter til pension, begravelseskasse, mad og udrustning blev tilbageholdt. Efter et vellykket felttog fik legionæren også del i krigsbyttet. Romerriget anlagde mange veje mellem ~~diverse provinser~~provinserne og Rom. Derved kunne legionerne flyttes med 30 km om dagen fra brændpunkt til brændpunkt. En fuldt udrustet legionær på march bar følgende: [[Fil:Roman soldiers with aquilifer signifer centurio 70 aC.jpg\|thumb\|right\|350px\|Moderne rekonstruktion af romerske legionærers udrustning og lejr.]] * Personlig beskyttelse: Linje 45: ** Olielampe – 1,3 kg. Legionæren gennemgik en hård træning. [[Disciplin]] var grundlaget for hærens succes, og soldaterne blev trænet i våbenbrug og eksercits i tæt formation. Ilmarcher med fuld udrustning var almindelige. Overtrædelser af reglerne blev straffet hårdt af [[Centurion (Rom)\|centurionerne]]. En plebejer fra Roms slum kunne hverken ride, skyde med bue eller ~~være anvendelig~~bruges til søs. I stedet for at træne legionærerne i disse færdigheder, brugte den romerske hær ''auxilaris'' (hjælpetropper). De var mænd fra folkeslag, der blev født på hesteryg, fik stukket en bue i hånden ved fødslen eller var gode søfolk.<br /> Legionærerne blev uddannet til at affyre større kastemaskiner; ~~såsom~~som [[ballist]]er og [[katapult]]er, som de selv skulle fremstille i felten. En dygtig legionær kunne af sine kammerater vælges til underofficer.

Legion (Rom): Forskelle mellem versioner